Birgitte Dall

Birgitte Dall blev pioner inden for bogkonservering i Danmark. Af ydre var hun en væver lille dame med sorte spillende øjne. Nysgerrig og udadvendt var hun livet igennem optaget af sit fags fornyelse og udvikling, stadig beredt til at tilegne sig nye metoder og færdigheder i udlandet. For udøverne af denne specielle disciplin inden for dansk kulturbevaring blev hun en vejleder og inspirator.

Birgitte Dall uddannedes på Bogbinderfagskolen 1932-34 og blev efter svendeprøven ansat i Axel Nielsens bogbinderi. Inspireret af bogbinder Niels Gärtig ved Landsarkivet for Sjælland, en hovedskikkelse i datidens arkivkonservering i Danmark, specialiserede hun sig i restaurering af bøger samtidig med, at hun fordybede sig i bogens kulturhistorie. De praktiske færdigheder udviklede hun under arbejdet hos Axel Nielsen. I 1938 vandt hun en konkurrence, som Bogbinderlauget havde udskrevet, og samme år modtog hun et legat på 1.000 kr. Dermed fik hun mulighed for studieophold i Rom, hvor det ved gode anbefalinger lykkedes hende at få adgang til Vatikanbibliotekets bogbinderi og konserveringsværksted. Her modtog hun oplæring fra konservatorerne A. Magliocchetti og V. Allamprese. Hun anså senere sit ophold her som det mest udbytterige af dem, hun fik på sine mange studierejser. Hjemturen blev lagt over Skt. Markus’ bibliotek i Venedig og den ambrosianske samling i Milano, ærværdige humanistcentre, som var stiftet i henholdsvis 1468 og 1609, og forbi Hamburg, hvor hun blev volontør i J. Gerbes værksted og her især sysselsatte sig med bindrestaurering. Senere studierejser førte hende i 1947 til London, i 1958 til Paris og igen tilbage til Rom.

I 1941 etablerede Birgitte Dall sig som landets første selvstændige bogkonservator med værksted i Krystalgade. Fra samme år deltog hun i bogbinderlaugets årlige udstillinger. Da lauget genindførte mesterprøven, var hun med på det første hold, som i 1946 aflagde prøven. Hun bar siden titlen bogbindermester med stolthed. I 1957 knyttedes forbindelse mellem hende og Det Arnamagnæanske Institut med henblik på konserveringen af islandske håndskrifter. Instituttet bekostede indretningen af et værksted i bygningen, som rummede samlingerne, og hun ledede konserveringsarbejdet. Hun traf straks beslutning om at tage det herhjemme endnu uprøvede japanpapir i anvendelse ved laminering, en metode, hvorved papir og pergament overtrækkes med et transparent materiale. Under besøg i Paris 1958 fik hun som den første danske konservator kendskab til maskinel laminering. Den i 1965 vedtagne beslutning om at udlevere de islandske håndskrifter gav hende og værkstedet fulde hænder, og i 1976 flyttede hun sit eget værksted til Det Arnamagnæanske Institut. I 1983 blev værkstedet overtaget af Det Kgl. Bibliotek, og hun fortsatte med at arbejde her indtil to måneder før sin død i 1989. Birgitte Dall har skrevet Om Bøgers Pleje i Bogrevyen 1944, og sammen med lederen af Universitetsbibliotekets indbindingscentral Carl Dumreicher skrev hun i 1955 pjecen Kamma Rahbeks æsker. Hun udstillede i 1942 på nationalmuseet i Stockholm, i 1943 på Kunstindustrimuseet og 1946 på Den Permanente.