Faktaboks

Anna Albrektsen
Anna Sophie Albrektsen
Født
5. november 1854, Vester Bøgebjerg, Boeslunde sogn
Død
9. april 1936, Holbæk
Arbejdsliv
Lærer og skoleleder
Familie

Forældre: tømrer Jens A. (1820-84) og Ellen Kirstine Vedel (1823-90).

Anna Albrektsen og hendes fire søskende voksede op på en mindre gård på Vestsjælland i et fattigt landbomiljø. Børnene kom i friskole i det nærliggende Lille Egede og senere på højskole; broderen Albrekt A. var siden selv forstander for Hjørlunde Højskole i en årrække. Anna Albrektsen var på Vallekilde Højskole i 1875, og kort efter startede hun sin egen friskole på Ulkestrup Mark ved Mørkøv. I løbet af 1880’erne engagerede hun sig mere og mere i samfundsspørgsmål og skrev bl.a. en lang række artikler til Holbæk Amts Dagblad, ligesom hun holdt historisk-politiske foredrag i egnens foredragsforening. Omkring 1880 gjaldt hendes engagement et børnehjem. Gennem en søster, der arbejdede på Kindstrup Børnehjem ved Middelfart, var hun blevet opmærksom på, at forstanderen mishandlede børnene. Hun opsøgte derfor vidner og skrev om forholdene på hjemmet til Københavns kommune, der benyttede hjemmet. Forstanderen anklagede hende for injurier og krævede en erstatning på 500 kr. samt betaling af sagsomkostninger, men forgæves; efter tre og et halvt år forelå der en dom med frifindelse af Anna Albrektsen. Myndighederne vidste, at hun havde rørt ved et ømtåleligt problem. Området var kun ufuldstændigt reguleret, men i 1888 kom der endelig en lov om tilsyn med plejebørn.

Også andre sager optog Anna Albrektsen, fx advarede hun i 1885 befolkningen mod at søge en omrejsende missionær, der hævdede at kunne helbrede gennem mirakler. Mest kendt blev hun imidlertid for sit sammenstød med regeringen. I provisorieårene, da konseilspræsident J.B.S. Estrup tilsidesatte Grundloven og regerede landet via foreløbige love, kom det i 1883 i Jyderup til håndgemæng mellem Venstremænd på den ene side og Højretilhængere og politi på den anden. Ved højesteretsdommen, der afsluttede sagen, blev 15 mænd, fortrinsvis husmænd og tjenestekarle, idømt fængselsstraffe samt betaling af sagsomkostninger. Dette provokerede Anna Albrektsen til at skrive en artikel, der blev bragt i Holbæk Amts Dagblad i 1886. Under overskriften “Jyderupsagen” beklagede hun, at det kun var “de smaa”, der blev dømt, mens “de store” gik fri, og hun kritiserede i skarpe vendinger Estrups regimente. Få dage efter offentliggørelsen modtog hun en stævning. I retten blev hun anklaget for at have fornærmet ministeriet og ophidset én klasse mod en anden, og hun fik desuden en påtale for sin manglende kvindelige tilbageholdenhed og beskedenhed. Sagen blev behandlet på to retsmøder, hvor Anna Albrektsen selv førte sin sag og med stor indsigt afviste rettens påstande. Aviser ud over hele landet refererede fra retsmøderne, støtte til den anklagede var der derimod ikke meget af. Hun blev idømt to måneders fængsel. Forud for afsoningen skrev hun heftet En Proces, 1886, der især omhandler børnehjemssagen, men også rummer en appel til Estrupregeringen om at indføre nævningeretten for derigennem at opnå mere retfærdige domme.

De anstrengende begivenheder og fængselsopholdet gav Anna Albrektsen et knæk, som hun aldrig forvandt. Tre år efter fængselstiden var hun så nervesvækket, at hun blev indlagt på sindssygehospitalet i Holbæk. Hun slap aldrig ud igen. Eftermælet har givet hende en vis oprejsning. Ved hendes død i 1936 bragte Holbæk Amtstidende en stort opsat artikel, hvor hun i overskriften kaldtes “En af Estruptidens Martyrer”. Der stod nu respekt om Anna Albrektsen, der havde forsvaret de små i samfundet og sat herredsfogeden til vægs. En senere tid har gennem hendes efterladte breve og papirer fået adgang til et øjebliksbillede af provisorietiden, skildret af en kvinde, der var stærkt engageret i sit samfund.

Beskrivelser og portrætter af Anna Albrektsen

  • Bavnen 17/1924, 18/1924, 19/1924. Holbæk Amtstidende
  • 15. april 1936.

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig