Agis Winding

Med et udgangspunkt i Århus var det naturligt, at det blev provinsscenerne, der gav Agis Winding de første teateroplevelser og i starten dannede ramme om hendes kunstneriske karriere. Hun debuterede 1896 som Preciosa i det musikalske lystspil Farinelli hos teaterdirektør Albert Helsengreen, og hun optrådte ved de rejsende selskaber, indtil hun i 1901 kom til Århus Teater. Herfra gik vejen til København og et toårigt engagement ved Casino 1905-07, hvor hun stod på scenen første gang som Juno i J. Offenbachs operette Orfeus i Underverdenen. I 1907 kunne Dagmarteatrets publikum opleve hende som Trine i Livet paa Hegnsgaard, Jeppe Aakjærs populære hjemstavnsskildring, hvor hendes friskhed, sødme og godmodige elskværdighed sikrede hende en plads i dette publikums bevidsthed. Bortset fra to år ved Alexandrateatret 1915-17 blev Dagmarteatret hendes faste stade, indtil det i 1937 blev revet ned.

Herefter gik Agis Windings vej over Otto Jacobsens teaterselskab til Frbg. Teater i 1938. Hendes talent tilskrev hende ikke en egentlig førsteplads i dansk teater, hun spillede dog titelrollen i Madame Sans-Gêne, V. Sardous lystspil fra Napoleonstiden, og i de unge år var hendes speciale middelklassens halvdannede unge piger, fx Mine i C. Hostrups En Spurv i Tranedans og Caroline Hansen i Edgard Høyers Tante Cramers Testamente.I det ældre rollefag videreudviklede hun disse typer: kvinder med hjertet på rette sted, og hun tilføjede sit spil en egen varm menneskelighed og mild livserfaring samt en vis portion humor. Hun blev således Dagmarteatret en pålidelig støtte i mange karakteristiske roller som Martha i instruktøren Svend Gades opsætning af Goethes Faust, 1917, fru Gilbey i Shaws Fannys første Stykke, 1918, Toinette i Den indbildt Syge af Molière og Christiane i Svend Rindoms Christianes Hat. I 1928 høstede hun en personlig sejr i det i sig selv ikke særlig interessante amerikanske lystspil En kongelig Familie. I tidsskriftet Teatret skrev man således: “Som Dynastiets Topfigur, den aldrende Skuespillerinde Fanny Cavendish var Agis Winding simpelthen straalende, hendes Ansigt lyste af en Skønhed, der endnu i Alderdommen bevarer noget af den purunge Pige og ved hele sin Holdning, ved hele sit Væsen fik hun Tilskuerne til at tro paa, at hun havde været en stor og fejret Skuespillerinde.” I 1937 kastede Agis Winding glans over Otto Jacobsen-turnéens opførelse af det franske lystspil Eventyret. Hun medvirkede tillige i flere film bl.a. i George Schneevoigts filmatisering af Nøddebo Præstegaard, 1934,hvor hun spillede pastorinde Blicher, og i Plat eller Krone, 1937. Agis Winding tildeltes i 1937 Ingenio et arti.