Anne Lise Timmermann

Anne Lise Timmermann er uddannet som sygeplejerske og fungerede 1970-87 som oversygeplejerske på Københavns Amts Sygehus i Gentofte. Det blev dog inden for internationalt hjælpearbejde, at hun skulle komme til at yde sin betydeligste indsats.

I 1956 rejste Anne Lise Timmermann til Østrig for at arbejde blandt flygtningene fra opstanden i Ungarn. De indtryk, hun modtog der, blev bestemmende for hendes internationale sociale engagement. Fra slutningen af 1950’erne fortsatte hun sit hjælpearbejde i Sydkorea og Indien og blev derefter sygeplejerske på Grønland til 1970. Efter at have beskæftiget sig med tibetansk spiritualitet fra sine unge år og mødt tibetanernes overhoved Dalai Lama lærte hun katolicismen at kende gennem et ophold på et benediktinerkloster i Sydindien. I 1975 konverterede hun til den katolske tro, men bevarede et åbent sind over for andre konfessioner og åndelige livstolkninger. Samme år blev hun ansat som pastor Knud Ballins højre hånd i Caritas Danmark (CAD), den katolske kirkes hjælpeorganisation, der blev stiftet 1947 som en national afdeling af Caritas Internationalis. I 1970’erne arbejdede hun især for flygtningene fra Vietnam og Cambodja, og 1977 rejste hun til Niger i forbindelse med en hungerkatastrofe. Efter Ballins død i 1982 blev hun af den katolske biskop i Danmark H.L. Martensen udnævnt til leder af CAD, hvorved hun blev den første ledende kvinde i den verdensomspændende organisation. I 1984 udnævnte pave Johannes Paul 2. hende til medlem af det pavelige råd Cor Unum, en paraplyorganisation for alle katolske hjælpeorganisationer i hele verden. Indtil 1987 arbejdede hun samtidig som oversygeplejerske, hvilket kun kunne lade sig gøre gennem et godt og smidigt samarbejde med engagerede kolleger.

Under Anne Lise Timmermanns lederskab lå CADs årlige omsætning på mellem 50 og 80 mio. kroner. Pengene blev fordelt globalt til fødevarer, husly og medicin, ofte i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors. Selv rejste hun hyppigt med på de farefulde transporter til krigshærgede, jordskælvsramte eller på anden måde nødstedte områder i bl.a. Østeuropa, Asien, Sydamerika og Grønland. Hjælpen blev ikke givet som almisser, men som en hjælp til selvhjælp. Grundlaget for sit engagement fandt hun i sin kristne tro, men også i den megen nød, hun havde oplevet, og som fik hende til at betegne sig selv som en socialdemokrat uden parti og “en professionel tigger på de fattiges vegne.” Overalt formåede hun at skabe gode kontakter, og CAD blev den første hjælpeorganisation, der i slutningen af 1980’erne fik penge fra Udenrigsministeriets bistandsorganisation Danida og senere EU, bl.a. til et tæppepro- jekt for kvinder i Kina og et projekt for handicappede.

Anne Lise Timmermanns liv har været opfyldt af hendes arbejde. Som den ener hun var, havde hun den lykke og byrde at være identisk med sit job, som hun har betragtet som et kald. Hun gik ikke på barrikaderne for forbedring af kvinders stilling i den katolske kirke, men forvaltede i stedet en af de mest ansvarsfulde stillinger i kirken, så det kunne føles og ses. Hun fratrådte sin post som 70-årig i 1998.