Anna Nørregård

Herregården Petersgård i Sydsjælland var rammen om Anna Nørregårds barndom og første ungdom. Hendes moder var i mange år enke med fire unge døtre. Hun blev senere gift med guvernør F. Feddersen og dermed stedmoder for hans fire børn. Disse børn og unge voksede op i et hjem, der var levende optaget af alt, hvad der rørte sig i samtiden, politisk og kulturelt. Ikke mindst tog familien del i det grundtvigske kirke- og menighedsliv på egnen. En huslærer stillede store krav til børnene og førte dem på mange felter frem til studentereksamensniveau.

I 1862 blev Anna Nørregård forlovet med den unge teolog Jens N., som var knyttet til N. Zahles Skole som lærer. De blev gift i 1864, nogle dage før han tog af sted til Dybbøl som officersaspirant. Han kom velbeholden hjem, men var dybt præget af nederlaget. Der opstod hos de unge en drøm om et arbejde, som kunne være med til give det danske folk troen på sig selv tilbage. Muligheden kom, da han blev opfordret til at starte en grundtvigsk højskole i den egn nær Århus, hvor Lars Bjørnbak havde begyndt et højskolearbejde, der med vægt på ren kundskabstilegnelse ivrigt bekæmpede de grundtvigske idéer. Stedet, der blev valgt til højskolen, var den lille by Testrup, lidt sydvest for Århus. Det unge par var i økonomisk henseende bedre stillet end mange andre, der startede nye højskoler. Herregården Petersgård var blevet solgt, og Anna Nørregård fik sin fædrenearv udbetalt. For denne kunne familien bygge det første beskedne skolehus.

Højskolen åbnede i 1866 med 20 elever. Eleverne blev indkvarteret på gårdene i omegnen. Anna Nørregård fik følgelig ikke fra starten til opgave at etablere en skolehusholdning, men kunne mere hellige sig eleverne. Det blev hovedsagelig på sommerpigeskolen, hun lagde sit arbejde. Her underviste hun hver dag i litteratur, sang og sammen med sin søster Elisabeth (g. Nørregård) i håndarbejde. Anna Nørregård tog aktivt del i egnens sociale liv. Og hun levede intenst med i tidens politiske røre, ligesom hun var meget optaget af kvindebevægelsen. Hun var en af de første højskolekvinder, der læste den engelske filosof J.S. Mills bog Kvindernes Underkuelse fra 1869, og som søgte at formidle og diskutere tankerne i den. Hun var ikke altid enig med sin mand, hverken politisk eller kvindesagligt. Gamle elever fortalte, hvorledes de to og de øvrige lærere ikke var bange for med humør at diskutere deres uenigheder ved middagsbordet, mens eleverne lyttede og lærte. Principielt var der ingen uenighed. Med sin ildsjæl harmedes hun over, hvad hun opfattede som uretfærdig modstand, og gjorde alt, hvad hun kunne, for at styrke sin mand i de politisk bevægede år. Det hed sig, at hvor Jens N. kunne stå mod en strøm, var Anna Nørregård tilbøjelig til at gå lige imod den, ivrig og modig som hun var. Tilslutningen til og respekten omkring deres arbejde var dog større end modstanden, og det var lykkelige år for dem begge.

I 1870 blev der bygget til, bl.a. en kostafdeling med tilhørende elevværelser. Anna Nørregård påtog sig overopsynet med den voksende husholdning, men overlod den praktiske side til en økonoma. Men der var arbejde nok endda med det stigende antal elever og medarbejdere. I 1872 fødte hun sit første barn. De følgende år fik hun yderligere tre. Skolen voksede støt. Det samme gjorde hendes arbejdsbyrde. Testrup Højskole blev mere og mere det kulturelle midtpunkt på egnen, flere og større møder afholdtes der, og hendes kræfter var ikke uopslidelige. Det viste sig, at hun var bærer af familiesygdommen tuberkulose, som førte til hendes død i 1880. Søsteren Elisabeth, der altid havde været parat til at komme og hjælpe, havde plejet Anna Nørregård den sidste tid. Efter dennes ønske blev hun i hjemmet og tog sig af børnene. Halvandet år efter blev Elisabeth og Jens N. gift.