Faktaboks

Birgit Løgstrup
Født
16. juni 1941, Nørresundby
Arbejdsliv
Historiker, arkivchef, redaktør og arkivar
Familie

Forældre: gårdejer, politiker Jens Christian Christensen (1906-82) og Korna Frederiksen (1912-99).

Gift 14. juli 1964 med direktør Jørgen L., født 12. oktober 1939 på Frbg., s. af professor Knud Ejler Christian L. og Rosemari Pauly.

Børn: Jens (1968), Laust (1971), Johanne (1974).

Birgit Løgstrup har rødder i det nørrejyske. Begge forældre var af gårdmandsslægt, og selv voksede hun op som enebarn på den store gård, Postgården ved Ålborg. Hendes fader, både landbrugsfagligt og politisk virksom, var i 23 år medlem af Folketinget for partiet Venstre. Efter studentereksamen i 1960 fra Ålborghus Statsgymnasium fulgte Birgit Løgstrup familietraditionen og tog på Askov Højskole. Derefter påbegyndte hun i 1961 jurastudiet ved Københavns Universitet, men fortrød og gik i stedet over til at læse historie og kristendomskundskab. Hun havde det held, at landbohistorien, som forståeligt nok havde hendes interesse, netop i 1960’erne under Fridlev Skrubbeltrangs ledelse udviklede sig til en særlig disciplin. Birgit Løgstrup blev en af hans fremmeste elever. Hendes første publicerede afhandling Markdrift og hoveri på Løvenborg, trykt i Bol og By, 1974, var således oprindelig en afløsningsopgave, skrevet til ham. Den lærer, der i studietiden betød mest for hende var imidlertid Svend Ellehøj, og hos ham skrev hun speciale om det kbh.ske fattigvæsens udvikling i 1700-tallet. I 1970 blev hun cand.mag. og fik straks ansættelse i Rigsarkivet, hvor hun kom i en god skole hos overarkivar Niels Petersen, tidens kyndigste og mest fremsynede arkivmand. Hun tog hurtigt ved lære og gjorde sig snart gældende både ved sit engagement i arkivfagets professionalisering og ved sin effektivitet, hvad der bl.a. resulterede i, at hun allerede i 1974 blev medredaktør af tidsskriftet ARKIV. Omtrent på samme tid blev hun håndplukket til at skrive det 250 sider store afsnit om tiden 1732-88 i Københavns Universitets Historie, et arbejde hun havde færdigt allerede i 1977.

Gennembruddet som landbo- og administrationshistoriker kom med de to bøger, Birgit Løgstrup udarbejdede i forbindelse med projektet Dansk lokaladministrationshistorie 1660-1868 under Statens Humanistiske Forskningsråd: Dommer og administrator, 1982, og disputatsen Jorddrot og offentlig administrator, 1983. Især den sidste knytter perspektivrigt an til socialhistorien og den økonomiske historie, og i begge bøgerne indgår en levende beskrivelse af tidens mennesker fra lokalsamfundets top til dets bund. Et sådant medmenneskeligt aspekt er gennemgående i Birgit Løgstrups senere historiske arbejder, der omfatter adskillige større artikler eller afhandlinger og tre bøger. Den væsentligste er værket Bundet til jorden, 1987, skrevet i anledning af 200-års jubilæet for stavnsbåndets ophævelse 1788, hvori hun på baggrund af et bredt og i et stort omfang hidtil ubenyttet arkivmateriale beskriver, hvorledes tilværelsen i praksis formede sig for de stavnsbundne karle og drenge. De andre to Fra tvang til forsorg, 1984, om Viborg Amts Forsorgshjem og Jord og mennesker på Viborgegnen 1688-1988, 1993, er utvivlsomt inspireret af den tætte kontakt til lokalområdet, som hun oplevede, da hun 1981-93 gjorde tjeneste ved Landsarkivet i Viborg. I 1993 blev Birgit Løgstrup som den første kvinde udnævnt til chef i Rigsarkivet, hvor hun blev leder af Publikumsafdelingen. Hendes vilje og evne til åbenhed både over for medarbejdere og publikum repræsenterede et skift fra en stilfærdig laissez faire-stil til en dynamisk servicebevidst aktivitet. Samarbejde med universitetsinstitutterne, brugermøder, arkivkurser på flere niveauer, særarrangementer, tematiske vejledningsbrochurer etc. har under hendes energiske ledelse givet afdelingen en ny og markant profil.

I Viborgtiden blev Birgit Løgstrup kendt som foredragsholder i de mange lokal- og slægtshistoriske foreninger, hvor hun generøst delte ud af sin viden om det nære samfunds historie. Hun er meget rost for sin lettilgængelige skrivemåde, og det synes nærliggende, at foredragets mundtlige formidlingform har påvirket hendes skriftsprog. Hun har altid været rede til at diskutere grundlæggende holdninger og teser i sit eget og andres historiske forfatterskab. Hendes anmeldelser har derfor undertiden debatindlæggets præg, fx den store anmeldelse af firebinds værket Det danske landbrugs historie, 1988-90, i Fortid og Nutid, 1993, under titlen Hvorfor skrive landbohistorie? I det faghistoriske miljø skabte Birgit Løgstrup sig allerede en position, da hun i 1976 blev medlem af Landbohistorisk Selskab og som redaktør 1984-89 relancerede selskabets tidsskrift Bol og By. 1980-94 var hun desuden medlem af styrelsen for Den Danske Historiske Forening og 1996-99 formand for Dansk Historisk Fællesråd. Hendes medlemskab af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-95 og af Forskningspolitisk Råd 1989-92 førte til yderligere engagementer og poster i forskningssektoren. Fra 1994 har hun været medlem af Kulturministeriets rådgivende Forskningsudvalg, fra 1995 af bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond og fra 1999 af Rådet for Fremtidsforskning. Ved siden af sine mange faglige hverv har hun 1984-92 været formand for Fiskbæk menighedsråd og 1989-93 medlem af Provstiudvalget for Viborg Domprovsti. Birgit Løgstrup har nået meget og sat sine spor. Hendes indsats bæres af ægte engagement, stor koncentrationsevne og en god portion menneskelig charme.

Beskrivelser og portrætter af Birgit Løgstrup

  • Foto i Rigsarkivet.
  • Marianne Reimer (red.): Personale i Rigsarkivet og landsarkiverne, 1990.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig