Súsanna Helena Patursson

Faktaboks

Súsanna Helena Patursson
Født
27. august 1864, Kirkjubøur sogn
Død
15. december 1916, Kirkjubøur sogn
Arbejdsliv
Forfatter, redaktør og kvindesagsforkæmper
Familie

Forældre: kongsbonde Poul Peder Pedersen (1836-93) og Ellen Cathrine Djonesen (1840-ca. 1866).

Artikelstart

Súsanna Helena Paturssons fader var en af Færøernes store kongsbønder, dvs. privilegerede fæstebønder, hvis jord gik udelt i arv til børnene. Hun voksede op i den traditionsrige bygd Kirkjubøur, hvor kong Sverre af Norge skal være født, og hvor man finder Færøernes vigtigste oldtidsminde Kirkjubø-múrurin, en domkirkeruin fra 12-1300 tallet. Foruden Súsanna Helena Patursson omfattede søskendeflokken den første nationale politiker Jóannes P., Sigert P., der også blev kendt som Sibiriensrejsende, og en af de første færøske journalister Sverre P. Hun fik sammen med sine brødre privatundervisning i hjemmet. Senere kom hun til København, hvor hun lærte klaverspil og finere håndarbejde og en årrække arbejdede som advokatsekretær, før hun flyttede tilbage til Færøerne i 1904. Ligesom sine brødre blev hun en central person i den nationale kulturelle bevidstgørelse, der skete i slutningen af 1800-tallet på Færøerne. Men hvor de henvendte sig til den mandlige offentlighed, forsøgte Súsanna Helena Patursson at etablere en kvindelig offentlighed.

Det færøske skriftsprog blev konstrueret i 1846 af præsten V. U. Hammershaimb, men kom først i brug i slutningen af århundredet, efter at færingeforeningerne i København og på Færøerne var blevet stiftet med udbredelsen af det færøske skriftsprog som hovedformål. 1889 skrev Súsanna Helena Patursson det første færøske teaterstykke Veðurføst (Vejrfast ), der bl.a. handler om kvinders deltagelse i den nationale vækkelse og deres organisering af privatundervisning i færøsk retskrivning. Kun fragmenter af manuskriptet til stykket er bevaret. Súsanna Helena Patursson skrev også nogle få digte, bl.a. Far væl, 1896, og to noveller med selvbiografisk stof på dansk. Hendes politiske engagement var af feministisk karakter. Hun var aktiv i den nationale bevægelse og skrev i de nationale blade Føringatíðindi (Færingetidende) og Fuglaframi (Fuglefremme, dvs. til fuglenes = det færøske folks fremme), som hendes brødre redigerede. I København var hun med i en sammenslutning af kvinder, der pressede den rent mandlige færingeforening til at optage dem, hvilket lykkedes i 1896.

Da Súsanna Helena Patursson i 1904 vendte tilbage til Færøerne, bosatte hun sig i sin hjembygd. Hun stiftede det første færøske kvindetidsskrift Oyggjarnar (Øerne), som hun udgav og redigerede alene i perioden 1905-08. Tidsskriftet skulle frem for alt levere læsestof på færøsk og var den eneste færøsksprogede publikation, der udkom nogenlunde regelmæssigt i disse år. Det bragte artikler om kvindelige erhverv og uddannelser for kvinder, men lagde frem for alt vægt på kvindernes rolle i den nationale bevægelse, idet madlavning blev gjort til et nationalt anliggende. Kvinderne skulle sørge for at lave ordentlig mad for på denne måde at ruste næste generation til fremtidens store opgaver. Samtidig opfordrede det til ligestilling gennem at påpege, at det var vigtigt at pigebørn fik lige så god mad som drenge. Desuden plæderede tidsskriftet for, at kvinder skulle have motion i en tid, hvor de var legemligt svage, fordi de kun havde noget at gøre udendørs i den korte sommerperiode og derfor opholdt sig inden døre hele vinteren. I Oyggjarnar fremstod en ny kvinderolle, som bevarede nogle af bondekonens produktive opgaver, men udelod andre, fx kreaturpasningen. Den traditionelle uldforarbejdning fik tilført nye kvaliteter i forsøget på at omdanne den til håndarbejde, der bidrog til hjemmets forskønnelse. Súsanna Helena Patursson skrev det meste af bladet selv. Artiklerne i bladet om madlavning blev samlet og udgivet som kogebogen Matreglur fyri hvørt hús (Mad til alle hjem), 1909. På samme måde udgaves hendes artikler om boligens indretning Fríðka um búgvið (Til hjemmets forskønnelse), 1912. Før hun startede sit tidsskrift, havde hun fået 250 personer til at tegne abonnement for tre år. Det kan undre, at tidsskriftet ikke fortsatte, og at det ikke fik mere støtte fra hendes aktive brødre. Men det kan have været for meget med tre forskellige ambitiøse nationale stemmer fra samme sted, og det enkleste har da været at overhøre den kvindelige og skriftligt usikre stemme. Súsanna Helena Patursson var den færøske kvindesagspioner. Det var hendes idéer, der fik grobund, da Kvinnufelagið (Kvindeforeningen) blev stiftet i Tórshavn 1952.

Beskrivelser og portrætter af Súsanna Helena Patursson

  • Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Malan Simonsen: Bylgjurnar leika i trá, 1992. Malan Simonsen (red.): Fyri Fyrst, 1992.

Tilknytning til organisationer

  • Oyggjarnar

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig