Alev Siesbye

Alev Siesbye voksede op i Istanbul, en storby med internationalt præg, hvor det heller ikke dengang var usædvanligt at finde kvindelige studerende på kunstakademiet. Hendes forældre tilhørte et fremskridtsvenligt intellektuelt miljø, og kunstnere færdedes jævnligt i hendes barndomshjem. Alev Siesbye studerede 1956-58 på billedhuggerafdelingen på kunstakademiet og besøgte i samme periode det største keramikværksted i Tyrkiet, Füreyas værksted i Istanbul. Efter et ophold i Tyskland 1958-60, hvor hun arbejdede i keramikværksteder med fremstilling af serieprodukter, rejste hun tilbage til Tyrkiet. 1960-62 arbejdede hun som kunstner på Eczacibasi keramikfabrik i Istanbul, hvor hun afholdt sin første udstilling. I 1963 rejste Alev Siesbye på ny til udlandet, denne gang til Danmark, da begrebet Danish Design på det tidspunkt var blevet internationalt kendt, og de rene skandinaviske former tiltrak hende. Efter et par måneder hos lervarefirmaet Herman A. Kähler i Næstved blev hun ansat på Den Kgl. Porcelainsfabrik. Hun blev på fabrikken i fem år og udførte 1963-68 både arbejder til serieproduktion og unika. Samme sted fik hun i 1964 sin første separatudstilling med værker i stentøj. 1969-70 var hun gæstestuderende på Kunsthåndværkerskolen, hvor Richard Kjærgaard underviste hende i glasurfremstilling.

I 1969 fik Alev Siesbye sit eget værksted i København På det tidspunkt havde det danske publikum stiftet bekendtskab med hendes keramik, dens tilsyneladende enkle former, de sarte og tillige usædvanligt doucefarvede glasurer, som har givet den en fremmedartet karakter. Valget af dekoration har vist hendes inspiration i det antikke og folkelige anatolske kunsthåndværk, fx kelimtæpperne. Det har også været karakteristisk, at værkerne har hvilet på en så lille fod, at formen synes at svæve i rummet. Da Alev Siesbye af fysiske årsager ikke har kunnet arbejde ved drejeskive, har hun benyttet den oldgamle pølseteknik. I en lang periode bistod keramiker Per Børglum Knudsen hende ved drejeskiven. Selvom Alev Siesbye blev dansk gift i 1967 og er en del af det danske kunstnermiljø, fx udstillede hun fra midten af 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne sammen med kunstnersammenslutningen Koloristerne, har hun bevaret kontakten med Tyrkiet både kunstnerisk og ved at fungere som tolk. Ved flere lejligheder har hun ytret sig om velfærdsstaten og dens negative virkninger og om nødvendigheden af det frie og nytteløse i forhold til kunstnerisk skaben. Fra 1978 har hun også haft værksted i Paris, og siden 1988 er den franske hovedstad, hvis sydlige karakter altid har tiltrukket hende, blevet hendes permanente opholdssted.

Som mange andre keramikere har Alev Siesbye både arbejdet på eget værksted og som designer. Siden 1975 har hun arbejdet som freelancedesigner for den tyske keramikfabrik Rosenthal og fra midten af 1980’erne også for det danske firma Royal Copenhagen. I 1992 havde hendes hvide porcelænsstel Leda og det stregdekorerede indigoblå Sirius premiere hos Royal Copenhagen. Det var første gang siden fusionen med Bing & Grøndahl i 1986, at koncernen lancerede et nyt designet stel på det internationale marked. Stellet var faktisk 15 år undervejs, fordi Alev Siesbye i hele sin produktion har bestræbt sig på at skabe det perfekte. Alev Siesbye er blevet anerkendt som en international kunstner med rødder både i Tyrkiet og i Danmark. På grund af sit langvarige ophold i Danmark betragtes hun her som en fremtrædende dansk keramiker i generationen efter Anden Verdenskrig. Hendes indflydelse på dansk keramik kan især spores i forhold til hendes brug af farveskala. Hun har modtaget en række priser, bl.a. Tagea Brandts Rejselegat 1982, Eckersbergs Medaille 1983 og den svenske Prins Eugen Medaljen 1995. Alev Siesbye har haft en lang række separatudstillinger, bl.a. i Danmark, Tyrkiet, England og Frankrig. Hun er repræsenteret på mange museer verden over, og hendes vaser er vurderet højt på det internationale marked.