Agnes Bugge

Da Agnes Bugge døde som 81-årig, stadig levende interesseret i tidens spørgsmål, havde hun været oppe og ude til det sidste. Hun var også fortsat som oversygeplejerske ved Amtshospitalet, senere Statshospitalet i Nykøbing S. (SNS) fem år ud over sædvanlig pensionsalder. En overlæge på hospitalet udtalte, at arbejdet havde været Agnes Bugge kært. Men det var mere end det; det fyldte arbejdsliv og fritid fra 1915-38, og da hun flyttede fra Nykøbing til Skodsborg, samlede hun jævnlig tidligere kolleger i sit hjem og fulgte således stadig med i hospitalets liv.

Agnes Bugge deltog i opbygningen af moderne sindssygepleje både i SNSs regi og på overordnet plan, idet hun i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd (DSR) organiserede sygeplejerskernes supplerende uddannelse på dette felt. Hun var uddannet diakonisse fra Skt. Lukasstiftelsen, indsat som en af de første i 1906, men hun udtrådte, fordi hun ønskede at være friere stillet. Den første udsendelse fra stiftelsen som inspektrice på sindssygeanstalten Oringe satte hende på sporet af sindssygeplejen. I 1915 blev hun den første oversygeplejerske på SNS. Hun tiltrådte nogle måneder før hospitalet åbnede, deltog i planlægningen af arbejdet og satte sit præg på det. På hospitalet tog man nye behandlingsmetoder i brug, og en vigtig faktor for de mere rolige af de 6-800 sindslidende var udendørsliv i lukkede haver og arbejdsterapi i gartneri og værksteder. Tanken var kun at ansætte uddannede sygeplejersker, men omstændighederne gjorde, at der også var plejere og plejersker som på statens øvrige sindssygehospitaler. Agnes Bugge fik derfor et broget personale under sig, hvoraf plejepersonalet ikke havde det bedste ry. Men med stilfærdig myndighed og sit eget reelle eksempel gav hun dem en mere positiv indstilling til patienterne, og hun var usædvanlig afholdt af disse. Hun var beskeden af natur og sparede aldrig sig selv, egenskaber, som den tids læger satte pris på, og som gjorde hende til en let samarbejdspartner.

I årene efter 1910 bølgede diskussionen om kvinders egnethed til sindssygepleje og uddannelsesniveauet frem og tilbage. For Agnes Bugge var det en speciel gren af sygeplejefaget, og foruden arbejdet med den supplerende uddannelse stiftede hun i 1917 Foreningen af Sindssygeplejersker, hvis formand hun var til 1924. Den daglige arbejdstid var lang, 10-12 timer plus tilkaldevagter, og der var længe stor personalemangel på SNS. Alligevel fandt Agnes Bugge overskud til også at sidde i DSRs bestyrelse 1918-24, ligesom hun gennem DSR engagerede sig meget aktivt i udvekslingen af sygeplejersker i Norden og havde nær kontakt med de øvrige landes sygeplejerskeforeninger.