Tove Lindbo Larsen

Tove Lindbo Larsen voksede op på Frbg. og tog efter realeksamen husholdningslærerindeeksamen 1951 på Suhr’s Seminarium. Inspireret af sin lærer Lis Groes udvidede hun sin interesse fra madlavning og levnedsmidler til også at omfatte samfunds- og forbrugerforhold. 1951-53 blev hun underviser på Mariaforbundets husholdningsskole og konsulent for Frbg. kommune 1953-56 i samarbejde med Ellis Tardini. Som diætkonsulent på Rigshospitalets børneafdeling 1958-61 var hun med til at udvikle et særligt arbejdsområde for diætister. Mens hendes to børn var små, underviste hun i ernæring og diætetik på en række uddannelsessteder, bl.a N. Zahles Seminarium 1958-71 og Københavns Fagskole for Plejepersonale 1967-71. Ved siden af disse deltidsstillinger påtog hun sig en række faglige og politiske opgaver. Allerede fra 1953 var hun medlem af Socialdemokratiet. Såvel hendes mand som svigerfaderen, der i en årrække var folketingsmedlem, støttede hendes politiske engagement. Gennem sin uddannelse og erhvervserfaring havde hun stor viden om forbrug og ernæring, og disse områder blev hendes indgang til politik og hendes mærkesager gennem et langt politikerliv.

Tove Lindbo Larsen blev medlem af bestyrelsen for Hovedstadens Brugsforening i 1969 og var det eneste kvindelige medlem i bestyrelsen for FDB (Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger) 1972-81, de sidste tre år tillige næstformand. Netop i denne periode markerede FDB sig stærkt med en nyformuleret kunde- og varepolitik, som hun fik væsentlig indflydelse på. Det nye program var igennem en lang demokratisk proces i FDB og fik stor betydning både for personalet, medlemmerne og forbrugerdebatten. 1968-81 repræsenterede hun AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund) i Statens Husholdningsråd, ligesom hun i flere perioder havde sæde i Forbrugerrådet, Statens Levnedsmiddelråd og Monopolrådet. Hun var således repræsenteret i de centrale politiske fora, hvor hendes mærkesager blev forhandlet. Fagligt var Tove Lindbo Larsen aktiv som formand for Husholdningslærerforeningen 1973-79. Hun havde som mål at omdanne den faglige standsforening til en moderne fagforening, og det lykkedes i hendes formandsperiode at få den sammensatte gruppe af husholdningslærere organiseret i henholdsvis Statstjenestemændenes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer, ligesom der blev oprettet en arbejdsløshedskasse. 1990 modtog hun Jydepotteprisen for denne indsats. Hun var også formand for Nordisk Samarbejdskomité for Husholdningsundervisning 1976-79 og arbejdede for en nordisk akademisk videreuddannelse inden for husholdningsområdet, hvad der imidlertid ikke lykkedes. En autoriseret uddannelse til diætist var hun dog senere med til at kæmpe igennem, og hun blev æresmedlem af Foreningen for kliniske Diætister i Danmark 1998.

Denne alsidige indsats for husholdning, forbrug og ernæring kombinerede Tove Lindbo Larsen med et politisk arbejde i Socialdemokratiet. Hun blev i 1966 formand for Socialdemokratiske Kvinders Fællesudvalg, København, der var et fælles organ for de kbh.ske socialdemokratiske kvindeudvalg, og sad på denne post, indtil kvindeudvalgene blev nedlagt på partikongressen i 1969. Tove Lindbo Larsen var medlem af Folketinget 1971-73. Jordskredsvalget i 1973 gav tilbagegang for partiet og hun kom ikke ind, men hun var folketingsmedlem igen 1977-87 og 1988-98. I sit parti var hun solidt placeret i næstforreste række som medlem af folketingsgruppens bestyrelse 1978-81 og 1982-87. 1981 blev hun kirkeminister og minister for Grønland, men måtte træde tilbage i 1982, da den konservative Poul Schlüter afløste Anker Jørgensen på statsministerposten. Tove Lindbo Larsen havde været medlem af Grønlandsudvalget, og hendes store interesse for Grønland kom hende til gode som minister, hvor hun lagde vægt på at få hjemmestyreordningen fra 1978 til at fungere. I sine sidste perioder som folketingsmedlem sad hun i trafikudvalget og arbejdede især for hovedstadens interesser, bl.a. i sagen om Ørestaden, anlæg af en metro og spørgsmålet om udlicitering af HT (Hovedstadens Trafikselskab), men hun blev hun først og fremmest kendt på Christiansborg som forbrugersagens faste og årvågne talskvinde. Hun var formand for Folketingets erhvervsudvalg 1979-81 og i en årrække endvidere medlem af Europaudvalget med forbrug, ernæring og sundhed som speciale. I 1984 havde hun sin store andel i vedtagelsen af en dansk ernæringspolitik, som var med til at bane vejen for en større forståelse for ernæringens samfundsmæssige betydning og siden blev et vigtigt redskab i reguleringen af den offentlige kostforplejning samt oplysning til befolkningen.

Tove Lindbo Larsen har beklædt en række andre tillidsposter, bl.a. som mangeårig næstformand og formand i Pensionisternes Samvirke i Danmark og forbrugerrepræsentant i Bikuben, den senere BG Bank. Hun har i hele sit virke taget parti for den svage part, hvad enten det var forbrugerne, grønlænderne eller pensionisterne. Som politiker har hun været fleksibel og samarbejdssøgende uden at fravige sin faste kurs eller svigte sit sociale menneskesyn og har herved vundet stor tillid og respekt. Hun har været med til at ændre husholdning fra en privatsag til et samfundsanliggende, reguleret gennem lovgivning og varetaget af professionelle statslige institutioner.