Faktaboks

Arnasaq
Arnarsaq
Arbejdsliv
Missionær
Familie

født ca. 1716 i Diskobugten, død efter 1778, formentlig samme sted

Meget få enkeltpersoner træder frem fra den første tid med skriftlige kilder i Grønland, og med én undtagelse faktisk ingen kvinder. Men i missionær Poul Egedes efterladte beretninger træder Arnasaq frem. I 1736 blev Poul Egede, en søn af Hans Egede, indsat som Nordgrønlands første missionær med tjenestested i Qasigiannguit (Christianshåb) i den for datiden folkerige region Diskobugten. Missionærens rygte var løbet foran ham, og Poul Egede blev i den første tid opsøgt af mange lokale. Under et sådant besøg erklærede en voksen pige, at hun ønskede at blive hos missionen, indtil hun havde lært tilstrækkeligt til at komme til Gud. “Nægter mig det ikke,” sagde hun, “jeg døer ellers af Sorg, mig syntes at jeg er færdig at kvæles.” Missionæren indvilgede i at oplære hende og kunne allerede efter tre måneder i 1737 døbe Arnasaq til kristendommen. Egederne var ellers karrige med at døbe og stillede så store krav til elevernes viden om den kristne tro, at der normalt krævedes en meget længere oplæringstid. I dåben fik hun lov til at beholde sit grønlandske navn, hvilket også var usædvanligt, men Arnasaq, der argumenterede med, at hun bar sin moders navn, vandt diskussionen og fik derfor ikke et bibelsk navn, som det ellers var kutyme.

I Poul Egedes fremstilling fremstår Arnasaq som usædvanlig flittig og lærenem, men også som utrolig kritisk, idet hun ikke uden videre accepterede missionærens udlægning af Bibelen eller Bibelens ord for den sags skyld. Hun havde stærke meninger, som ofte stred imod den almindelige kristne lære, hun krævede uddybende forklaringer på kristne problematikker og blev en ivrig og til tider meget temperamentsfuld diskussionspartner for missionæren. Karakteristikken af Arnasaq som hidsig og stridbar siger dog lige så meget om datidens syn på de grønlandske hedninge og ikke mindst de grønlandske kvinder. I diskussioner med Poul Egede fremførte Arnasaq bl.a., at den strenge teologiske tilgang til Guds ord svækkede deres myndighed, ordene stod stærkt nok i sig selv, mente hun. Det klassiske problem, hvordan den almægtige Gud kan tillade det ondes eksistens, forklarede hun klart således: “For at Mennesker kan komme i Nød og faa Brug for Guds Hjælp, – og han igen faar Tak herfor.”

Under sit ophold i Qasigiannguit tog Poul Egede fat på at oversætte Bibelen til grønlandsk. Arnasaq og en anden elev Hans Punngujooq var medhjælpere på oversættelsen. Dermed fik de stor indflydelse på, hvordan det bibelske ordforråd blev omsat til grønlandsk og hermed på grønlandsk sprogbrug inden for kristendomskundskabens område frem til i dag. Arnasaq var meget betænkelig ved de sælsomme historier, der dukkede frem specielt fra 1. Mosebog og forsøgte at overbevise missionæren om, at disse fortællinger ville virke meget uheldigt på hendes landsmænd og ikke burde oversættes til grønlandsk. Hendes påstand medvirkede stærkt til, at Poul Egede ændrede sine planer og i stedet tog fat på at oversætte Det Nye Testamente, som Arnasaq ikke mente behøvede en censurering. Da missionæren på grund af en øjensygdom så sig nødsaget til at vende tilbage til Danmark i 1740, blev han af Jacob Severin, der på dette tidspunkt havde eneret på handelen i Grønland og dermed var missionens patron, beordret til at bringe Arnasaq og en lille dreng Tullimak med sig. På den begivenhedsrige rejse var Arnasaq plaget af sygdomme som følge af de uvante vira, hun kom i kontakt med. Hun forundredes over det fremmedartede sted, hun besøgte, og længtes efter at komme hjem og udbrede kristendommen. Lige efter ankomsten blev de to grønlændere fremvist ved Christian 6.s hof som eksotiske hjembringelser, men herefter tilbragte Arnasaq tiden med at forbedre sit danske sprog og hjælpe Poul Egede med oversættelserne af Bibelen.

Efter et års ophold i Danmark ønskede Arnasaq stærkt at vende hjem og blev sendt til Nuuk (Godthåb) for at hjælpe den skrantende menighed dér. Missionen i Nuuk var på det tidspunkt meget trængt af den konkurrerende tyske herrnhutermission, og kun ved hjælp af grønlandske medhjælpere lykkedes det at holde sammen på stedets danske mission. Under dette arbejde løb Arnasaq ind i en del modvind, idet hun var meget hård og stædig i bedømmelsen af såvel sine landsmænd som de danske missionærer og deres arbejde. Efter to års arbejde tog hun i 1743 tilbage til sin hjemegn i Diskobugten og berettede om sine oplevelser til Niels Egede, Hans Egedes anden søn, der var handelsmand dér. Om Arnasaqs liv i de følgende 20 år vides kun, at en missionær på stedet mente, at hendes kristne kundskaber var gået tilbage i løbet af de tre år, hun havde været borte. Stadigvæk gik hun dog frimodigt ind i diskussioner med sine landsmænd, når de ikke ville følge hendes anvisninger i kristendommen, og derved blev hun til tider meget upopulær.

Arnasaq dukker først op i kilderne igen, da hun i 1763 blev tilkaldt til Sisimiut (Holsteinsborg) for at hjælpe H.C. Glahn, endnu en udsendt missionær af Egedeslægten, der blev en af Grønlands mest betydningsfulde missionærer. Den næste årrække fortsatte hun sit arbejde som missionshjælper, bl.a. for J. Sverdrup. Det skete i en periode, hvor missionen var i alvorlig krise, som dels bundede i en grønlandsk reaktion, dels i udsendte handelsfolks og matrosers stærke uvilje mod missionærerne. For de udsendte missionærer var Arnasaq til stor hjælp, men med sin udfarende og selvretfærdige facon var hun ikke ubetinget populær i den grønlandske befolkning. I B.S. Ingemanns roman Kunuk og Naja, 1842, skrevet på grundlag af missionærernes indberetninger, optræder Arnasaq som en gammel from kvinde, der af sine landsmænd mistænkes for at være ilisiitsoq, dvs. en ondsindet heks, som de prøver at dræbe.

Som følge af sin stædighed og stærke vilje kom Arnasaq til at leve et for datiden usædvanligt liv både som grønlænder og som kvinde, idet hun fik en kristen uddannelse, lærte dansk og aldrig giftede sig. Hendes åbenbare intelligens og kampånd gjorde hende uundværlig for missionærerne gennem en lang årrække, da hun i mange tilfælde var deres eneste sproglige forbindelse til menigheden. At hendes position blev så stærk skyldtes desuden, at hun ikke blot godtog og formidlede den kristne lære, men også forsøgte at tolke den, så den harmonerede bedre med den grønlandske forståelse. Hendes indflydelse på det grønlandske sprog har været betydelig, idet hun satte stærkt præg på specielt Egedernes missionsarbejde og bibeloversættelser og dermed på den grønlandske kristendom.

Beskrivelser og portrætter af Arnasaq

  • Poul Egede: Efterretninger om Grønland uddragne af en journal holden fra 1721 til 1788, 1988. Grønland 1/1967.

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig