Susanne Ussing

Susanne Ussing eksperimenterede med sit liv, arkitekturen og kunsten med stor originalitet. Hun var inspireret af den internationale Fluxusbevægelse, og de fleste af hendes værker var gjort af organiske materialer og derfor flygtige. En del gik tabt efter en brand i hendes atelier 1984. Hun voksede op på Østerbro og var ud af en børneflok på fem. Forældrene, der begge var arkitekter, havde egen tegnestue, og i hjemmet kom mange kunstnere, bl.a. den tysk-danske Fluxuskunstner Arthur Køpcke og maleren og billedhuggeren Gunnar Aagaard Andersen. Susanne Ussing gik på Bernadotteskolen i Hellerup, hvor hun bl.a. arbejdede på et keramisk værksted. Ansporet heraf uddannede hun sig 1955-59 på Kunsthåndværkerskolen.

Susanne Ussings interesse for formgivning førte hende 1960-63 til professor Erik Herløws afdeling på Arkitektskolen, hvor hun mødte og inspireredes af guldsmed Arje Griegst. Sammen med ægtefællen Torben Schmidt tog hun et år til Firenze i Italien. Efter hjemkomsten i 1964 åbnede parret en butik, hvor de bl.a. solgte og udstillede hendes keramiske arbejder. På Arkitektskolen havde Susanne Ussing også mødt sin senere ægtefælle Carsten Hoff, som hun levede sammen med fra 1968. De fik et udstillingsgennembrud 1968-71 med de såkaldte Sanserum 1-6. Rummene, der var fyldt med store objekter, var tænkt som åbne systemer, som ændrede sig og skabte nye sammenhænge efterhånden, som de påvirkedes. Samtidig underviste hun sammen med Hoff i rumperception på Arkitektskolen 1969-73. I forbindelse med en række byggeeksperimenter 1970-73, bl.a. i Thy-lejren, byggede parret en overordnet struktur af pap, plastik og presenninger, som enhver kunne være med til forme og bo i. Deres idéer om beboerprocesser fik medvind i Danske Arkitekters Landsforbunds konkurrence om nye etageboligformer 1970-73, hvor de vandt førsteprisen. Her var den overordnede struktur udformet som et kunstigt landskab af betonplader. Projektet videreførtes som boligkulisse på kunstmuseet Louisianas udstilling Alternativ Arkitektur i 1977. Samtidig med disse radikale arkitekturforestillinger tegnede parret poetiske huse, fx et sommerhus i Tibirke Bakker 1976.

Susanne Ussings mangeartede talent kom endvidere til udtryk på et utal af udstillinger i ind- og udland. Vægtige værket var I drivhuset på Ordrupgaardsamlingen 1980, Tangkirke 1980-84 på Louisiana samt de syv børneudstillinger, som hun udarbejdede og opbyggede på museer landet over. På Louisianas børneudstilling 1978 kunne man lægge sig i en stor livmoder. Det kvindelige univers optog hende meget, og hun deltog på Kvindeudstillingen på Charlottenborg 1975. De særprægede skulpturer og vinduesudsmykninger 1977-85 i tøjbutikken Nørgaard på Strøget huskes af mange. I 1987 afholdtes en retrospektiv udstilling Susanne Ussing – arbejder mellem 1957-87 på Nordjyllands Kunstmuseum. I 1990’erne beskæftigede hun sig med fraktalgeometrien, der omsattes til udsmykninger. I 1988 modtog Susanne Ussing sammen med Hoff Nykredits Arkitekturpris og året efter Eckersbergs Medaille.