Faktaboks

Toni Liversage
Født
31. januar 1935, København
Død
2014
Arbejdsliv
Forfatter og akademiker
Familie

Forældre: forfatter Børge Kristian Theilgaard Madsen (1909-78) og teknisk tegner Vibeke Marianne Bølling (1909-87).

Gift 19. maj 1962 med arkæolog George David L., født 3. september 1930 i Leeds, England, s. af økonom Vincent L. og socialarbejder Carolyn Beach.

Børn: Martin (1965), Anika (1966).

Toni Liversage voksede op i Tårnby og senere Birkerød som den ældste af fire søskende. Hendes fader var maniodepressiv og ofte meget syg, så moderen udgjorde familiens holdepunkt, også økonomisk. Trods fattigdom og sygdom havde Toni Liversage en inspirerende og til tider munter opvækst i et åbent hjem, hvor mange mennesker fra kunstnerisk og politisk aktive miljøer havde deres gang, og faderen tog hende ofte med til trotskistiske møder. Hun klarede sig godt i skolen, og da forældrene ikke havde råd til at lade hende læse videre, tilbød mere velhavende venner økonomisk støtte, og i 1954 blev hun matematisk student fra Birkerød Statsskole. Hendes livslange interesse for Østeuropa blev vakt, da hun i 2. g deltog i en ungdomsfestival i Bukarest. Især jugoslaverne betog hende, og hun besluttede at studere serbisk for at lære landet at kende. Efter studentereksamen tog hun toget til Beograd, men studieplanerne blev forpurret, da hun blev betragtet som spion og måtte tomle hjem. Her begyndte hun at studere slavisk filologi på Københavns Universitet. Hun boede på Kvinderegensen, hvor hun traf bl.a. Bente Hansen og Merete Ries, der som hun selv kom til at gøre sig gældende på venstrefløjen og i den litterære verden. Først i 1957 og 1959 fik hun via stipendier mulighed for at studere i Beograd. Hun giftede sig 1962 med den irske arkæolog David L., der blev ansat som museumsinspektør på Nationalmuseet. I 1965 blev Toni Liversage mag.art. i slavisk filologi med jugoslavisk litteratur som hovedområde. Hendes magisterkonferens handlede om den jugoslaviske nobelpristager I. Andrics forfatterskab. Hun var på det tidspunkt højgravid med sønnen Martin, og året efter fødte hun datteren Anika. I disse år indledtes hendes liv som forfatter og oversætter med ægtefællens faste indtægt som sikkerhedsnet.

Toni Liversages interesse for politik og hendes antimilitaristiske holdning blev skabt i hjemmet, og med marcherne mod atomoprustning 1960-61 indledtes hendes liv som det dengang nye fænomen “græsrod”, en tilværelse, hun har beskrevet i erindringsbogen Hvad skal det nytte?,1998. Gennem 1960’erne var hun med i Vietnambevægelsen, der gennemførte store demonstrationer mod USAs krig i Vietnam, ligesom hun var aktiv i Socialistisk Folkeparti (SF) og deltog i det stiftende møde for Venstresocialisterne, der udspaltede sig fra SF i 1967. Hun oplevede imidlertid begge partier som autoritære, klassefikserede og uden forståelse for kønsproblematikken. Men hun fandt sig heller ikke til rette i Dansk Kvindesamfunds (DK) ungdomskreds, som hun også var medlem af. I 1968 omdannedes kredsen i protest mod DKs passivitet i abortspørgsmålet til den selvstændige organisation Individ og Samfund, og denne arrangerede i 1970 det møde, der skulle blive startskuddet til den første rødstrømpeaktion. Rødstrømpebevægelsen fik stor betydning for Toni Liversage, da hun med feministisk teori fik redskaber til at forstå kvinders liv og virkelighed og formulere den nødvendige sammenhæng mellem det private og det offentlige, som var usynlig for de mandsdominerede politiske partier. I begyndelsen af 1970’erne deltog hun i flere kollektive bogprojekter, der udsprang af bevægelsen, anmeldte centrale udenlandske feministiske værker og var med i redaktionen, da rødstrømpebladet Kvinder startede 1975. Men hendes vigtigste indsats i disse år var en række banebrydende bøger om kvinders historiske betydning. Allerede 1972 udkom Kvinden og historien, der med sit nye fokus på kvinder som selvstændige aktører med egen dagsorden intonerede den kommende historiske kvindeforskning. 1974 og 1975 fulgte Mary og revolutionen og Da kvinderne måtte gå under jorden. Disse to små bøger om den frihedselskende Mary Wollstonecraft, der skrev feministiske manifester under inspiration af Den Franske Revolution, og de engelske suffragetter, som sprængte postkasser i luften og sultestrejkede i fængslerne for at få stemmeret, var stærkt mobiliserende for den voksende rødstrømpebevægelse. At erobre ordet, 1980, er en sammenlignende analyse af kvindernes indsats i den tidlige arbejderbevægelse i England, Tyskland, Danmark og USA med vægten på kvindeorganiserede strejker og betydningen af kampen for fødselskontrol. Toni Liversages nysgerrighed, imponerende energi og manglende respekt for etablerede akademiske faggrænser går som en rød tråd gennem hendes bøger, også i Den store gudinde om forhistoriske matriarkater, som udkom i 1990.

I 1980’erne valgte Toni Liversage igen at koncentrere sig om fredsarbejdet, men denne gang med et kvindeperspektiv, som hun har holdt fast i lige siden. Kvindefredsbevægelsen, der har rødder tilbage til Første Verdenskrig, tog rødstrømpernes aktivistiske linie op, bl.a i den internationale kvindefredslejr, som etableredes i 1981 ved den engelske flyvestation Greenham Common, der var base for amerikanske krydsermissiler. 1987 udgav Toni Liversage bogen Fra Gandhi til Greenham Common, hvor hun beskriver den holdning til civil ulydighed og ikke-vold, som ligger til grund for hendes græsrodsengagement. Siden 1995 har hun siddet i bestyrelsen for Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Hun engagerede sig desuden i de bevægelser, der opretholdt dialogen med den demokratiske opposition i landene i Østeuropa, bl.a. den tjekkiske menneskerettighedsgruppe Charta 77, og arbejdede imod supermagternes oprustning som medlem af Fredsfonden. Efter Berlinmurens fald 1989 gik hun ind i, hvad hun kalder en “Helsinkiproces fra neden” som medlem af Helsinki Citizens’ Assembly (HCA), en frivillig og uafhængig gruppe i tilknytning til Organization for Security and Cooperation in Europe.

I Dansk Forfatterforening (DF) har Toni Liversage siden slutningen af 1980’erne lagt et stort arbejde som formand for det internationale udvalg, bl.a. gennem synliggørelse af flygtningeforfattere fra Bosnien. Under krigene i det tidligere Jugoslavien har hun været udsendt som officiel dansk valgobservatør; men sideløbende hermed har hun med utrættelig energi bidraget til den mere uformelle støtte til de demokratiske kræfter i området, bl.a. gennem deltagelse i Fredskaravanen i 1991, en HCA-aktion, der havde til formål at kontakte grupper og enkeltpersoner i Jugoslavien, som arbejdede for fred. Et af resultaterne blev dannelsen af den antimilitaristiske og antipatriarkalske gruppe Kvinder i sort i Beograd, som Toni Liversage fortsat er i tæt kontakt med. Hun modtog 1989 DFs kvindegruppes Thit-Pris for sin livslange indsats for at give kvinder mæle og historie.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig