Faktaboks

Birthe Rønn Hornbech
Birthe Johanne Sparrevohn Rønn Hornbech
Født
18. oktober 1943, København
Arbejdsliv
Akademiker, folketingsmedlem og vicepolitimester
Familie

Forældre: sognepræst Christen Rainhold Sparrevohn Rønn (1906-71) og Ellen Kryger (født 1918).

Gift 16. november 1963 med civilingeniør Kaj Hornbech, født 6. februar 1918 i København, død 6. marts 1985 i Glostrup., s. af prokurist Ove Hornbech-Rasmussen og Anna Olsen.

Birthe Rønn Hornbech
Birthe Rønn Hornbech har aldrig været bange for at tage særstandpunkter i forhold til sit parti. Det gjorde hun fx ved at stemme for, at der skulle rejses rigsretsanklage mod Erik Ninn-Hansen i 1993. Og hun stemte imod særloven, der i 1996 fratog Tvindskolerne milliontilskud fra det offentlige, ikke af sympati for Tvind, men fordi loven berøvede skolerne den fundamentale ret til domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser. Foto fra 2003.
Birthe Rønn Hornbech
Af /Ritzau Scanpix.

Birthe Rønn Hornbech blev født i en københavnsk akademikerfamilie. Hun tog studentereksamen fra Aurehøj Statsgymnasium i 1963, begyndte at læse teologi, men opgav og skiftede til jurastudiet. 1971 blev hun cand.jur. fra Københavns Universitet og blev ansat som politifuldmægtig i Roskilde. Fem år senere skiftede hun til Rigspolitiet. Her blev hun vicepolitimester i 1981, et job, hun har beholdt også efter sin indtræden i Folketinget. I 1976 blev politifuldmægtigen folketingskandidat for Venstre i Køgekredsen. Ifølge Birthe Rønn Hornbech selv var det lidt af en tilfældighed, at hun blev politisk aktiv, men det politiske engagement lå til den diskussionslystne familie. Kandidaturet til Folketinget førte imidlertid først til medlemskab i 1984, hvor Birthe Rønn Hornbech kom ind på et tillægsmandat. Ved valget i 1987 måtte hun ud igen, men i 1990 vendte hun tilbage, denne gang valgt på et kredsmandat, som hun har fastholdt lige siden. Birthe Rønn Hornbech har også deltaget i organisationsarbejdet i Venstre, bl.a. som hovedbestyrelsesmedlem, og 1985-88 var hun landsformand for partiets oplysningsforbund LOF.

Den bramfri jurist blev hurtigt en markant skikkelse i Folketinget, og hun har beskæftiget sig med mange forskellige emner lige fra forsvars- til kirkepolitik. Hun har således siden 1990 været formand for Folketingets kirkeudvalg, et af de udvalg, der rangerer nederst i hierarkiet på Christiansborg, men det har ikke anfægtet Birthe Rønn Hornbech. I et avisinterview fra 1995 sagde hun: “Jeg har en lidt anden dagsorden end mange af de traditionelle politikere. Jeg plejer at sige, at rangfølgen i politik er omvendt proportional med, hvad der er vigtigt i tilværelsen, og hvad folk interesserer sig for.” Det har dog været som retspolitisk ordfører for sit parti fra 1994, at hun har markeret sig mest i den offentlige debat. Retspolitik, herunder udlændingepolitik, har stået højt på den politiske dagsorden i 1990’erne, og Birthe Rønn Hornbech har med sit velskårne tungebånd og sine markante synspunkter været en af frontfigurerne i denne debat. Den idealistiske politiker har heller aldrig været bange for at tage særstandpunkter i forhold til sit parti. Det gjorde hun fx ved at stemme for, at der skulle rejses rigsretsanklage mod Erik Ninn-Hansen i 1993. Og hun stemte imod særloven, der i 1996 fratog Tvindskolerne milliontilskud fra det offentlige, ikke af sympati for Tvind, men fordi loven berøvede skolerne den fundamentale ret til domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser.

Birthe Rønn Hornbech har udgivet flere bøger, bl.a. causerisamlingen Så gik, 1990, og debatbogen Udlændinge i Danmark, 1993. I 1997 udkom Så gik der politik i det, hvor hun kritiserer regeringens og Folketingets lovgivningspraksis, som hun mener bærer præg af manglende gennemarbejdelse og ofte tilsidesætter fundamentale retssikkerhedsprincipper som lighed for loven og Grundlovens magtfordeling mellem de øverste statsorganer.

Beskrivelser og portrætter af Birthe Rønn Hornbech

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Folketinget.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig