Faktaboks

Andrea Árting
Andrea Súsanna Árting
Født
23. december 1891, Tórshavn
Død
30. maj 1988, Tórshavn
Arbejdsliv
Fagforeningsformand
Familie

Forældre: redaktør Jacob Johansen (1860-1900) og Súsanna Rasmussen (1873-1940).

Gift 3. juni 1922 med fisker Johannes Frederik Á., født 12. februar 1892 i Toftir, Nes sogn, død 14. januar 1968 i Tórshavn, s. af husmand Hans Andreas Heinesen og Susanna Højgaard.

Børn: Trygvi (1923), Sólrun (1926), Rhoda (1928), Ásvør (1930).

Andrea Árting er en af de største personligheder i færøsk fagbevægelse. Med sit store engagement i tidens samfundsforhold satte hun sit præg på det politiske liv, især inden for fag- og selvstændighedsbevægelsen. Hun var født uden for ægteskab og voksede op hos sin moster og onkel, Trina og Elias Johansen í Rættará. De havde selv en stor børneflok, og der kom mange mennesker i hjemmet. Fosterfaderen var bådebygger og tillige politisk og kulturelt aktiv. Efter endt skolegang arbejdede Andrea Árting med klipfisketørring og i forretning. Som 17-årig fik hun tuberkulose og opholdt sig på sanatorium i et par år. Derefter rejste hun til Danmark, hvor hun ligesom mange andre unge færøske kvinder på den tid arbejdede som tjenestepige i seks år.

Efter at Andrea Árting i 1922 var blevet gift, havde hun ikke egentligt lønarbejde uden for hjemmet. I 1937 blev hun valgt til formand for Havnar Arbejðskvinnufelag (Kvindelig Arbejderforening i Tórshavn), som var stiftet i 1936. Hovedparten af medlemmerne var beskæftigede i fiskeindustrien. Foreningen havde problemer med at få nogen til at påtage sig formandshvervet på grund af risikoen for at blive sortlistet af arbejdsgiverne, der ofte både var skibsredere, købmænd og drev fiskeforarbejdning, så hele familien tit stod i afhængighedsforhold til dem. Derfor henvendte den nye fagforening sig til Andrea Árting. Som hjemmearbejdende var hun mere uafhængig, og hun havde vist, at hun ikke var bange for at ytre sig offentligt. Med undtagelse af et par år bestred hun formandsposten i foreningen til 1977, da hun var 86 år. De fleste af årene fra 1940 til 1958 var hun også i bestyrelsen for Føroya Arbeiðarafelag (Færøernes Arbejderforbund). I den tid, hvor hun var fagforeningsformand, var der store problemer på arbejdsmarkedet, og hun var med til mange vanskelige forhandlinger, især i de økonomiske kriseår i 1950’erne. Under Anden Verdenskrig kunne fiskerne, som fragtede fisk til Storbritannien, tjene store penge, mens arbejdernes løn forblev på det hidtidige niveau. Dette skabte utilfredshed blandt arbejderne. Traditionelt har der i færøsk fagbevægelse været uoverensstemmelser mellem fiskere og arbejdere, fordi fiskernes løn var en andel af udbyttet ved fangsten, og arbejdsløn til bl.a. losning gik fra deres fortjeneste. I 1951 gik arbejderforbundets medlemmer i strejke, da arbejdsgiverne forlangte, at arbejderlønnen skulle sænkes på grund af de faldende fiskepriser, mens arbejderne krævede højere løn på grund af de almindelige prisstigninger. Udfaldet blev, at lønnen forblev uændret.

Andrea Árting stod som eksponent for social retfærdighed. Ifølge hende var håndens og åndens arbejde lige meget værd, og arbejderen havde krav på en løn, som han kunne forsørge sin familie for. Det ville være forkert at betegne hende som en kvindesagskvinde i moderne forstand. Hun mente, at kvinders opgave var at sørge for hjemmet. Fra sit faglige arbejde vidste hun dog, at mange kvinder måtte arbejde uden for hjemmet, enten fordi de var enlige, eller fordi manden ikke kunne forsørge familien. I hendes sidste år som fagforeningsformand kom ligeløn for kvinder og mænd på dagsordenen, og hun fastholdt, at hvis kvinder var nødt til at have lønarbejde, skulle de også have samme løn som mænd. I 1977 blev der indgået forlig om, at timelønnen for kvinder skulle forhøjes trinvis til 1981, så den kom på niveau med mændenes. Ved generalforsamlingen i 1977 trak Andrea Árting sig tilbage, men fortsatte med at få formandsløn, så længe hun levede, og blev også æresmedlem af foreningen. Retfærdighed var også Andrea Ártings kongstanke i arbejdet for national selvstændighed. En nation skal have selvbestemmelse og klare sig med egne ressourcer. Hun var en af de første kvinder, der stillede op til lagtingsvalg. I 1940 var hun kandidat til lagtingsvalget for Loysingarflokkurin (Løsrivelsespartiet), men blev ikke valgt. Ved folkeafstemningen om Færøernes fremtidige statsretslige forhold i 1946 blev der et lille flertal for løsrivelse fra Danmark. Processen endte dog med indførelse af den nuværende hjemmestyreordning. Som konsekvens af dette blev Tjóðveldisflokkurin (Det republikanske Parti) stiftet, og Andrea Árting var en af partiets mest trofaste støtter.

I sit barndomshjem havde Andrea Árting fået interesse for musik, hun gik til undervisning og spillede flere instrumenter. Hun komponerede, og især skrev hun digte. Hendes digtning bærer præg af hendes ideologiske ståsted. Hun digtede bl.a. kampsange, hvor hun stillede krav om bedre kår for arbejderne. I 1918 var hun initiativtager til organiseret kaproning for kvinder, en sport som ellers havde været forbeholdt mænd. Andrea Árting gav udtryk for, at kvinder havde svært ved at gøre sig gældende i det offentlige liv, og at det ikke blev lettere af, at de også selv holdt sig tilbage. Selv var hun et bevis på, at det ved utrættelig energi og engagement trods alt er muligt.

Beskrivelser og portrætter af Andrea Árting

  • Malan Marnersdóttir: Bylgjurnar leika í tráð, 1992. Tórður Jóansson: Saman tí standið, 1975. Útvarp Føroya: Bandasavnið.

Tilknytning til organisationer

  • Havnar Arbejðskvinnufelag / Kvindelig Arbejderforening i Tórshavn
  • Føroya Arbeiðarafelag/Færøernes Arbejderforbund

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig