Bente Hansen (keramiker)

Bente Hansens liv og virke har fra den tidligste ungdom indeholdt én besættelse: leret, den keramiske form og tilblivelsesproces. Denne passion har gjort hende til en internationalt kendt keramiker, hvis værker er yndet af keramikelskere og samlere af unika verden over. Bente Hansen voksede op i beskedne kår, som den yngste af to søstre. Faderen var uddannet finmekaniker og arbejdede for brandvæsenet. I Besættelsens sidste dage omkom han ved en ulykke. Moderen fik arbejde som kontorassistent på Gentofte Rådhus og passede de to døtre, indtil hun i 1950 mødte ingeniør Julius Tscherning Jensen, der blev hendes samlever. Han tilførte hjemmet en interesse for moderne dansk møbeldesign, musik og kunst, ligesom han tog Bente Hansen med på museer, ikke mindst på rejser til Sydtyskland og Østrig. Under besøg hos morforældrene, der boede ved Landbohøjskolens have på Frbg. og havde sommerhus i Avedøre, udvikledes Bente Hansens interesse for naturen og det spirende liv. En lærer, der også var maler og billedhugger, vakte hendes interesse for formning. Fra 12-13-årsalderen modellerede hun efter klassiske billeder og skulpturer samt arbejdede med keramik, hvor det inspirerende forbillede var Axel Salto.

Efter at have taget realeksamen begyndte Bente Hansen i 1960 at studere keramik på Kunsthåndværkerskolen under den krævende leder Richard Kjærgaard. Han opfordrede hende efter år med modellering og drejning af brugsting, især tepotter, til at arbejde frit og skulpturelt. Sammen med en kammerat begyndte hun at eksperimentere med saltglasering, en teknik, der fremhæver begitningsfarvers intensitet, og som hun senere skulle udvikle til en raffineret kunst. Efter at have taget afgang i 1964 blev hun ansat på Bing & Grøndahls eksperimentelle værksted, hvor Asger Fischer var kunstnerisk konsulent. Her gik opgaven ud på at arbejde med det personlige udtryk, hvilket Bente Hansen oplevede som et pres. Da hun selv etablerede værksted i 1968, var det således en lettelse for hende at få sit eget fristed, hvor hun kunne eksperimentere med form og dekoration. I 1970 holdt hun op hos Bing & Grøndahl. I perioden 1975-79 arbejdede hun med organisk formede værker med referencer til naturmotiver, bl.a. krukker med bølgende overflade og “flyvende æsker”. Efter en periode, hvor en række store skulpturer blev brændt på Den Kgl. Porcelainsfabrik, blev hun 1978-82 ansat på fabrikken, der gav hende mulighed for at arbejde mere skulpturelt med bølgeformer i store formater. I 1984 kom et vendepunkt, da keramiker Kirsten Christensen stimulerede hende til at lade de organiske dekorationer kontrastere formen. Det førte til, at hun udviklede geometriske mønstre af farveflader, først symmetriske, derefter mere konstruerede. I den forbindelse udviklede hun en særlig teknik for fremstilling af farveflader, hvorunder hun afdækkede fladerne med latex og sprøjtede farverne på ad flere omgange. I de følgende 15 år blev denne teknik Bente Hansens særlige medium. I 1985 modtog hun Statens Kunstfonds treårige stipendium, der gav hende økonomisk frihed til at uddybe arbejdet med mønsterkompositioner på meget store vaseformer.

1991-92 var Bente Hansen faglig leder på Det Jyske Kunstakademi og 1992-96 lærer på Danmarks Designskole. I denne periode blev hendes udtryk forenklet til en koncentration omkring formen. Krukkerne blev plastiske, foldede eller skæve eller udformede som poetiske landskaber. Det var en stræben efter at opnå en spænding i overfladen, der kunne beskrive krukkens indre rum. Bente Hansens optagethed af form, både funktionel og fri, har været fundamental, hvorfor den keramiske proces i sin helhed har fået den største betydning. Tepotten har haft en særlig fascinationskraft for Bente Hansen, og i 1994 bidrog hun med netop en tepotte til Lærkestellet. Stellet var enestående derved, at det bestod af bidrag fra ni keramikere, der hver især på egne værksteder formgav værker til det fælles stel. I 1998 afholdt Bente Hansen separatudstillingen The-tid i Galleri Nørby. Her kunne man opleve hendes Barselspotte, der stammer tilbage fra studietiden, Oval vugge, der var affødt af en vuggeformet krukketype 1988-92 samt værkerne Hønen, Ægget, Anden og Papegøjen.

I 1985 var Bente Hansen medstifter af udstillingsgruppen Keramiske Veje, og i 1999 blev hun medlem af sammenslutningen Corner. Hun har deltaget i mange danske og internationale udstillinger, og i 1988 blev hun optaget i Académie International de la Céramique, fra 1994 som bestyrelsesmedlem, hvilket har medført mange rejser til symposier og seminarer over hele kloden. Hun har haft mange hverv og tillidsposter, bl.a. var hun 1994-98 censor ved den berømte Glasgow School of Art, 1991-97 medlem af Nationalbankens Jubilæumsfonds legatudvalg og siden 1999 af Statens Kunstfond. Hun har modtaget flere udmærkelser og legater, bl.a. Dansk Kunsthåndværks Årspris 1990 og Bindesbøll Medaillen 1997. Hendes værker findes i mange offentlige samlinger.