Ann-Mari Kornerup

Ann-Mari Kornerup voksede op i et akademisk miljø i Stockholm sammen med fire brødre og en tvillingesøster. Interessen for tekstiler var en naturlig følge af hendes opvækst i et hjem med en moder, der vævede. Ann-Mari Kornerup blev uddannet på Konstfackskolan 1935-37, på Tekstilinstituttet, Borås 1937-39 og derefter 1940-44 på Högra Konstindustriella Skolan. Efter giftermål med den danske arkitekt Jørgen Ebbe K. bosatte parret sig i Danmark, hvor Ann-Mari Kornerup fra 1951 oprettede eget værksted i Charlottenlund. Gennem et langt og aktivt liv har hun virket som inspirerende væver, kunstner og underviser. Hendes undervisning sideløbende med eget værkstedsarbejde har frugtbart påvirket hinanden og vist Ann-Mari Kornerup som en følelsesbetonet person med et poetisk gemyt under stadig udvikling.

1955-59 underviste Ann-Mari Kornerup i komposition på Selskabet til Haandarbejdets Fremmes skole og 1960-70 i broderi og billedvæv på Kunsthåndværkerskolen, fra 1967 Skolen for Brugskunst, samtidig med at hun oplærte elever på eget værksted. Hun var en inspirerende lærer med et vindende væsen, der fandt nye måder at opfatte tekstilet og dets muligheder på, ofte et årti før mange kolleger. Som lærer og kunstnerisk vejleder for forsøgsundervisningen i håndarbejde ved Gentofte kommunes skolevæsen 1966-74 fandt Ann-Mari Kornerup et nyt kildemateriale i etnografiske tekstiler til udvikling af børns og voksnes kreativitet. Bogen Broderiformning, 1969, gennemgår ikke kun enkle broderiteknikker, men også applikation lavet på symaskine, og den foregriber i hele sit oplæg folkeskolens håndarbejdsundervisning. Også i det progressive arbejde med at udvikle en studieplan til kandidatstudiet i håndarbejde ved Danmarks Lærerhøjskole har Ann-Mari Kornerup været aktiv, selv højt oppe i årene.

Fra 1950’erne til 1980’erne udstillede Ann-Mari Kornerup i Danmark og i udlandet, og hun er repræsenteret på flere museer. Studierejser til Frankrig, Schweiz og Italien i 1950’erne, til Usbekistan, Iran og Irak i midten af 1960’erne og til USA i 1972 har haft stor betydning for Ann-Mari Kornerups udvikling og sat sig spor i vævninger og broderier. Som medlem af Den Permanentes bestyrelse 1973-76 og som censor ved Kunstnernes Efterårsudstilling 1965-66 og 1976-77 havde hun en central placering inden for dansk kunsthåndværk. Ann-Mari Kornerup har udført en lang række udsmykningsopgaver for banker, hoteller og foreninger samt offentlige opgaver til rådhuse, amtsgårde, plejehjem, skoler og Folketinget. Desuden har hun udført kirketekstiler som alterduge, messehagler og en kåbe til Roskildes biskop. Hun har modtaget en række priser og legater, bl.a. sølvmedalje på biennalen i Venedig 1946 og førstepræmie i Selskabet til Haandarbejdets Fremmes konkurrence i 1963.

Ann-Mari Kornerups kompositioner har fortællende karakter med motiver fra dagligdagen, legende børn, naturen, blomster, solen, månen, huse i storbyen og aviser. Hendes univers er fabulerende og poetisk. Kompositionen bygger altid på en ide og en handling, og tekstilet er ikke kun skabt med et dekorativt formål. Ideen skitseres, gennemarbejdes og prøvevæves til sin endelige form. Billedtæpperne er udført i forskellige teknikker, farver og materialer, vævede, applikerede eller broderede i frie kompositioner. De enkelte billedtæpper viser en helhed og en mangfoldighed. Ann-Mari Kornerup har været en tekstilkunstner, der har holdt sine kompositioner inden for tekstilets muligheder og begrænsninger i et samspil mellem teknik og materiale. Baggrunden for Ann-Mari Kornerups virke har været den svenske tekstiltradition, som hun har videreudviklet til et selvstændigt kunstnerisk udtryk med en kunsthåndværkers syn på komposition og tekstile strukturer. Hun har fulgt en tradition for dekorativ billedfremstilling samtidig med, at hun har bragt fornyelse inden for rumudsmykning. Man fornemmer hendes intentioner ved løsningen af de enkelte opgaver som en leg med farver og former i frit samspil med rummet, der skal udsmykkes. I 1960’erne, hvor Ann-Mari Kornerup slog igennem, brød tekstilkunsten med funktionalismen og dens brugsorientering. Tidens kunsthåndværkere ønskede ikke blot at fremstille brugskunst, men også at afprøve nye muligheder for anvendelse af tekstiler. Samtidig bidrog den generelle højkonjunktur i 1960’erne til, at det blev muligt for dygtige kunstnere som Ann-Mari Kornerup at få store tekstile udsmykningsopgaver. Sit engagement og sin glæde ved den enkelte opgaves karakter har hun formået at formidle gennem sine billedtæpper og tilføjet disse en kvalitet i sig selv. Hun har turdet bryde med traditionen og eksperimentere for at nå frem til en ny opfattelse af tingene, udmøntet i egne resultater.