Anna Rasmussen (bibliotekar)

Anna Rasmussen voksede op sammen med tre ældre brødre i Vemb præstegård i Vestjylland. Efter studentereksamen fra Struer Statsgymnasium 1952 ville hun gerne være journalist, men da denne profession forekom hendes fader “værre end syndens hule”, resignerede hun og begyndte uden lyst at studere sammenlignende litteratur ved Århus Universitet. Efter tre år droppede hun studierne og giftede sig med landbrugskandidaten Henning R., fik tre børn og fristede i en halv snes år tilværelsen som hjemmegående først i Viborg og derefter i Århus.

I 1962 flyttede familien til Hylke ved Skanderborg, og det blev skelsættende for Anna Rasmussen. Hendes interesse for sognets historie blev vakt og kraftigt stimuleret af de store ændringer, der skete i de følgende år, hvor lokalsamfundet mistede en stor del af sin ydre identitet: mejeriet forsvandt, jernbanestationen blev nedlagt, skoler blev lukket, købmanden drejede nøglen om, og præstegården stod tom, efter at sognet var blevet annekssogn. Udviklingen kulminerede med kommunalreformen i 1970, der gjorde Hylke til en del af Skanderborg kommune. Anna Rasmussen havde imidlertid fået job som bibliotekar ved Hylke Bibliotek, der i 1972 som et plaster på såret efter kommunesammenlægningen blev udvidet med et sognehistorisk arkiv. Indsamlingen af det lokalhistoriske stof satte skub og system i hendes Hylkestudier og førte hende videre til arkivmaterialet i Landsarkivet i Viborg. Indsatsen bar frugt, og i 1980 kunne hun udsende bogen Hylke sogn i det attende århundrede. I en levende og medlevende fremstillingsform behandlede hun her den sociale struktur i sognet, befolkningens holdninger og værdinormer og dens forhold til øvrighed, præst og degn. Stærkest står hendes beskrivelse af almuen og ikke mindst af kvindernes og børnenes vilkår. Bogen, der var tænkt som “en håndbog i overlevelse for folk fra Hylke”, vakte opsigt hos faghistorikerne og førte til, at Anna Rasmussen, skønt uden behørig akademisk eksamen, blev optaget som licentiatstuderende ved Institut for Historie på Århus Universitet. Her fortsatte hun Hylkestudierne, og i 1985 forsvarede hun under mediernes bevågenhed sin licentiatafhandling Hylke sogn i det nittende århundrede, hvori hun med stor indsigt videreførte debutbogens analyse og temaer og beskrev bondesamfundets reaktion på udviklingen i det nye århundrede. Med sine to bøger om Hylke satte Anna Rasmussen kort og godt en ny og høj standard for sognehistorien. Hun fortsatte lokalstudierne med to artikler i det landbohistoriske tidsskrift Bol og by, 1987 og 1988, om landboreformerne. I 1996 udvidede hun studiefeltet fra sogn til amt med bogen Forsørget og forfulgt om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet. Emnet var landbosamfundets allerfattigste, som hun ønskede at “give stemme, bevidsthed og en lille smule krop”. Bogen handler dog nok så meget om bønder og bondesind; omdrejningspunktet er det paradoks, der ligger i dens titel, nemlig bøndernes stigende uvilje mod de fattige, efter at fattigforsorgen i 1803 blev påbudt ved lov. Med overbevisende styrke påvises, hvorledes de uproduktive blev fastlåst ikke blot af nød og trang, men af bøndernes ringeagt og især af skammen over ikke at kunne klare sig selv. “En vigtig bog,” skrev en anmelder.

Som opbygger og forvalter af et lokalarkiv er Anna Rasmussen et lysende eksempel. Det var da heller ikke tilfældigt, at Sammenslutningen af Lokalarkiver i jubilæumsbogen Folkets arkiver, 1989, lod Anna Rasmussen skrive indledningsartiklen om de folkelige kræfter bag arkivbevægelsen, som hun her ud fra personlig erfaring karakteriserer som en næsten livsnødvendig bevægelse i en hurtigt forandret hverdag. Anna Rasmussen har flere gange udtalt, at hun formentlig var blevet kommunalpolitiker, hvis hun ikke havde kastet sig over historieskrivningen. Det var et held for lokalhistorien, at hun valgte, som hun gjorde. Selv har hun herigennem fået forløst sine journalistiske evner i en fortællende, nærgående og inciterende skrivestil.