Stefanie Fryland Clausen

Stefanie Fryland Clausen var den første danske kvinde, der fik en guldmedalje ved De Olympiske Lege (OL). Grundlæggeren af de moderne lege P. de Coubertin havde været imod kvinders deltagelse i de olympiske konkurrencer, da han mente, at kvindeidræt var unaturlig, “det mest uæstetiske syn mennesker kunne betragte”, og frygtede, at det ville føre til feminisering og undergravning af den ædle sport. Hans holdninger var udtryk for det generelle syn på kvindelige idrætsudøvere. Trods modstanden har kvinder siden 1900 deltaget i OL, i begyndelsen fik de dog kun adgang til få discipliner, fx tennis, golf, bueskydning og kunstskøjteløb. Fra Danmark deltog kvindegymnastikhold med opvisninger både i Athen 1906 og London 1908, den første kvindelige konkurrencedeltager var tennisspilleren Sophy Carlheim-Gyllemskiöld, der opnåede en sølvmedalje i Stockholm 1912. Ved OL i Antwerpen 1920 bestod det danske kvindehold af to tennisspillere og to svømmere, hvoraf Stefanie Fryland Clausen sejrede i tårnspring på otte m. Dermed blev hun ikke blot den første danske kvinde, som fik en olympisk guldmedalje, men leverede også dansk svømmesports første OL-guld. Hun vandt konkurrencen i strakt udspring fra tårnet og overgik alle forventninger, idet hun tidligere kun havde vundet et enkelt dansk mesterskab i udspring fra tremetervippen i 1918. Efter sin sejr udtalte hun om sin forudgående træning: “Jeg havde fakstisk ikke Tid til noget andet, ikke engang til at forelske mig.”

Stefanie Fryland Clausen var medlem af Kvindelig Idrætsforening (KI). Gymnastik var den største aktivitet i foreningen, men kvinderne kunne også dyrke boldspil og svømning. Et af formålene med dannelsen af KI i 1906 var netop at tilbyde medlemmerne et alsidigt idrætsliv, der ikke var domineret af rekordjageri. Alsidighed blev stillet som et krav for opstilling til konkurrencer, og derfor skulle Stefanie Fryland Clausen deltage i kvindegymnastikholdets forberedelser til OL, selvom hun ikke var med i opvisningen. Efter 1920 stillede hun ikke op ved flere konkurrencer, men fortsatte dog som medlem i KI og havde ofte det ærefulde hverv som fanebærer ved højtidelige begivenheder. Med sin præstation gjorde hun kvinder synlige såvel i idræt som i det offentlige liv generelt. Hun bidrog således til at ændre sin samtids normer for kvindelighed, og med den enkeltstående bedrift skrev hun sig ind blandt pionererne i dansk idrætshistorie.