Signe Tørsleff

Faktaboks

Signe Tørsleff
Signe Andrea Tørsleff
Født
26. november 1879, Slagelse
Død
19. februar 1975, København
Arbejdsliv
Skoleinspektør, lærer, kommunalpolitiker og skoleleder
Familie

Forældre: boghandler Hans Jacob T. (1838-1919) og Maja Katinka Heloise Bachmann (1844-1929).

Gift 28. januar 1910 med adjunkt P. Madsen Lindegaard, født 13. august 1867 i Sandholts Lyndelse sogn, død 2. marts 1918 i Helsingør, s. af gårdbestyrer Mads Rasmussen L. og Karen Jørgensen. Ægteskabet opløst 1915.

Børn: Lis (g. Groes, 1910).

Artikelstart

Signe Tørsleff voksede op i et børnerigt boghandlerhjem i Slagelse. Der var ikke råd til, at døtrene kunne få nogen egentlig uddannelse, men som en af de første piger i Slagelse tog hun almindelig forberedelseseksamen i 1895 og kom derefter ud som privatlærerinde. I 1901 lykkedes det hende at tage årskursus i matematik og fysik fra Danmarks Lærerhøjskole, hvorefter hun fik stilling ved Elisabeth Andersens Skole i Helsingør. I 1910 fødte Signe Tørsleff efter et kort ægteskab, der endte med skilsmisse, en lille pige på Skt. Lukas Stiftelsen. Signe Tørsleff var blevet gift samme år, men ægteskabet havde vist sig ikke at fungere, og barnet blev straks anbragt på et børnehjem, mens Signe Tørsleff på rekordtid tog lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium i 1912. Dette usædvanlige skridt var motiveret af hendes behov for at opnå en bedre lønnet stilling ved det offentlige skolevæsen, så hun kunne forsørge sig selv og sit barn. Efter nogle år ved Sundholm Skole i København udnævntes hun i 1916 til inspektrice ved Zahles Seminarium. Der fulgte nogle lykkelige år med pædagogiske udfordringer og tæt samliv med interesserede seminarieelever på Zahle.

I 1920 modtog Signe Tørsleff et overraskende brev fra Undervisningsministeriet. Hun blev heri opfordret til at rejse til Sønderjylland og deltage i at opbygge den danske skole dernede efter Genforeningen. Det var en ærefuld opfordring, men ikke nogen nem beslutning for Signe Tørsleff, der elskede sit arbejde og sin tilværelse i København Men idealismen sejrede, og hun drog til Sønderjylland, til vanskelige forhold og store udfordringer. Signe Tørsleff udnævntes til overlærer, som skoleinspektører i provinsen dengang kaldtes, ved to skoler i Haderslev, Laurids Skaus Skole, der havde realafdeling, og Louiseskolen. Som den første kvindelige skoleinspektør i Sønderjylland blev hun mødt med skepsis, og hun fandt meget lidt forståelse for situationens krav. Skolerne var forfaldne, undervisningsmidler fandtes stort set ikke. Men Signe Tørsleff tog fat med stor energi og fik i løbet af få år bragt forholdene ind i en normal gænge. Hendes indsats blev dog ikke værdsat efter fortjeneste. I 1935, i forbindelse med en reform af skolevæsenet i Haderslev, forflyttedes hun til en almindelig kommuneskole, Hertug Hans Skole, som hun ledede til sin pensionering i 1949. Trods skuffelsen herover var Signe Tørsleff ikke den, der henfaldt til selvmedlidenhed, og hun var altid i stand til at finde trøst og glæde i selve skolearbejdet. Hun var ivrigt optaget af moderne skoletanker og børnepsykologi og deltog ved flere lejligheder i forsøgsarbejde, fx i forbindelse med Kommissionen om Den praktiske Mellemskole af 1933.

Signe Tørsleff blev også en foregangsfigur i kvindebevægelsen i Haderslev. Allerede i 1921 var hun med til at stifte en afdeling af Dansk Kvindesamfund (DK), og hun valgtes straks til kredsens formand, en post, hun bevarede helt til 1949. Signe Tørsleff viste et lykkeligt greb på at forene husmoderinteresser med debat af kvindesaglige og politiske spørgsmål. Hun blev senere i stigende grad optaget af spørgsmålet om kvinders politiske forpligtelser og indvalgtes 1941 i bestyrelsen for Det Radikale Venstre i Haderslev. Fra 1946 til 1949 var hun medlem af byrådet. Under Besættelsen tog hun endvidere initiativ til at oprette en afdeling af Danske Kvinders Beredskab, og for en tid kom foranstaltninger som tøjreparationscentral og husmoderafløsning i centrum for den kvindepolitiske interesse. Signe Tørsleffs indsats i kvindebevægelsen blev dog især knyttet til hendes interesse for ungdommens problemer og for at fremme generationsskiftet i kvindebevægelsen. Fra 1936 til 1946 var hun medlem af DKs fællesstyrelse, og hun ydede her en betydelig og langvarig indsats som leder af organisationens ungdomsarbejde og sommerlejre for unge kvinder. Signe Tørsleff blev aldrig træt af med varme og tillid at tale ungdommens sag. Hun talte for de unge pigers ret til uddannelse og almenmenneskelig udvikling og så det som kvindesagens store udfordring at forene hjemmets krav med deltagelse i samfundslivet. Også i sit personlige liv viste hun, at et harmonisk generationsskifte var muligt. Da datteren, Lis Groes, indvalgtes i fællesstyrelsen i 1943, var det første gang, at en moder og datter samtidig havde sæde her.

I 1949 lagde Signe Tørsleff sin livsgerning i Haderslev bag sig og flyttede tilbage til København Hun vedblev langt op i sin høje alderdom at være levende optaget af livet omkring sig, af litteraturen, kvindesagen og politikken. Hun var et ægte frisindet og idealistisk menneske, der som 90-årig i 1969 hilste ungdomsoprøret velkomment og gav ungdommen sin opbakning til at gøre op med den materialisme, som hun var enig i var gået for vidt. Signe Tørsleff modtog i 1946 Den Kgl. Belønningsmedaille i guld.

Beskrivelser og portrætter af Signe Tørsleff

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Christian B. Schjørring (red.): Min far var lærer, 1962. Kvinden og Samfundet 6/1946, 5/1949, 11/1959.
  • Dansk Kvindesamfund, Haderslev Kreds Arkiv 1921-49 i Haderslev Byhistoriske Arkiv.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig