Faktaboks

Agis Winding
Antoinette (Agis) Kathrine Helene Winding
Født
19. september 1875, Århus
Død
31. januar 1943, Frederiksberg
Arbejdsliv
Skuespiller
Familie

Forældre: stentrykker Anton Nielsen (1840-1900) og Anne Frederikke Jæger (1839-1907).

Gift med musiker Andreas Bertram Ludvig Camillo Larssen. Ægteskabet opløst 1901.

Gift 2. juni 1903 med journalist, forfatter Andreas W., født 23. oktober 1881 i Seem sogn, død 27. januar 1950 i København, s. af sognepræst Hans Kruse W. og Christine Marie Anne Caroline Bech. Ægteskabet opløst 1912.

Gift 8. juni 1918 med godsejer, assurandør Erik Schall Holberg, født 10. november 1881 i København, død 23. maj 1937 på Frbg., s. af overretssagfører Ludvig S.H. og Betty Juliane Sophie Mathilde Caroc. Ægteskabet opløst 1922.

Børn: Ole (1906), Else Margrethe (1907).

Med et udgangspunkt i Århus var det naturligt, at det blev provinsscenerne, der gav Agis Winding de første teateroplevelser og i starten dannede ramme om hendes kunstneriske karriere. Hun debuterede 1896 som Preciosa i det musikalske lystspil Farinelli hos teaterdirektør Albert Helsengreen, og hun optrådte ved de rejsende selskaber, indtil hun i 1901 kom til Århus Teater. Herfra gik vejen til København og et toårigt engagement ved Casino 1905-07, hvor hun stod på scenen første gang som Juno i J. Offenbachs operette Orfeus i Underverdenen. I 1907 kunne Dagmarteatrets publikum opleve hende som Trine i Livet paa Hegnsgaard, Jeppe Aakjærs populære hjemstavnsskildring, hvor hendes friskhed, sødme og godmodige elskværdighed sikrede hende en plads i dette publikums bevidsthed. Bortset fra to år ved Alexandrateatret 1915-17 blev Dagmarteatret hendes faste stade, indtil det i 1937 blev revet ned.

Herefter gik Agis Windings vej over Otto Jacobsens teaterselskab til Frbg. Teater i 1938. Hendes talent tilskrev hende ikke en egentlig førsteplads i dansk teater, hun spillede dog titelrollen i Madame Sans-Gêne, V. Sardous lystspil fra Napoleonstiden, og i de unge år var hendes speciale middelklassens halvdannede unge piger, fx Mine i C. Hostrups En Spurv i Tranedans og Caroline Hansen i Edgard Høyers Tante Cramers Testamente.I det ældre rollefag videreudviklede hun disse typer: kvinder med hjertet på rette sted, og hun tilføjede sit spil en egen varm menneskelighed og mild livserfaring samt en vis portion humor. Hun blev således Dagmarteatret en pålidelig støtte i mange karakteristiske roller som Martha i instruktøren Svend Gades opsætning af Goethes Faust, 1917, fru Gilbey i Shaws Fannys første Stykke, 1918, Toinette i Den indbildt Syge af Molière og Christiane i Svend Rindoms Christianes Hat. I 1928 høstede hun en personlig sejr i det i sig selv ikke særlig interessante amerikanske lystspil En kongelig Familie. I tidsskriftet Teatret skrev man således: “Som Dynastiets Topfigur, den aldrende Skuespillerinde Fanny Cavendish var Agis Winding simpelthen straalende, hendes Ansigt lyste af en Skønhed, der endnu i Alderdommen bevarer noget af den purunge Pige og ved hele sin Holdning, ved hele sit Væsen fik hun Tilskuerne til at tro paa, at hun havde været en stor og fejret Skuespillerinde.” I 1937 kastede Agis Winding glans over Otto Jacobsen-turnéens opførelse af det franske lystspil Eventyret. Hun medvirkede tillige i flere film bl.a. i George Schneevoigts filmatisering af Nøddebo Præstegaard, 1934,hvor hun spillede pastorinde Blicher, og i Plat eller Krone, 1937. Agis Winding tildeltes i 1937 Ingenio et arti.

Beskrivelser og portrætter af Agis Winding

  • Tegn. fra 1908 af Vald. Andersen. Tegn. fra 1919 af Vald. Møller i Teatermus. Foto i Det Kgl. Bibliotek, Teatermus.
  • Robert Neiiendam: Forlystelsernes allé, 1958.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig