Birthe Jensen

Birthe Jensen blev student fra Fredericia Gymnasiums matematiske linie 1957. Faderen var sejlende maskinmester og ofte borte fra hjemmet i lange perioder. Derfor blev Birthe Jensen og hendes søster i meget vid udstrækning opdraget af deres moder, men var til tider også overladt til sig selv og bekendtes opsyn, når moderen indimellem havde lejlighed til at følges med sin mand ud i verden. Pigerne blev opdraget til selvstændighed, og moderen gentog ofte for dem, at det væsentlige var 'ikke at synes, men at være', og hun indprentede dem, at rang og titler blot var 'legetøj'. Birthe Jensen havde lyst til at studere og fik al mulig støtte og opbakning af forældrene til at læse videre og tage en højere uddannelse. Ret tidligt i gymnasietiden blev det klart for hende, at hun ville være farmaceut. En genbo i Fredericia var farmaceut og blev senere apoteker i Tarm, hvor en del af Birthe Jensens familie boede. Det betød naturligt nok, at Birthe Jensen under familiebesøgene i Tarm også besøgte sin gamle genbo og blev inspireret af alt det spændende, der foregik bag apotekets skranke.

Da det ikke var muligt at få en discipelplads i Fredericia, måtte Birthe Jensen over bæltet til apoteket i Middelfart, hvor hun begyndte sin uddannelse 1957. Apoteksfarmacien betragtedes dengang nærmest som et håndværk, om end på videnskabeligt grundlag, og uddannelsen havde karakter af en mesterlære, hvor disciplen modtog såvel praktisk som teoretisk undervisning af apotekets farmaceuter. Ved gennemgangen af lærebogens omtale af vandmolekylets detaljerede dimensioner faldt bemærkningen: 'Hvordan de så ellers har fundet ud af det'; i al sin henkastethed en replik, som var med til at vække Birthe Jensens nysgerrighed over for videnskabeligt arbejde. Uddannelsen var spændende, men på længere sigt mente hun ikke, at hun ville finde udfordringer nok i at arbejde på et apotek. Efter to år bestod hun discipeleksamen 1959, og i direkte forlængelse heraf læste hun tre år på Danmarks Farmaceutiske Højskole (DFH), hvor hun i 1962 blev cand.pharm. Året efter giftede hun sig med en kollega, der senere blev brygmester.

Kandidatuddannelsen var bredt lagt an og prioriterede øvelsesundervisning, der gav de studerende rutine i bl.a. kemisk arbejde og lægemiddelfremstilling. En forskerkarriere lagde uddannelsen derimod ikke op til. Daværende rektor Carl Faurholt havde dog held til at overbevise de bevilgende myndigheder om nødvendigheden af en licentiatuddannelse på DFH, og umiddelbart efter kandidateksamen blev Birthe Jensen indskrevet som licentiatstuderende i organisk kemi med speciale i krystallografi og med professor Bodil Jerslev Lund som faglærer. Her studerede hun de næste år molekylernes detaljerede opbygning og relaterede egenskaber og afsluttede 1966 sin grunduddannelse som forsker med den farmaceutiske licentiatgrad. I denne periode var der et øget behov for lærerkræfter på DFH, og allerede samme år blev Birthe Jensen ansat som amanuensis på Kemisk Laboratorium C, senere Institut for Medicinalkemi. 1972 fik hun stilling samme sted som lektor og fungerede i perioden 1976-80 tillige som institutbestyrer. 1979 blev Birthe Jensen tildelt et treårigt seniorstipendium, som gjorde det muligt for hende at forske inden for et afgrænset område af krystallografien omkring et af kroppens signalstoffer, neurotransmitteren acetylcholin. Stipendiet blev afsluttet med udarbejdelsen af en disputats med titlen Aspects of the Molecular Structure of Acetylcholine and of Related Compounds, som hun forsvarede på DFH i 1984. Ud over doktorafhandlingen har Birthe Jensen publiceret adskillige artikler om krystallografiske emner i internationalt anerkendte tidsskrifter. Efter arbejdet med disputatsen kom det administrative og organisatoriske arbejde igen til at fylde meget. I årene 1983-86 påtog hun sig hvervet som studienævnsformand, en periode, der var meget spændende, idet en markant omlægning af studiet var under behandling på det tidspunkt. Efter opfordring fra bl.a. medlemmer af DFHs konsistorium lod hun sig opstille som rektor og har bestridt stillingen siden 1988, i øvrigt som den første kvinde på posten. Som rektor har hun især arbejdet for, at farmaceutuddannelsen skulle komme til at fremtræde som en stærk og selvstændig enhed i sundhedssektoren. Fra starten har hun næret et meget stort ønske om at bevare DFH som en selvstændig højere læreanstalt, en idé, der absolut har vist sig bæredygtig. I hendes rektortid er skolen blevet udvidet med en ny bygning på 4.000 etagemeter, hovedsagelig beregnet til forskning og uddannelse af de specialestuderende.

Travlhed med forskning, undervisning og administration på DFH har gjort, at der kun har været sparsom tid til for alvor at dyrke den kammermusik, som siden ungdommen har betydet meget for Birthe Jensen. Blokfløjten blev hendes første instrument og en forløber for klarinetten, som hun havde stor glæde af i sin studietid. Siden 1984 har hun været en engageret amatørkorsanger. Faglige og fagpolitiske tillidshverv har også krævet deres. Birthe Jensen har været sekretær for Den Danske Nationalkomité for Krystallografi 1982-88, medlem af EUs Rådgivende Udvalg for Farmaceutuddannelsen fra 1985 og har siddet i repræsentantskabet for Forskningspolitisk Råd 1993-96. Hertil kommer bestyrelsesposter i Fonden for Københavns Forskerby Symbion fra 1988 og i Medicon Valley Academy fra 1997. Birthe Jensen blev 1997 hædret med udnævnelsen til ridder af Dannebrogordenen.