Bente Rosenbeck

Bente Rosenbeck, der blev født og voksede op i Gråsten, blev den første akademiker i sin familie. I 1967 tog hun nysproglig studentereksamen fra Sønderborg Statsskole og påbegyndte derefter historiestudiet på Odense Universitet. Efter hovedfagseksamen i 1973 blev hun timelærer sammesteds og tog 1976 bifag i filosofi. På grund af universiteternes ansættelsesstop i disse år måtte hun som utallige andre akademikere af sin generation ernære sig som undervisningsassistent. Da rødstrømpebevægelsen blev sat i gang i Odense i 1971, forlod hun studenterbevægelsen, som hun kun halvhjertet havde tilsluttet sig, og var aktiv rødstrømpe i de følgende ti år. Det feministiske engagement inddrog hun også i sine universitetsstudier, idet hun bl.a. var deltager i Nordisk Sommeruniversitets Kvindekreds 1973-75. Derefter var hun med til at oprette Kvindekoordineringen, som skulle mobilisere de kvindelige studerende. I 1980 fik hun et kandidatstipendium på Ålborg Universitet, hvor hun i løbet af de næste år skrev afhandlingen Kvinders livscyklus og livsforløb i perioden 1880-1960, der i 1984 gav hende lic.phil.-graden. I 1980’erne lagde hun i højere grad sit kvindepolitiske engagement på universitetet, om end hun også var aktiv i kvindebevægelsen. Hun blev i 1985 tildelt et seniorstipendium på Center for Kvindeforskning på Københavns Universitet og har siden da boet i hovedstaden. Her deltog hun i Forum for Kvindeforskere i Danmark, en forløber for Foreningen for Kvinde- og Kønsforskning i Danmark, ligesom hun indledte samarbejde med nordiske kvindeforskere og i 1988 fik igangsat Kvindeuniversitetet på Nordisk Forum. Samme år blev hun ansat på Center for Kvindeforskning i et af de otte lektorater, der var blevet skabt som en del af Folketingets aktionsplan til støtte for kvindeforskningen.

Fra slutningen af 1970’erne begyndte Bente Rosenbeck at offentliggøre artikler om ligestillingspolitik og kvindeforskning. Hun har beskæftiget sig med kvindeforskningens teoretiske problemer, med kvindehistorie i de sidste 200 år og med videnskabshistorie og historiografi. Metodisk kan hendes arbejder placeres inden for mentalitets-, social- og kulturhistorie. Indtil 1993 var det især kvindelighedens historie, der optog hende, og de empiriske dele af disse studier blev offentliggjort i Kvindekøn, 1987, mens de mere metodiske, teoretiske og historiografiske overvejelser blev fremlagt i Kroppens politik, 1992. Disse to værker blev sammen med nogle artikler godkendt som disputats i 1993. I samme tidsrum indgik hun i flere større gruppearbejder, idet hun sammen med folkloristen Karin Lützen skrev bindet om Den moderne tid, 1992, til Europahistorien Det europæiske hus, 1991-92. Sammen med en gruppe nordiske kvindehistorikere udgav hun tobindsværket Kvinder fra urtid til nutid, 1992. Hun har desuden været medredaktør på en række antologier, bl.a. Clios døtre, 1994, Is there a Nordic Feminism?, 1998, og Indefra, 1999.

Efter disputatsen har Bente Rosenbeck påbegyndt et forskningsprojekt med arbejdstitlen Kærlighed, seksualitet og køn i det moderne samfund, der reflekterer over politikbegrebet og analyserer enlige mødre i første halvdel af 1900-tallet, især med udgangspunkt i Mødrehjælpens arkiv. I efteråret 1998 fik hun en toårig bevilling fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd til projektet Mellem omsorg og kontrol, der beskæftiger sig med forholdet mellem Mødrehjælpen og socialrådgiverne. Fra 1996 har hun desuden deltaget i det nordiske forskningsprojekt Det nordiske ægteskab i europæisk perspektiv. I sin seneste forskning har hun flyttet sit fokus fra kvindehistorie til kønshistorie og fra kulturhistorie til politisk historie, ligesom hun har været optaget af kvindeforskningens integration i den almindelige historie.

Også på det administrative og organisatoriske felt har Bente Rosenbeck været aktiv. Hun har været med til at arrangere utallige seminarer og konferencer, bl.a. de nordiske kvindehistorikermøder, der er blevet afholdt på skift i de nordiske lande siden 1983. Hun har igangsat forskningsprogrammer og beskæftiget sig med forskningspolitik, ligesom hun siden 1998 har været medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd. Derudover har hun sammen med docent Nanna Damsholt holdt liv i Center for Kvindeforskning, idet de som de eneste fastansatte på skift har været enten centerleder eller studieleder og afholdt kvindeforskningskurser hvert semester. Bente Rosenbeck er på samme tid et tidstypisk og fremragende eksempel på en af sin generations kvindelige akademikere, som har formået at forene et kønspolitisk engagement med en solid kvindeforskning. Hun har været banebrydende inden for historieforskningen, idet hun har inddraget kildetyper, den traditionelle historie ikke har haft øje for, ligesom hun i selve historieskrivningen, især med Kvindekøn, indførte det nye greb at bruge sin egen og sin families historie som kilder. Alt dette afspejler sig i hendes personlighed: på den ene side kommer hun fra landet og har aldrig kunnet slippe af med sin sønderjyske dialekt, og på den anden side er hun en videnskabeligt raffineret forsker. Hun er stadig oprørt over kvinders uligestilling og kan skrive lidenskabelige indlæg om kvinders usynlighed på universitetet, samtidig med at hun er en nøgtern strateg. Sammen med hendes lune humor og loyale kammeratskab gør det hende til en af Nordens mest respekterede kvindehistorikere.