Faktaboks

Agnes Bugge
Agnes Henriette Louise Bugge
Født
25. februar 1874, København
Død
30. januar 1956, Skodsborg, Søllerød sogn
Arbejdsliv
Sygeplejerske og oversygeplejerske
Familie

Forældre: sergent, toldkontrollør Thorvald Frederik Vilhelm B. (1845-1919) og Christiane Louise Andersen (ca. 1846-1880).

Da Agnes Bugge døde som 81-årig, stadig levende interesseret i tidens spørgsmål, havde hun været oppe og ude til det sidste. Hun var også fortsat som oversygeplejerske ved Amtshospitalet, senere Statshospitalet i Nykøbing S. (SNS) fem år ud over sædvanlig pensionsalder. En overlæge på hospitalet udtalte, at arbejdet havde været Agnes Bugge kært. Men det var mere end det; det fyldte arbejdsliv og fritid fra 1915-38, og da hun flyttede fra Nykøbing til Skodsborg, samlede hun jævnlig tidligere kolleger i sit hjem og fulgte således stadig med i hospitalets liv.

Agnes Bugge deltog i opbygningen af moderne sindssygepleje både i SNSs regi og på overordnet plan, idet hun i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd (DSR) organiserede sygeplejerskernes supplerende uddannelse på dette felt. Hun var uddannet diakonisse fra Skt. Lukasstiftelsen, indsat som en af de første i 1906, men hun udtrådte, fordi hun ønskede at være friere stillet. Den første udsendelse fra stiftelsen som inspektrice på sindssygeanstalten Oringe satte hende på sporet af sindssygeplejen. I 1915 blev hun den første oversygeplejerske på SNS. Hun tiltrådte nogle måneder før hospitalet åbnede, deltog i planlægningen af arbejdet og satte sit præg på det. På hospitalet tog man nye behandlingsmetoder i brug, og en vigtig faktor for de mere rolige af de 6-800 sindslidende var udendørsliv i lukkede haver og arbejdsterapi i gartneri og værksteder. Tanken var kun at ansætte uddannede sygeplejersker, men omstændighederne gjorde, at der også var plejere og plejersker som på statens øvrige sindssygehospitaler. Agnes Bugge fik derfor et broget personale under sig, hvoraf plejepersonalet ikke havde det bedste ry. Men med stilfærdig myndighed og sit eget reelle eksempel gav hun dem en mere positiv indstilling til patienterne, og hun var usædvanlig afholdt af disse. Hun var beskeden af natur og sparede aldrig sig selv, egenskaber, som den tids læger satte pris på, og som gjorde hende til en let samarbejdspartner.

I årene efter 1910 bølgede diskussionen om kvinders egnethed til sindssygepleje og uddannelsesniveauet frem og tilbage. For Agnes Bugge var det en speciel gren af sygeplejefaget, og foruden arbejdet med den supplerende uddannelse stiftede hun i 1917 Foreningen af Sindssygeplejersker, hvis formand hun var til 1924. Den daglige arbejdstid var lang, 10-12 timer plus tilkaldevagter, og der var længe stor personalemangel på SNS. Alligevel fandt Agnes Bugge overskud til også at sidde i DSRs bestyrelse 1918-24, ligesom hun gennem DSR engagerede sig meget aktivt i udvekslingen af sygeplejersker i Norden og havde nær kontakt med de øvrige landes sygeplejerskeforeninger.

Beskrivelser og portrætter af Agnes Bugge

  • S.N.S. gennem 50 år, 1965.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig