Anja Andersen

I 1960’erne var det danske kvindelandshold blandt verdens bedste, men herefter faldt niveauet brat, og i 1987 ville Dansk Håndbold Forbund af både økonomiske og sportslige grunde nedlægge landsholdet. Nedlæggelsen blev i sidste øjeblik afværget, da entreprenørfirmaet Højgaard & Schultz meldte sig som sponsor, og derefter stod en række talentfulde unge kvinder klar til at spille holdet tilbage i første række på internationalt plan. Den centrale profil i denne proces var Anja Andersen, som i 1998 blev kåret som verdens bedste kvindelige håndboldspiller af læserne af det internationale håndboldforbunds blad World Handball Magazine. Hun har i 1990’erne været den kontroversielle drivkraft på et landshold, som har opnået usædvanlig stor sportslig og mediemæssig succes.

Anja Andersen blev født i en elitesportsorienteret familie, idet begge hendes forældre har været landsholdsspillere i håndbold. Idrætsudøvelse med fokus på resultater har været en del af hendes hverdag, fra hun var ganske lille, og hun blev som femårig medlem af håndboldklubben Stjernen i Odense. Desuden gav faderens arbejde som halinspektør hende rige muligheder for selv at træne. Efter at have spillet på klubhold i bl.a. Ikast og Viborg debuterede Anja Andersen på landsholdet i 1989. Hun udviklede et kompromisløst forhold til sin sport, og dette har talrige gange givet anledning til sammenstød og konflikter med holdkammerater, trænere og ledere, som ikke på samme måde var indstillet på en total satsning både på og uden for banen. Hendes karriere har således også været historien om en række fyringer og udelukkelser fra de hold, hun har spillet på, mest dramatisk umiddelbart efter at hun med landsholdet havde vundet sølvmedaljer ved Verdensmesterskabet (VM) i 1993. Hun vendte dog tilbage til landsholdet efter nogle få måneder og blev igen den spiller, som var afgørende for den lange række af sejre og medaljer, som kvindelandsholdet har opnået gennem 1990’erne.

Anja Andersen, der siden 1990 har været professionel håndboldspiller i Norge og Tyskland, har konstant sat spørgsmålstegn ved kvindeidrættens status og form. Hun har ofte hævdet, at hendes aggressive adfærd på banen kun er blevet straffet af håndbolddommere, fordi hun er kvinde. Desuden har hun argumenteret for, at dommerstanden burde professionaliseres for at sikre, at dommerne bliver i stand til at følge med i den udvikling, som spillerne gennemgår i takt med deres professionalisering. På det håndboldmæssige plan har hun været fortaler for de legende og tekniske elementer i håndboldspillet, bl.a. ved at samle et såkaldt Dream Team, bestående af en række af verdens bedste spillere, som i opvisningskampe har forsøgt at spille håndbold ud fra ovennævnte tankegang. Anja Andersen har beskrevet sit syn på håndboldspillet i bøgerne Mit håb om frihed, 1997, og Drømmen er mit mål, 1998, og hun har stået bag oprettelsen af sommerhåndboldskoler for børn i Danmark i 1998 og 1999. Efter at have været med til at sikre Danmark Europamesterskabet 1994 og igen 1996, hvor hun blev kåret som turneringens bedste spiller, samt vinde guld ved De Olympiske Lege i Atlanta 1996 og VM 1997, holdt Anja Andersen pause fra landsholdet det meste af 1998-99 for at koncentrere sig om klubhåndbold. Hun havde da spillet 133 landskampe og scoret 725 mål. Med sine klubhold er hun blevet mester og pokalvinder, og hun har vundet Europacup for pokalvindere med TuS Walle Bremen 1994 og Bækkelaget 1998. Af helbredsmæssige årsager besluttede Anja Andersen at afslutte sin karriere som håndboldspiller i 1999.