Anna Krestensen

Anna Krestensen var datter af en fynsk kvægopdrætter og gårdejer fra Ringekanten og var det næstældste barn i en søskendeflok på seks. Hun så op til sin energiske moder, der både forestod reformer i gårdens drift og interesserede sig levende for politik, teater og litteratur. Faderen blandede sig ikke meget i børnenes opdragelse, har Anna Krestensen fortalt, men “paa sin egen mutte Facon” gav han dem idealer, de siden hægede om. Efter skolegangen, der fandt sted i Sødinge Friskole, var det forældrenes håb, at hun ville tage et højskoleophold. Det ønskede hun dog ikke, men så sig i stedet om efter en uddannelsesmulighed. Hun sonderede først fotograffaget, men opgav det straks. Da hun tilfældigt kom til at tale med en kvindelig tandtekniker, fik hun lyst til at prøve kræfter med dette fag. Hun fik mulighed for at gå til hånde om eftermiddagen hos tandlægen i Ringe, i begyndelsen uden løn. Efter et par år her arbejdede hun som tekniker hos en tandlæge i Odense, indtil hun som 22-årig besluttede sig for at starte på egen hånd og skaffede sig en treværelsers lejlighed i Helgolandsgade i København De to af værelserne blev i begyndelsen lejet ud, mens det sidste måtte fungere som både klinik og privatbolig. Kunderne lod dog i starten vente på sig. Derfor cyklede hun daglig rundt til en lang række tandlæger og tilbød dem at udføre teknisk arbejde hjemme med levering samme dag. Også senere var det hendes store stolthed, at hun så at sige aldrig var forsinket med en levering. For at få økonomien til at hænge sammen, måtte hun i de første tre år brodere sofapuder i fritiden, hvortil kom en smule økonomisk hjælp fra hjemmet.

I 1918 lærte Anna Krestensen sin senere mand at kende på et pensionat, hvor de begge spiste. Han var konservatorieuddannet sanglærer med mange elever. Efter giftermålet flyttede de til en større lejlighed, stadig i Helgolandsgade, hvor de også indrettede klinik, venteværelse og musikrum. I løbet af få år gled ægtefællen ind i tandteknikvirksomheden, hvor der lå store muligheder. Han tog sig her af det administrative, Anna Krestensen af det faglige. Ægteparret lagde vægt på kvalitetsarbejde, og de uddannede selv hovedparten af deres teknikere, idet de indprentede dem, at hver eneste kunde skulle have følelsen af, at netop hans eller hendes tilfælde lå dem på hjerte. Forretningen blev flyttet til Vesterbrogade, ligesom der blev åbnet klinik i Istedgade. I 1936 begyndte de at annoncere, og herefter kom virksomheden ind i en stærk udvikling. Der blev udvidet med klinikker på centrale steder i København, fra 1940 tillige adskillige steder i provinsen, først i Kolding, Ålborg, Odense og Nykøbing F. Også i de øvrige skandinaviske lande oprettedes filialer. Virksomheden blev den største af sin art i Skandinavien, og i 1948 beskæftigede Anna Krestensen ca. 75 mennesker.

Anna Krestensen bragte tandteknikken ind i ægteskabet, hendes mand kunstinteressen. Hun blev smittet af hans engagement, og allerede fra starten af deres samliv indledte de en sideløbende karriere som kunstsamlere. De begyndte med generationen omkring Harald Giersing, Olaf Rude, Edvard Weie og Jens Søndergaard, senere fulgte bl.a. værker fra Cobragruppen. Efterhånden havde de adskillige hundrede malerier, fortrinsvis danske, og et halvt hundrede skulpturer. Deres kunstsamling blev fremvist på Charlottenborg 1952. Samlingen opbevaredes oprindelig i den villa i Gentofte, hvor parret bosatte sig efter nogle år og ofte havde kunstnere inden for alle grene blandt deres gæster. Senere kom samlingen til at danne grundstammen i Nordjyllands Kunstmuseum i Ålborg, som åbnede 1972. Anna Krestensen har selv fortalt om sin karriere i antologien Saadan blev jeg det, 1953. Da var hun for længst blevet en kendt figur i bladene, der tog interesse i både store og små begivenheder i hendes liv og i lige grad fremhævede såvel hendes smukke hjem og feminine charme som hendes faglige succes. Hendes navn og bestilling blev brugt i samtidens revyer og kriminalromaner, hun lavede særprægede proteser til film og teater, og hun opnåede, at det blev hendes navn, folk i almindelighed forbandt med tandteknik.