Agnes Smidt

Agnes Smidt voksede op i en landmandsfamilie syd for den daværende dansk-tyske Kongeågrænse. Slægten var dansksindet og havde tilknytning til det grundtvigske højskolemiljø i Danmark. Agnes Smidts kunstneriske talent og boglige interesser viste sig tidligt, og familien skånede hende for mange af de pligter, som hendes søskende naturligt havde. Efter ophold på Askov Højskole 1891-92 besluttede hun at uddanne sig som maler og søgte optagelse på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, hvor hun gik 1893-96. Herefter fulgte hun undervisningen på N.V. Dorphs malerskole 1897-98, en periode, hun siden anså for væsentlig for sin kunstneriske udvikling. Samtidig blev hun undervist i oplæsning sammen med andre unge sønderjyder med det formål at styrke udbredelsen af dansk kultur i Sønderjylland, når de unge vendte hjem til landsdelen. Efter endt uddannelse flyttede Agnes Smidt hjem til sine forældre og optrådte med foredrag, sange og oplæsninger, bl.a. i de dansksindedes forsamlingshuse. Omkring 1901 var hun et års tid i Vendsyssel for at tage sig af sin afdøde søsters spæde datter. Et planlagt ægteskab året efter med en landmand på hjemegnen blev ikke til noget, formodentlig fordi Agnes Smidt hævede forlovelsen. Hun boede derefter en periode i København og udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1902 samt 1904-05. I 1904 og 1908 var hun på rejser til Finland og 1907 på et studieophold i Paris. Allerede inden opholdet i Paris var hun dog igen flyttet tilbage til barndomshjemmet, og hun levede herefter i Sønderjylland, hvor hun efter en årrække fik egen bolig.

Sit kunstneriske virke, herunder mange portrætter af fremtrædende dansksindede sønderjyder, betragtede Agnes Smidt som et levebrød, mens det kulturelle og sociale arbejde for danskheden var et kald, der gjorde hende kendt i vide kredse. I 1916 tog hun fem forældreløse søstre i pleje på trods af vanskelige økonomiske kår. Hun skaffede finansiel hjælp til børneflokken gennem sine mange kontakter, bl.a. i grundtvigske kredse. Senere fik hun endnu en plejedatter og tog sig også af andre børn. På grund af sin uegennyttige indsats for børn og unge fik hun tilnavnet Moster. Efter Genforeningen i 1920 drev hun i en årrække fra 1921 en højskole i Lundsmark, der især søgtes af tidligere Askovelever og arbejdsløse. Skolen kombinerede de grundtvigske skoletanker med praktisk arbejde. Selv højt op i årene var hun en meget brugt foredragsholder i Sønderjylland og havde mange portrætbestillinger. Ud over portrætter malede hun landskaber og enkelte altertavler. Hendes værker er naturalistiske med en stilfærdig og harmonisk farveholdning. Uden for Sønderjylland har hendes kunstneriske arbejde næsten været ukendt, idet hun stort set ikke opretholdt forbindelsen med udstillingslivet, bortset fra en separatudstilling 1927 i Ribe og deltagelse på Den sønderjyske Udstilling på Charlottenborg i 1937.