Forfatteren Anne Marie Løn er født i Tranebjerg på Samsø og opvokset i Nord- og Vestjylland. Det fornemmes tydeligt, at hun kender og holder meget af denne egn af Danmark, som hun bl.a. skriver om i essaysamlingen Nordjyske motiver, 1977. Opvæksten på landet har uden tvivl styrket hendes evne til, som det er sket i flere af hendes romaner, troværdigt og ærligt at skildre bøndernes livsvilkår og værdier; noget hun har høstet meget ros for.
Allerede i ungdomsårene var Anne Marie Løn interesseret i og grebet af at skrive, men i første omgang blev det udelukkende journalistikken, som tiltrak sig hendes opmærksomhed. 1966-69 var hun journalistelev på Frederikshavns Avis, og da hun var færdiguddannet, gik turen videre til dagbladet Vestkysten, hvor hun gennem et par år skrev om skole- og undervisningsstof. Indimellem fik hun også tid til at være lastbilchauffør i et cirkus. 1971-72 opholdt hun sig igennem længere perioder i Frankrig og Italien, bl.a. beskæftiget med teaterstudier. Efter hjemkomsten blev hun pressesekretær på Ålborg Teater, men allerede i 1973 rev hun atter teltpælene op for at flytte til København, hvor hun i seks år arbejdede som reportagejournalist på B.T.s aften- og natredaktion. I samme periode debuterede hun som forfatter med romanen Hvorfor hvisker I til mig?, 1977, om en fransk evighedsstudent, som drømmer om en anden verden. Året efter udkom hendes biografi om Adda Ravnkilde, den kvindelige forfatter fra forrige århundrede, der med forliste drømme om at realisere sig selv begik selvmord som 21-årig. Anne Marie Løn har omtalt sig selv som feminist, og hun har i årenes løb deltaget aktivt i kvindedebatten. Især har hun været kritisk optaget af teknologiseringen af fødsler efter selv at have fået sit første barn. Oplevelsen af denne voldfødsel, som hun kalder den, blev 1980 fortalt til kroniklæsere i Politiken og siden omsat til digte i Et barn er født, 1982.
1979 havde Anne Marie Løn fået nok af livet som fuldtidsjournalist og storbyboer. Sammen med sin kæreste flyttede hun til Asnæs ved Odsherred, hvor de siden fik tre børn. Selvom både familieliv og forfatterskabet krævede sit, opgav hun ikke helt forbindelsen til journalistikken, men har siden arbejdet på freelancebasis, først som anmelder ved bl.a. Aktuelt, senere som klummeskriver ved Politiken og fra 1998 ved Familie Journalen. Meget apropos Anne Marie Løns tilbagevenden til provinsen gør romanen Veras vrede, 1982, op med byen og et sensationshungrende og til tider umenneskeligt dagbladsmiljø på en københavnsk formiddagsavis. Romanen handler om journalisten Vera, som gang på gang må se sin idealisme og sine forsøg på at stille skarpt på de svage i samfundet rendt over ende af kyniske kompromiser og holdningsløshed, og i takt hermed vokser såvel hendes selvforagt som hendes vrede.
Anne Marie Løn er flere gange blevet opfattet som landbrugets forsvarer og talskvinde, og i de debatskabende romaner Fodretid, 1984, og Den sorte liste, 1988, er hovedpersonerne da også landboere, hvis livsværdier og kriser skildres med engagement og stor forståelse for det moderne landbrugs problemer, menneskelige som økonomiske. I de sammenhængende romaner Traktørstedet, 1985, og Café Danmark, 1987, der foregår under Besættelsen, er hovedpersonen Thyra Rom en moder og heltinde, som stærk og overbevisende møder tilværelsens krav og luner. Overalt i forfatterskabet fornemmes det, at Anne Marie Løn er solidarisk med sine romanpersoner, deres handlinger og holdninger. Hun har en ukuelig tro på mennesket og dets evne til, trods kriser og disharmoni, at genskabe balancen mellem følelser og forstand. Denne livstro møder læseren ikke mindst i de senere bøger, således i romanen og radioføljetonen Sent bryllup, 1990, hvor en ældre kvinde i løbet af seks døgn genkalder sig sit livs mange valg og fravalg, og i romanen Det store nummer, 1992, der fortæller om cirkuslivet som alternativ til en ensom og stillestående eksistens i byen. Det positive menneskesyn kendetegner også den kritikerroste Prinsesserne, 1996, der handler om to proprietærdøtre fra Vendsyssel og deres dramatiske og atypiske kvindeliv i begyndelsen af vort århundrede, og Anne Marie Løns romansucces Dværgenes dans, 1998, om den musikalsk begavede dværg Tyge, hans familie og hans kærlighedslængsler.
Anne Marie Løn har skrevet flere børnebøger, og hun er en efterspurgt foredragsholder. Hun har været medlem af bestyrelsen i den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening 1984-86 og 1991-92, og 1994-97 sad hun i bestyrelsen for Danske Skønlitterære Forfattere. Engagementet i landbruget har også givet sig udslag i en tillidspost, 1993-94 var hun således medlem af Landbohøjskolens repræsentantskab. Af priser og legater har Anne Marie Løn bl.a. modtaget Landbrugets Kulturfonds pris 1989, Statens Kunstfonds treårige stipendium 1989 og Dansk Litteraturpris for kvinder 1995. For Dværgenes dans modtog hun 1999 Weekendavisens Litteraturpris.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.