Anna Syberg

Anna Syberg voksede op i et meget levende kunstnerisk miljø, der ikke var præget af vanlige borgerlige konventioner. Hendes fader var malermesteren Peter Syrak Hansen, en legendarisk skikkelse i Fåborg og en af byens kulturpersonligheder.

Da det i hjemmet var helt naturligt, at ikke kun drengene skulle uddanne sig, kastede Anna Syberg sig over en uddannelse inden for dekorationsmaleriet. 1884-86 gik hun på teknisk skole i Fåborg, og 1889-90 fik hun i København undervisning af billedhuggeren Ludvig Brandstrup og maleren Karl Jensen. Derudover fik hun sangundervisning, spillede udmærket klaver og sang gerne lieder og danske sange.

Allerede i barndomshjemmet mødte hun sin kommende ægtemand, idet Fritz Syberg som uddannet malersvend i 1882 var blevet ansat i hendes faders firma. Hans breve vidner om, hvor frodigt, varmt, åbent og livligt hjemmet var.

I dette miljø skabtes også de første venskaber mellem dem, der senere kom til at udgøre malergruppen Fynboerne. I sin fritid malede Anna Sybergs broder Peter Hansen således sammen med Fritz Syberg, og hendes veninde maleren Alhed giftede sig med maleren Johannes Larsen. Anna Sybergs barndomshjem blev altså arnested for de “bondemalere”, der siden skulle gøre op med de etablerede kunstnere i København

1892-94 var Anna Syberg ansat som porcelænsmaler på Den Kgl. Porcelainsfabrik, hvor man hurtigt så hendes talent for blomsterdekorering og benyttede hende til viol- og krysantemumstel.

I 1894 giftede hun sig med Fritz Syberg, og de bosatte sig i en lejlighed i Svanninge. Samme sommer tog de til Berlin i håb om at tjene hurtige penge. Men de måtte vende tomhændede hjem og med et barn i vente. Dem kom der efterhånden mange af, så resten af Anna Sybergs liv blev præget af småbørn. I årene, der fulgte, fødte hun syv børn, hvoraf den yngste kun var otte måneder, da Anna Syberg døde 44 år gammel i 1914.

I 1902 købte familien Pilegården ved Kerteminde. I byen boede også Alhed og Johannes Larsen og både Sybergs og Larsens hjem blev i de følgende år kunstneriske samlingssteder, bl.a. hørte forfatteren Johannes V. Jensen til de nære venner. Om sommeren boede familien på Fyns Hoved i tæt pagt med naturen. Johannes V. Jensen har skildret de usædvanlige sommerophold: “Sybergs boede oppe ved Fyns Hoved paa selve Stranden som en Stenalderfamilie, i to transportable Kasser, ikke større end Badehuse, de og en Rudel hvidhovede Børn, kom op af Vandet til Maaltiderne og forsvandt i den sommerlige Fjord igen.”

Anna Syberg deltog aktivt i ophængningerne, når hun eller ægtefællen havde udstillinger i København Fra 1898 til 1910 samt i 1913 udstillede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling, 1909 og 1913 på Kunstnernes Efterårsudstilling, ligesom hun 1912 var blandt deltagerne på 6 kvindelige Kunstnere på Den frie Udstilling.

Daglige brevvekslinger fra udstillingsperioderne vidner om, hvordan parret fordelte børnepasning og udstillingsarbejde mellem sig eller var sammen om arbejdet i København, mens børnene blev overladt til deres hushjælp.

1910 blev det store år for familien, idet Fritz Syberg på Den frie Udstilling solgte malerier for den formidable sum af 15.900 kr., ti gange årslønnen for en håndværker. I lyset af denne succes blev idéen til Faaborg Museum fostret, og for ægteparret Syberg betød det, at de kunne realisere drømmen om et ophold i Italien med hele familien. Det var især Anna Syberg, der nød opholdet i sydens varme, og det var også hende, der trak det ud, så det kom til at vare tre år indtil foråret 1913.

Efter hjemkomsten fødte hun sit sidste barn, datteren Anna Louise Magdalene. På trods af den store børneflok fik hun ikke desto mindre malet meget, ligesom hun også flittigt sad model for ægtefællen.

Fra sin tid som porcelænsmaler havde hun udviklet en slags lag-på-lag-teknik, som hun direkte kunne overføre til akvarelmaleriet, og denne teknik blev hendes force. Hun mestrede den til fuldkommenhed og kunne som ingen anden give blomster og planter liv. Enten ridsede hun motivet op med blyant, tegnede konturerne med tusch, eller arbejdede med de rene akvarelfarver.

Hun havde en ypperlig evne til at disponere motivet i forhold til papiret som i billedet Druer i et Drivhus, 1903. Det er et fint eksempel på, hvordan hun kunne fylde hele papiret ud, samtidig med at hver eneste drue og hvert eneste blad udstrålede sit eget liv.

Anna Syberg er ofte lidt nedladende blevet kaldt blomstermaler, og hun og de andre kvindelige malere havde da også svært ved at slå igennem på linie med de mandlige. Selv inden for fynbokredsen var det svært, og Anna Syberg rasede, fordi kvinderne blev skubbet til side af de mandlige kunstnere.

Indkøbskomitéen til opbygningen af Faaborg Museum talte kun mandlige kunstnere fra gruppen, og i museets protokol kan man læse, at “Ved Forhandlingerne ønskede Peter Hansen og Birkholm ført til Protokols, at de stemte imod Antagelsen af Fru A. Larsen og Frk. Christine Larsens Arbejder. Peter Hansen desuden imod Fru Syberg.” Ingen faglig begrundelse blev angivet, og hændelsen blev årsag til en hård og fjendtlig korrespondance mellem Anna Syberg og hendes broder, som hun bebrejdede den manglende anerkendelse.

Broderen gav på sin side åbent sin mening til kende, “at Anna Syberg og de andre Damer ingen Betydning havde for dansk Kunst”. Denne bitre uoverensstemmelse kan være årsag til, at Anna Syberg, som den eneste af de tilstedeværende ved indvielsen af Faaborg Museum, ikke er gengivet på broderens maleri af højtideligheden, og det til trods for, at forlægget var et arrangeret gruppefoto af hele kredsen taget ved indvielsen, hvor Anna Syberg sad solbrændt og festklædt med en stor hat på første række. I stedet har Peter Hansen i maleriets højre side placeret en tom stol.

En galdeblærebetændelse afsluttede tragisk den begavede Anna Sybergs liv midt i udfoldelserne for at bryde igennem som maler.

En egentlig kunstnerisk anerkendelse opnåede hun først efter sin død. Kunstforeningen arrangerede i 1915 en retrospektiv udstilling med 64 af hendes arbejder. Udstillingen blev en succes, og salget var stort, bl.a. købte Faaborg Museum 16 billeder. I udstillingskataloget priste maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt Anna Syberg og hendes kunst i en varmt anerkendende beskrivelse.

Siden har forståelsen for hendes betydning været stigende, hvilket bl.a. har manifesteret sig i to særudstillinger på Faaborg Museum i 1984 og 1994.

• Mal. fra 1896 af Fritz Syberg i Stat. Mus. for Kunst. Akvarel og træsnit fra 1910 af samme i Kobberstiksaml. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
• Lise Funder: Anna Syberg, 1994. Karin Meisl: Bondemaler og baron, 1992. Fritz Syberg 1862-1939, 1992. Grete Zahle: Dagens lys, 1988.
• Privatarkiv i Faaborg Mus.

• Fynboerne
• Charlottenborg

• Anna Syberg

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.