Augusta Utke Ramsing

Augusta Utke Ramsing voksede op i en søskendeflok på 13 i en københavnsk militærfamilie. Hun og søstrene Margrethe R. og Hedvig R. blev slægtens udbrydere, fordi de meget mod forældrenes ønske konverterede til katolicismen. Augusta Utke Ramsings interesse for katolicismen opstod, da hun i begyndelsen af 1890’erne sammen med storesøsteren Margrethe hørte en række foredrag af en fransk dominikanerpræst père H. Lange. Margrethe konverterede 1893, hvilket var en social skandale for familien. Bedre blev det ikke, da Augusta Utke Ramsing det følgende år fulgte trop. Det kunne ikke tolereres, og hun blev forvist til Frankrig. Her opholdt hun sig i ti år og blev først kaldt hjem 1904, da faderen lå på sit dødsleje. Hjemkommet underviste hun i fransk på Skt. Joseph Søstrenes pigeskole på Toldbodvej. Tilknytningen til ordenssøstrene medførte, at hun 1909 blev opfordret til at være hofdame for den moderløse katolske prinsesse Margrethe, datter af prins Valdemar og prinsesse Marie af Orléans. Augusta Utke Ramsing påtog sig jobbet og opgav sin lærerindegerning.

Da prinsesse Margrethe efter sit giftermål i 1921 ikke havde brug for sin hofdame mere, gik Augusta Utke Ramsing aktivt ind i socialt arbejde. Fra 1919 til ca. 1950 var hun medlem af bestyrelsen for Louiseforeningen, en velgørende organisation, der arbejdede for at hjælpe enlige kvinder fra dannede hjem. I 1925 tog hun initiativ til stiftelsen af Danmarks Katolske Kvinders Forbund (DKKF), der var en paraplyorganisation for landets katolske kvindeforeninger og et led i den internationale katolske kvindeliga. Baggrunden herfor var de forandringer, som de katolske kvindeforeninger undergik i 1920’erne. De havde hidtil beskæftiget sig med velgørenhed eller religiøse opgaver, men nu ønskede de at deltage i politisk arbejde. Drivkraften bag denne udvikling var Helga Tardini, der var et fremtrædende medlem af såvel Dansk Kvindesamfund som Det Konservative Folkeparti. Hun argumenterede for, at kvinderne ikke skulle nøjes med menighedsarbejde, men burde tage kvindesaglige emner op.

Augusta Utke Ramsing var formand for DKKF 1925-39, en post, der bl.a. indebar deltagelse i adskillige udenlandske kongresser, hvor hun holdt foredrag om den katolske kvindes stilling i Norden. Desuden redigerede hun forbundets medlemsblad i ca. 15 år. DKKFs formål var at højne samfundets moralske niveau ved udbredelse af evangeliets ånd og kristne principper. Forbundet stod for en særlig, moralsk feminisme, som kirken kunne støtte. Dertil arbejdede det for kvindens pligt eller kald til at være moder og for at styrke sundheden hos dårligt stillede katolske pigebørn. Allerede i 1925 oprettede DKKF en feriekoloni i den tidligere krigsfangelejr i Horserød, Prinsesse Margrethes Feriehjem, der skulle fungere som et naturligt katolsk hjem. I 1927 blev kolonien flyttet til en lejet villa Trørødhus ved Vedbæk. Augusta Utke Ramsing var i mange år leder af feriehjemmet, der i 1941 blev overtaget af Skt. Joseph Søstrene.

Augusta Utke Ramsing forblev ugift og derfor var det et paradoks for hendes omverden, at hun efter udnævnelsen til hofdame, og efter fransk skik, gjorde krav på fruetitlen. Hun tilhørte lægordenen Skt. Dominikus’ Tredie Orden, hvis spiritualitet hun levede i overensstemmelse med. Beskrivelser af hende efterlader indtryk af en kompromisløs, stærk og ubøjelig personlighed med ikke så lidt militær lederevne. Hun var hele sit liv aktiv inden for den katolske kirke, hvor hun også påtog sig oversættelsesarbejde af religiøse tekster. Som en anerkendelse af hendes store arbejde tildelte den kirkelige øvrighed hende den pavelige orden Pro Ecclesia et Pontifice.