Anne Rosenkilde

Anne Rosenkilde debuterede i 1843 på teatret i Kristiania, det nuværende Oslo, som Henriette i D.F. Auber og E. Scribes syngestykke Bruden. Hun besad ud over en frisk sangstemme en egen borgerlig nydelighed, der gjorde hende velegnet for vaudevillen. I Kristiania traf hun skuespilleren Adolph R. De giftede sig allerede i 1844, og 1850 fulgte hun ham til København De fik begge engagement ved det nyligt åbnede Casino, hvor hun hurtigt blev teatrets fejrede vaudevilleprimadonna. Ægteparret spillede bl.a. sammen den norske vaudeville Til Sæters.

I 1855 fulgte parret med Casinos direktør H. W. Lange over på Hofteatret, hvor de sammen med skuespillerne Frederik Høedt og Michael Wiehe var teatrets hovedkræfter i det, der for eftertiden skulle komme til at gå under betegnelsen Hofteatersæsonen. Repertoiret bestod af vaudeviller og franske lystspil, og Anne Rosenkilde fortsatte sin succes som den unge pige, især vandt hun kunstnerisk sejr som Bertha i den franske vaudeville Berthas Claveer, hvortil H.C. Lumbye skrev musikken. I O. Feuillets Phantasifeberen voksede hun som hustruen Juliette i samspil med Wiehe og Høedt over i det psykologisk nuancerede rollefag.

1856 fulgte Anne Rosenkilde sin mand til Det Kgl. Teater. Hun stod første gang på den kgl. scene som titelpersonen i det franske lyriske tryllespil Cendrillon. Hun havde dog vanskeligt ved for alvor at slå igennem, og da sangstemmen forsvandt, blegnede hendes stjerne totalt. Hun optrådte sidste gang i 1864 som tredje rådsherreinde i Ludvig Holbergs Den politiske Kandestøber. Det var dengang næsten umuligt at blive et navn på nationalscenen, når man kom fra provinsen eller sekondteatrene. Det borgerlige publikum så ikke mildt på den mere folkelige tone, der herskede på fx Casino. Ægtefællernes vanskeligheder ved at blive accepteret på Det Kgl. Teater kunne også skyldes deres deltagelse i Hofteatersæsonen, der bidrog stærkt til J.L. Heibergs fald som Det Kgl. Teaters direktør. Reaktionerne kunne være vanskelige at håndtere, og i det spil var Anne Rosenkilde formentlig ikke stålsat nok til at holde sin position. Hun mistede stemmen, og hele hendes udstråling blev usikker. I modsætning til sin ægtefælle forsvandt Anne Rosenkilde ganske ud i glemslens mørke.