Faktaboks

Anna Jensen Sterky
Ane (Anna) Cathrine Jensen (Sterky)
Født
18. april 1856, Frederiksberg
Død
15. maj 1939, Stockholm
Arbejdsliv
Fagforeningsformand, syerske og redaktør
Familie

Forældre: arbejder Jens Nielsen (født 1816) og Karen Hansen (født 1818).

Gift 2. juni 1878 med opsynsmand Peder Jensen, født 1845. Ægteskabet opløst 1893.

Bofælle 1891-1900: fagforeningsformand Frederik Sterky, født 11. januar 1860 i Stockholm, død 11. januar 1900 samme sted, s. af kaptajn, indsidder Frederik August S. og Eleonora Dorothea Sundqvist.

Anna Jensen Sterky voksede op i samfundets fattigste lag. Faderen var dels indsidder på landet med lavere status end en husmand, dels arbejdsmand i den nye kbh.ske industri. Anna Jensen Sterky blev født det år, man sløjfede Københavns befæstning. Derefter søgte landarbejderne for alvor til byen, og familien bosatte sig i den nu bortsanerede del af Allégade på Frbg. Som den yngste af otte søskende fik hun en forholdsvis rolig barndom, når man undtager den begivenhed, der blev en afgørende faktor i hendes liv. I 1861 blev en ung, ugift tjenestepige halshugget på Rødovre Mark, dømt for mord på sine nyfødte børn. Anna Jensen Sterkys brødre var udkommanderet til at danne kæde om skafottet. Forældrene ville stille sig solidarisk og tog femårige Ane Cathrine med som tilskuer. Da den dømte hed Ane Cathrine ligesom Anna Jensen Sterky, blev hendes kaldenavn ændret til Anna. Hendes kamp for tjenestepigerne daterer sig fra denne begivenhed, som hun aldrig glemte.

Anna Jensen Sterkys moder arbejdede som hjemmesyerske, et erhverv, der på denne tid var i voldsom vækst. Den lave løn pressede kvinderne til at sy 16 til 18 timer i døgnet. Sygarnet blev fratrukket lønnen ligesom slid og reparationer på de lejede symaskiner, mens syerskerne måtte døje med pinefulde arbejdsskader længe før alderdommen. Efter syv års skolegang og konfirmation kom Anna Jensen Sterky hurtigt i gang med at sy herretøj. Hun havde hjulpet sin moder og behøvede ingen særlig oplæring. I 1874 blev daglønnen sat 20 øre ned, mens den i 1876 igen blev hævet til de tidligere 90 øre. For denne løn skulle to herreskrædderinder tilsammen sy seks par herrebenklæder om dagen. På dette tidspunkt arbejdede Anna Jensen Sterky i al hemmelighed på at få oprettet en fagforening sammen med et par kolleger. Tanken blev dog først realiseret syv år senere og med Anna Jensen Sterky som menigt medlem. Hun var i mellemtiden blevet gift med opsynsmand Peder Jensen. Da parret boede på tredje sal til højre i baghuset på Borgergade 8, et distrikt, hvor druk og vold hørte til dagens orden, var Anna Jensen Sterky ikke i tvivl. Skulle kvinderne forsørge familien, måtte de organiseres.

De kvindelige Herreskrædderes Fagforening blev dannet 1883 som den første levedygtige kvindefagforening. Frygten for at miste arbejde eller for ikke at blive anerkendt af mændene gjorde, at man valgte en mand, skrædder Wagner, til formand. Men allerede i 1884 blev Anna Jensen Sterky medlem af bestyrelsen. Året efter blev hun foreningens formand, en post, hun varetog til 1890. Anna Jensen Sterky ville især organisere hjemmesyerskerne, der syede for en ussel løn. De var desuden presset af konkurrencen og af arbejdsgiveren, den såkaldte lagerherre, eller dennes mellemmand, som regel en skræddersvend. Agitationen var derfor vanskelig. Den agiterende risikerede at miste arbejdet, hvis lagerherren opdagede, hvad hun foretog sig. Men Anna Jensen Sterky var utrættelig med husbesøg og foredrag. Hun forlangte fagskoler for kvinder. Ved grundlovsfesterne i 1887 og 1890 var hun blandt de første kvindelige talere, ligesom hun skrev artikler til kvindebladet Hvad vi vil og til den socialdemokratiske presse. Hun blev medlem af De samvirkende Fagforeningers repræsentantskab og var eneste kvindelige delegat ved Dansk Skrædderforbunds kongres i Århus 1889.

På den nordiske arbejderkongres i Oslo 1890 mødte Anna Jensen Sterky den svenske arbejderleder Fredrik Sterky. Mødet blev afgørende for begge parter, da der opstod en varig kærlighed og fortrolighed imellem dem. I februar 1891 flyttede hun til Sverige for at leve og arbejde sammen med ham. Hun blev skilt fra sin danske mand i 1893. Da Sterkys kone nægtede ham skilsmisse, blev Anna Jensen Sterky og Sterky aldrig lovformelig gift, men både i partiet og i omgangskredsen levede den forestilling, at en Göteborgpræst havde foretaget vielsen i al hemmelighed. Deres samliv var dog af en sådan karakter, at Anna Jensen Sterky med fuld ret kunne bære navnet Sterky. 1892-98 arbejdede hun på bladet Ny Tid i Göteborg, hvor Sterky var chefredaktør. Han blev LO-formand 1898, men da han samtidig fik sukkersyge, overtog Anna Jensen Sterky mere og mere det faglige og politiske arbejde. Efter hans død i 1900 arbejdede Anna Jensen Sterky på det svenske socialdemokratis hovedkontor i Stockholm. Her blev hun formand for Kvinnornas Fackförbund 1902-09 og var 1907-20 formand for centralstyrelsen af svenske socialdemokratiske kvindeklubber. Hun glemte aldrig tjenestepigerne og ledede bl.a. et møde i Stockholms tjenerindeforening i 1904. Samme år var hun med til at stifte det kvindelige fagforbunds blad Morgonbris og blev bladets første redaktør 1904-09.

Anna Jensen Sterky fortsatte med artikler og foredrag til sin død. Hun fik ingen børn, men holdt kontakt til sine søskendebørn i Danmark. Hendes begavelse og mod var legendarisk, som da hun i en grundlovstale i København 1890 udtalte: “Tidligere sang Studenterne ‘Blomsten hos os er den dejlige Kvinde’, men nu finder Overklassen, at der findes ikke det mørkeste Værksted, uden det er godt nok for Kvinder.” Eller som da hun samme år opsøgte industrimagnaten C.F. Tietgen for at understrege kvindernes støtte til strejkende skibsfyrbødere. I den danske pionertid fik syerskerne kun opbakning af få personer, blandt dem især Herman Bang, der beskrev deres usle vilkår i flere artikler. Da der ikke blev ført protokol i fagforeningen før efter Anna Jensen Sterkys formandstid, blev hun nærmest glemt. Men i Sverige opnåede hun berømmelse for sit organisatoriske talent, sin beskedenhed og sin humoristiske sans. Her fik hun plads i historien som pioner i den svenske arbejderbevægelse. Der ligger ofte friske blomster på hendes grav, ligesom der i 1988 er rejst et relief til minde om hende og Sveriges arbejdende kvinder på Norra Bantorget i Stockholm.

Beskrivelser og portrætter af Anna Jensen Sterky

  • Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv.
  • Estrid Nielsen: Gråspurv i guldramme, 1991.

Tilknytning til organisationer

  • Socialdemokratiet i Sverige
  • De kvindelige Herreskrædderes Fagforening (se Fagforeningen for Herrekonfektion)
  • De Samvirkende Fagforeninger
  • Ny Tid
  • Kvinnornas Fackförbund
  • Centralstyrelsen af svenske socialdemokratiske kvindeklubber
  • Morgonbris

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig