Faktaboks

Aslaug Møller
Født
19. august 1876, Brønderslev
Død
4. april 1964, Virum sogn
Arbejdsliv
Akademiker, oversætter og forfatter
Familie

Forældre: sløjdinspektør Aksel Mikkelsen (1849-1929) og Maren Nielsen (1846-1934).

Gift 5. marts 1912 med redaktør Erik M., født 7. januar 1879 i Gylling sogn, død 19. februar 1962 i Gentofte sogn, s. af sognepræst Lars Otto M. og Johanne Frederikke Holm.

Aslaug Møller hørte til de stille i landet, men også til dem, for hvem omtanken, omsorgen for andre var noget naturligt. Hendes fader, oprindelig maskinfabrikant, blev en af pionererne inden for sløjdundervisningen i folkeskolen, fra begyndelsen tilskyndet af sin interesse for opdragelse og uddannelse. Og Aslaug Møller, kvindelig akademiker af første generation, så det som sin opgave at være med til at forbedre vilkårene for de næste slægtled af studerende kvinder.

Aslaug Møller blev privat dimitteret student i 1897 og magister fra Københavns. Universitet i engelsk sprog og litteratur 1903, elev af bl.a. den legendariske lingvist Otto Jespersen. I modsætning til så mange af sine samtidige blandt de kvindelige akademikere blev hun ikke beskæftiget med undervisning, men levede som translatør af især engelsk og amerikansk litteratur. Aslaug Møller har arbejdet med så forskellige forfattere som J. London, hvis populære fortællinger fra vildmarken hun introducerede i Danmark, socialisten U. Sinclair og Harriet Beecher Stowe, kvinden bag Onkel Toms Hytte. Hun oversatte ikke kun sine samtidige, men gjorde en indsats for at indføre ældre, engelsk litteratur på det danske bogmarked og introducerede således en af victoriatidens store forfatterinder, George Eliot. Aslaug Møller var fra ungdommen fascineret af kvindeliv i dronning Victorias England og skrev i mange år til sin skrivebordsskuffe. De små artikler og afhandlinger blev med tiden til fem bøger, den første, Victoria, udkom i 1938, den sidste, Kvindernes Vej gennem Victorias England, i 1959, da Aslaug Møller var 83 år gammel. I sine ældre år udgav hun desuden Tre Søstre, 1953, en bog om Charlotte, Emily og Anne Brontë og Florence Nightingale, 1956. Aslaug Møller benyttede både som oversætter og forfatter sit pigenavn, et let gennemskueligt pseudonym, men dog ment som et sådant. I 1912 var hun blevet gift med historikeren, senere udenrigsredaktør på Berlingske Tidende Erik M., som havde forsket i engelsk 1800-tals historie, og sammen opholdt de sig adskillige gange i England. Hendes lillebroder var polarforskeren Ejnar Mikkelsen, og gennem ham kom hun til at beskæftige sig med oversættelse fra dansk til engelsk af videnskabelig litteratur om grønlandske forhold.

I 1926 blev Aslaug Møller formand for Kvindelige Akademikere (KA), stiftet i 1922 som en gren af den internationale organisation Federation of University Women. Hun blev opmærksom på de kvindelige studerendes vanskelige boligforhold, idet der på det tidspunkt kun fandtes ét kollegium, der husede både mænd og kvinder. Hun fik skabt så megen opmærksomhed om problemet, at KA i 1929 med støtte fra Københavns Universitet kunne åbne en lejlighed med plads til 12 unge kvinder. Samtidig og med foreningens fulde opbakning satte Aslaug Møller og gynækologen Eli Møller sig i bevægelse for at få skabt en kvinderegens. Møller var det store aktiv udadtil, Aslaug Møller trak læsset bag kulisserne. Tredje medlem af den trojka, der gjorde drømmen til virkelighed, var universitetssekretær Povel Fønss. Aslaug Møller var drivkraften bag den landsdækkende indsamling, den, der opsporede og traf aftale med donatorerne, førte korrespondancen og tillige var ansvarlig for al pr-virksomhed. Samtidig var hun aktiv i byggeudvalget.

Ved Kvinderegensens indvielse 1932 blev Aslaug Møller medlem af eforatet, der fik Møller som sin første formand. Aslaug Møller bestred posten i et kvart århundrede indtil 1957, og hun blev det eforatsmedlem, som beboerne kom til at se mest til, og hvis hjælp de oftest kunne trække på. I modsætning til eforatets formand var Aslaug Møller i besiddelse af en uopslidelig personlig elskværdighed og et diplomatisk snilde, hendes interesse omfattede det enkelte individs forhold i stort som småt. 1926-40 var hun formand for KA, deltog i internationale konferencer og i arbejdet for støtte til den enkelte i form af adgang til legater, udlandsophold etc. Og hun var opmærksom på studietiltag, der på overfladen kunne se ud som en fordel for kvinder, men som i det lange løb ville blive præcis det modsatte. Et eksempel er forslaget fra 1930’erne om en speciel studentereksamen for piger. Her skulle de matematisk-naturvidenskabelige fag nedprioriteres til fordel for sprogfagene og forskellige discipliner inden for husholdning. Trods sin personlige beskedenhed ragede Aslaug Møller op blandt den første generations akademikerkvinder. Hun arbejdede ud fra en kvindesaglig synsvinkel i alt, hvad hun foretog sig, og fx skyldtes hendes livslange studier i victoriatidens kvindeforhold, at hun ikke begreb, at dronning Victoria, på mange måder en dygtig leder og “en god Repræsentant for Kvindekønnet”, kunne være modstander af kvindesagen.

Beskrivelser og portrætter af Aslaug Møller

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Marianne Alenius (red.): Clios døtre gennem hundrede år, 1994. Kvinderegensen 1932-1957, 1957.
  • KAs arkiv i Kvindehistorisk Samling.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig