Birgit Trolle

Birgit Trolle stammede fra det højere borgerskab. Faderen var højesteretsassessor, og hendes tre brødre blev henholdsvis dommer, læge og sagfører. Birgit Trolle blev student fra N. Zahles Skole i 1892 og læste herefter videre på Københavns. Universitet, hvor hun i 1899 tog magisterkonferens i fysik. Hun var den tredje kvinde herhjemme, der blev magister i fysik, og den første, der skrev guldmedaljeafhandling om et fysisk emne; 1902 erhvervede hun universitetets guldmedalje for en afhandling, skrevet året før, om bestemmelse af en leders selvinduktion, dvs. om dannelse af elektromotorisk kraft i en ledning, hvori strømstyrken varieres. Efter sin kandidateksamen var hun 1900-10 ansat som assistent ved det fysiske laboratorium på Polyteknisk Læreanstalt, det senere Danmarks Tekniske Universitet. Hun kom i denne stilling til at yde en væsentlig indsats i forbindelse med professor K. Prytz’ reorganisation af laboratoriet efter læreanstaltens udvidelse i tiden efter 1905. I perioden 1906-08 foretog Birgit Trolle tre studierejser til universitetet i Göttingen for at efteruddanne sig hos fysikprofessor W. Voigt. De nye studier førte hende ind på fysiologisk-optiske spørgsmål og resulterede bl.a. i en afhandling om krystaloptik, der blev offentliggjort i Physikalische Zeitschrift.

1908 blev Birgit Trolle alvorligt syg og efter to års sygemelding måtte hun til slut opgive sin assistentstilling. Efter nogle år, hvor hun var ude af stand til at arbejde, begyndte hun at undervise på H. Adlers Fællesskole. 1914 skiftede hun til Ingrid Jespersens Skole, hvor hun var ansat indtil 1926. Hun genoptog sit videnskabelige arbejde, nu koncentreret om akustiske undersøgelser i samarbejde med fysikprofessor Julius Hartmann. Resultaterne af deres samarbejde blev 1925-30 offentliggjort i en række fælles afhandlinger i Mathematisk-fysiske Meddelelser, udgivet af Videnskabernes Selskab. Senere bragte hendes interesse for akustik hende i forbindelse med foreningen Tunghøres Vel, der ejede en større samling af høreapparater. Samlingen var en hjælp for medlemmerne, når de skulle afgøre, hvilken type høreapparat de ville have mest gavn af. Apparatsamlingen var imidlertid ikke ordnet efter videnskabelige kriterier, og de tunghøres valg blev ofte truffet på en rent subjektiv baggrund. Birgit Trolle satte sig nu for at gennemføre en lang række systematiske akustiske undersøgelser, dels af de forskellige apparattyper og deres funktionsmåder, dels af de varierende øresygdomme blandt tunghøre. Projektet vakte interesse i fagkredse og blev støttet af bl.a. Carlsbergfondet, men nåede ikke at blive endeligt afsluttet inden Birgit Trolles pludselige død 1934 på grund af en hjerneblødning.

Birgit Trolle fik tidligt interesse for kollegialt samarbejde, og i 1908 var hun sammen med tre andre fremtrædende fysikere med til at stifte Fysisk Forening. Fysikeren H.M. Hansen fremhævede ved hendes død betydningen af hendes faglige indsats, der året før havde indbragt hende Tagea Brandts Rejselegat. Pengene var blevet anvendt til to studierejser, først til London 1933 og det følgende år til Breslau. Privat var Birgit Trolle kendt som et stilfærdigt og beskedent menneske, der ikke tragtede efter ydre anerkendelse, men havde nok i det videnskabelige arbejde i sig selv.