Faktaboks

Thyra Dyekjær
Født
26. april 1871, Ulfkær, Ulfborg sogn
Død
12. marts 1956, Grenå
Arbejdsliv
Kvindesagsforkæmper og kommunalpolitiker
Familie

Forældre: købmand, gårdejer Johannes Lauritsen (1822-1905) og Elise Husted (1828-73).

Gift 5. maj 1891 med dyrlæge Mikkel Christensen D., født 4. juni 1866 i Ringkøbing, død 6. marts 1957 i Grenå, s. af forpagter Christen C. D. og Karen Petersdatter Elkjær.

Børn: Christian Johannes Louis (1892), Signe Johanne (1894), Elith Gerhard (1897).

Thyra Dyekjær fik ikke nogen uddannelse, ud over at hun lærte husholdning. Det blev dog ikke nogen hindring for et særdeles aktivt arbejde i Det Konservative Folkeparti og inden for kvindesagen. Hun voksede op i Vestjylland og kom som nygift til Grenå, hvor hun i en årrække helligede sig børn og hjem. Men i 1907 oprettede hun en afdeling af Danske Kvinders Forsvarsforening i byen, og det var i dette regi, hun fik sin debut som taler ved et offentligt møde. Senere blev hun medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Forsvarsforbund. Thyra Dyekjær var også med, da Landsforbundet for Kvinders Valgret (LKV) i 1907 dannede lokalafdelinger. Hun blev aktiv i afdelingen i Grenå, fra 1908 som næstformand. Samme år valgtes hun til kommunens hjælpekasse, en post, hun bestred til 1919.

Ligesom sin mand var Thyra Dyekjær konservativ, og i 1917 blev hun valgt ind i byrådet, hvor hun sad uafbrudt til 1937. Det var de udsatte i samfundet, de gamle og de fattige, hun først og fremmest arbejdede for, bl.a. som formand for sygehusbestyrelsen, skoleudvalget og børneværnet og som tilsynsførende for De Gamles Hjem, som hun omfattede med en særlig interesse. 1936-37 fungerede hun som viceborgmester. Efter at hun forlod byrådet, koncentrerede hun sig om arbejdet inden for sit parti. Hun oprettede Konservative Kvinders Studiekreds, senere Den Konservative Kvindekreds i Grenå, og sad i den lokale vælgerforenings bestyrelse fra 1916 og til sin død. Begge steder var hun formand 1937-54. Det var den afgående formand for vælgerforeningen, der opfordrede medlemmerne til at stemme på Thyra Dyekjær, idet han mente, at hun i årenes løb havde vist større mod og interesse for den konservative sag end de tilstedeværende mandfolk. I 1919 blev hun suppleant til partiets repræsentantskab, hvor hun sad til sin død, og hun blev valgt ind i Nationalfonden for Konservatismen i Danmark. Ved flere lejligheder var hun suppleant til Landstinget og 1940-46 medlem af bestyrelsen for partiets kvindeudvalg.

Da LKV blev nedlagt ved grundlovsændringen i 1915, der gav kvinder valgret, oprettede Thyra Dyekjær året efter en afdeling af Dansk Kvindesamfund (DK) i Grenå. Hun blev selv valgt til formand og forblev på posten til 1941, hvor hun ikke genopstillede. Som formand for kredsen var hun lige så energisk som i partipolitik. Især var hun interesseret i at få unge kvinder med i arbejdet, og hun opfordrede til, at der blev startet en ungdomsafdeling. For at fremme sagen sendte hun for egen regning et par kvinder af sted på foreningens sommerlejr. Under Besættelsen startede hun en afdeling af Danske Kvinders Beredskab i byen. Hun var kendt i hele Grenå og omegn og respekteret og afholdt af de fleste, selvom hendes facon var ligefrem og kunne virke barsk. Gennem sit byråds- og tilsynsarbejde vidste hun, hvem i byen der trængte til en håndsrækning, og hun sørgede for, at de fik den, ligesom hun blev opsøgt af mange, der søgte råd og vejledning i vanskelige situationer. For de unge kvinder i DK blev hun et levende forbillede, der viste, at kvinder også kunne deltage i politik. For sit parti var hun en utrættelig kæmper, der ved samtlige byråds- og folketingsvalg stod i spidsen for kampagnerne på egnen. Hun henvendte sig altid specielt til kvinderne og opfordrede dem til at tage aktiv del i det politiske liv. I byrådet var hun respekteret for sit engagement og sin ærlighed, også af sine politiske modstandere, i selskabslivet skattet for sit gode bridgespil.

Beskrivelser og portrætter af Thyra Dyekjær

  • Kvinden og Samfundet 5/1933. Djursland 12. marts 1956.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig