Faktaboks

Bene Larsen
Benedicte (Bene) Larsen
Født
20. april 1897, København
Død
4. august 1962, Hillerød
Arbejdsliv
Journalist og korrespondent
Familie

Forældre: sognepræst Peter Mathias L. (1862-1917) og Anna Elisabeth Bonnevie Hoff (1869-1950).

Bene Larsen voksede op i et grundtvigsk hjem i København Faderen P.M. L. var sognepræst ved Vor Frelsers Kirke, fra 1903 ved Frederiks Kirke, og moderen var datter af V.J. Hoff, der var præst ved valgmenigheden i Ubberup og Vartov. Bene Larsen blev student fra N. Zahles Skole i 1916. To år senere blev hun ansat i Udenrigsministeriets Pressebureau i den daværende censur af pressetelegrammer, og 1919-22 arbejdede hun i presseafdelingerne i den danske legation i London og på generalkonsulatet i Hamburg. I 1922 blev hun ansat i det Berlingske Hus, i første omgang som privatsekretær for chefredaktør Chr. Gulmann. Men snart begyndte hun at skrive, i begyndelsen om “torvekurven”, dvs. om priser og varer til husholdningen. Det førte i 1930 til en ansættelse som journalist ved Berlingske Tidendesmorgenavis, hvor hun først skrev om akademiske og kirkelige emner, men efterhånden gik over til at skrive om en bredere emnekreds, om end med en vis vægt på sociale, kulturelle og litterære emner, ligesom hun dyrkede skolestoffet på et højt fagligt niveau. Kirkestoffet blev en del af hendes arbejdsområde, som hun omfattede med en stærk personlig interesse. Hun var dybt religiøs, og hendes åndelige søgen førte hende til at konvertere til katolicismen.

Tidligt blev Bene Larsen en af bladets mest benyttede portrætinterviewere især af personer inden for det humanistiske område. Også stilistisk udviklede hun sig til en sikker kapacitet, der konstant og konsekvent krævede det bedste af sig selv. Ved adskillige lejligheder var hun udsendt korrespondent, især til England, Finland og Holland, og i den forbindelse beskæftigede hun sig i særlig grad med kvinders sociale forhold, uddannelse m.v. 1934-37 var hun redaktionssekretær ved Berlingske Tidendes søndagsudgave, hvis indhold var mere alment-kulturelt end hverdagsudgaven, der i højere grad var præget af bladets konservative grundholdning. Fra 1945 var hun journalist på Berlingske Aftenavis, der især adskilte sig fra morgenudgaven ved at have mere baggrunds- og kulturstof samt havde karakter af kvalitets- og eliteavis. Her redigerede hun bl.a. damesiden og havde en tid til opgave at få flere kvinder til at bidrage med kronikker. Flere sider af hendes indsats faldt godt i tråd med de store avisers bevidste satsning i disse år på at nå et kvindeligt publikum, især de selverhvervende kvinder, og her blev social- og kulturstof, der var Bene Larsens område, benyttet som våben. Hendes faste signatur på begge blade var bene.

I anledning af Kvindelig Læseforenings 75-års jubilæum redigerede Bene Larsen i 1947 bogen Kvinder ser i Tidens Spejl. Desuden skrev hun bidrag til et mindre antal antologier, heriblandt Dansk Journalistforbunds jubilæumsbog Journalisten og avisen, 1954, hvor hun bidrog med et afsnit om skolejournalistens arbejde. I 1947 var hun blandt forelæserne på journalistkursus ved Århus Universitet, den senere Danmarks Journalisthøjskole, der året før var oprettet som supplement til den journalistiske mesterlære. Bene Larsen havde flere faglige tillidshverv, bl.a. var hun fra 1939 medlem af Journalistforbundets repræsentantskab og fra 1949 bestyrelsesmedlem i BerlingskeTidendes Medarbejderforening. Desuden var hun fra 1948 suppleant til UNESCOs nationalkommission, fra 1949 ordinært medlem. Endvidere formand for Frivillig kvindelig Ungdomstjeneste 1940-52 og medlem af bestyrelsen for Danske Erhvervskvinders Klubbers Landsforening 1948-50. Efter hendes død udkom Glimt fra 40 års journalistik, 1963. Hun modtog de udenlandske ordener Det finska Lotta Svärds Förtjänstkors, nederlandsk Røde Kors’ Fortjenstkors og ridder af den nederlandske Orden af Oranien-Nassau.

Beskrivelser og portrætter af Bene Larsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Berlingske Tidende 5. august 1962. Berlingske Aftenavis 26. oktober 1957.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig