Faktaboks

Aase Hansen
Født
11. marts 1893, Frederiksværk
Død
9. februar 1981, Kregme sogn
Arbejdsliv
Forfatter, akademiker og lærer
Familie

Forældre: købmand Frederik Carl H. (1853-1915) og Mette Kirstine Pedersen (1852-1928).

To ældre søskende var døde, da købmandsdatteren Aase Hansen kom til verden som efternøleren i en søskendeflok. Hjemmet i Frederiksværk var præget af to temperamenter og kulturer. Den temperamentsfulde moder, der kom fra en vestjysk, stærkt religiøs slægt, havde taget forældrenes tro i arv, mens den sjællandske fader havde sagt fra, da hovedparten af hans familie tilsluttede sig mormonernes samfund og udvandrede til Utah, USA.

Aase Hansen drømte tidligt om en kunstnertilværelse, men der skulle gå en årrække, før hun besluttede sig endegyldigt. 1913 blev hun student fra Frederiksborg Statsskole, hvorefter hun rejste til København for at læse dansk, tysk og engelsk på universitetet. Hun blev cand. mag. i 1921 og virkede de næste par år som gymnasielærer, først i Ålborg og siden i Vejle. Det var ingen større succes, og gennem et års tid arbejdede hun i et helt andet miljø som ansat ved Folkeregisteret i København, inden hun i 1924 blev lærer ved Ullerslev Realskole på Fyn. Her blev hun i syv år, til hun i 1932 helt forlod lærerlivet for at leve som forfatter og oversætter. Inden da havde hun sendt sine første bøger på gaden. Debutromanen Ebba Berings Studentertid, 1929, bærer præg af hendes erfaringer som ung studine i København Forholdet mellem provinsuskyld og hovedstaden og den unge kvindes ambivalente forventninger til det moderne liv som selvstændig akademiker er centralt i den bittersøde skildring af Ebbas københavnerliv og desillusionerende erfaringer med mændene. Hun mister sin seksuelle uskyld og vågner op til et mindre romantisk livssyn. Modsætningen mellem provins og storby er et centralt billede i forfatterskabet, dels på forholdet mellem tradition og modernitet, dels på sammenstødet mellem det forventningsfulde ungpigeliv og den voksne kvindes erfaringer. Også den følgende roman Et Par Huse om en Station, 1930, skildrer et ungt menneskes udviklingsproces, denne gang med en mandlig hovedperson. Stine fra 1932 er et forsøg på at beskrive den uspolerede landsbykvinde som modbillede til hendes nervøse storbykusine. Vraggods, 1933, fælder derimod dom over både provinsens småborgerlighed og hovedstadslivets kynisme, men har desillusioneringen og værditabet efter Første Verdenskrig som sit egentlige tema.

Med En Kvinde kommer hjem, 1937, brød Aase Hansen kunstnerisk igennem og fandt sin egen form med en fortælling, der i det ydre rummer flere selvbiografiske træk. Rammen for romanen er en frustreret kvindes besøg hos sin galsindede, religiøse moder, enke efter en velstående købmand i Frederiksværk. Som historien skrider frem, bliver den en fortælling om en dobbelt forsoning. Datteren indser, at moderen i al sin særhed har været “en Livets Bekræfter”, og gennem det nye moderbillede får hun også styrke til at forsone sig med sig selv og sit eget liv. Denne gennembrudsroman blev starten til en række bøger, hvor splittelsen mellem drømme og desillusionering, kærlighed og refleksion, bliver til kvindernes egen opgave, der løses i en stadig vekslen mellem melankoli og afklaring, bitterhed og resignation. Drømmen om i Gaar, 1939, fremstiller den kvindelige splittelse med en teknik, der skulle blive typisk for Aase Hansen: tilbageblikket. Den i sin tid glade, elskende Elsebeth betror sin triste livshistorie og dets erotiske fallit til sin resignerede, enlige veninde. I romanen Den lyse Maj, 1948, går erindringen 35 år tilbage og følger en flok pigers liv i årene op til Første Verdenskrig. Skildringen af deres håbefulde forventninger, især til kærligheden, står her i centrum. Blandt 1940’ernes andre værker kan romanen De røde Baand, 1943, der skildrer tre kvindegenerationer, fremhæves som central.

Aase Hansen var en flittig rejsende og besøgte efter Anden Verdenskrig også USA, antageligt bl.a. for at besøge faderens familie. Rejsen satte sig spor i Skygger i et Spejl, 1951, hvor en Amerikarejse danner rammen for den erindrende jegfortællers beretning. Afstande i tid og rum flettes sammen, mens fortællerens drømme, ræsonnementer og vemodige kærlighedsminder sættes op imod hendes møde med en anden kvinde, der kun lever for lidenskaben. Her, som i så mange andre af forfatterskabets værker, viste Aase Hansen med selve fortællingens form, hvordan hun så kunstnerliv og kærlighedsliv som både modsætninger og forbundne kar. Kvinden, der både lever for og bukker under for begæret, fortæller sin historie, men Aase Hansen lader det ske gennem et mellemled: den selvberoende, men også resignerede kvinde, hvis egen historie til gengæld glider mere i baggrunden. I senere romaner som Den lange sommerdag, 1957, og Nogle dage, nogle timer, 1966, bliver kvinde- og kærlighedsskæbnen en stafet, der med større eller mindre livstro rækkes videre til kommende generationer.

Erindringsværkerne Fra den grønne provins, 1952, og Klip af et billedark, 1973, viste en forfatter, der som sine fiktive skikkelser kunne føle sig fremmed i sin tid. Aase Hansens romaner havde en stor læserskare, men hendes stille realisme med de stadige cirkelbevægelser omkring kvinders sind og oplevelse af tiden og kærligheden vandt ikke genklang i den mere akademiske kritik.

Beskrivelser og portrætter af Aase Hansen

  • Tegn. af Johannes Nielsen. Tegn. af Hans Lollesgaard i Det Kgl. Bibliotek. Mal. fra ca. 1964 af Sigurd Swane. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Drude Nielsen: Rejse i tid, 1975. Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Torben Brostrøm (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 1982. Frederik Nielsen (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 1966.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig