Bertha Dorph begyndte at tegne og male som ganske ung og uddannede sig 1893-97 på private malerskoler, bl.a. hos Harald Slott-Møller og Peter Ilsted. Hun tilbragte derpå et år i Berlin, hvor hun lærte at radere på Schinkelakademiet. Tilbage 1898 i Danmark videreuddannede hun sig på egen hånd. Efter giftermål med maleren og kunstkritikeren N.V. D. fulgte yderligere studierejser til Italien, England og Frankrig. I 1899 debuterede hun på Den frie Udstilling under sit pigenavn, og som ung kunstner faldt hun naturligt ind i det kunstneriske miljø, der skiftevis betegnes med begreber som skønvirke, jugend og stilkunst. Visse konservative træk, herunder at den overvejende del af hendes produktion består af blomsterbilleder og portrætter, bevirkede dog, at hun hurtigt fandt sin plads blandt Charlottenborgmalerne. Det var imidlertid figurbilledet Hos den unge Barselskone, 1907, der indbragte hende Thorvaldsens Medaille og Akademiets store stipendium. I 1940 fik hun tildelt Tagea Brandts Rejselegat. Bertha Dorph var anerkendt i sin samtid og en meget søgt maler af børneportrætter. Hun deltog i danske udstillinger i udlandet og i danske bidrag til internationale udstillinger, bl.a. Baltiska utställningen i Malmø 1914 og verdensudstillingen i Paris 1925.
Bertha Dorph malede to interessante altertavler til Vejgård Kirke i Ålborg og Ollerup Kirke på Fyn, men det er i grænseområdet til kunstindustrien i hendes plakater, møbeldesign og sølvtøj, at man mest mærker hendes kunstneriske personlighed. Fra 1902 til 1915 ledede hun sammen med sin mand en kunstskole. 1907 blev hun medlem af Akademiets Plenarforsamling, og 1915 medlem af bestyrelsen for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, oprettet 1875 af Dansk Kvindesamfund. Desuden var hun 1910 medstifter af og medlem af bestyrelsen for Friluftsteatret i Dyrehaven samt i 1916 medstifter af og bestyrelsesmedlem i Kvindelige Kunstneres Samfund. Kunstnerægteparret indtog, om end mindre kendt, en tilsvarende stilling i tidens kunstneriske og kulturelle miljø som ægteparret Agnes og Harald Slott-Møller. Kunstnerisk synes der i begge tilfælde at have hersket stor lighed mellem ægtefællerne, ligesom en bred åndelig horisont og en kulturel og kulturpolitisk interesse skal medregnes i begge pars indsats. Bertha Dorph må imidlertid regnes for en mindre stejl og mere stilfærdig, men derfor ikke mindre indtrængende, kunstnerinde end Agnes Slott-Møller.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.