Faktaboks

Mette Kunøe
Født
5. november 1937, Odense
Arbejdsliv
Akademiker og forsker
Familie

Forældre: landsretssagfører Hans Jørgen Jakobsen K. (1904-58) og Yelva Sevilla Petersen (født 1908).

Børn: Ulla (1967).

Mette Kunøe voksede op som den ældste af to døtre i et akademikerhjem i Odense. Hun interesserede sig tidligt for bøger og lærte sig selv at læse, inden hun kom i skole. Som otteårig skrev hun børnebogen Spilopmagerne, der blev udgivet 1949. Ved siden af bøgerne var musik og senere også malerkunst store interesser, der skulle blive livsvarige. Som blå spejder blev hun hurtigt patruljefører og senere tropsassistent. Hun var dygtig i skolen og blev både af familien og sine lærere støttet i sin lyst til at læse videre.

Mette Kunøe blev nysproglig student fra Odense Katedralskole i 1956. I gymnasiet ville hun have været jurist ligesom sin fader, men han frarådede hende jurastudiet, da han mente, at hun som pige kun ville kunne få arbejde i et kvindefængsel eller i Mødrehjælpen. I stedet blev det 1956-64 til et cand.mag.-studium ved Århus Universitet med dansk som hovedfag og tysk som bifag. Under studierne var hun på udlandsophold i Stockholm, Tübingen og München. Skelsættende blev opholdet i Tübingen, der strakte sig over et år 1959-60. Her oplevede hun et inspirerende akademisk miljø på højt internationalt niveau. Samtidig gjorde hun flittigt brug af kulturtilbud inden for teater og musik samt museer i Stuttgart, Freiburg og Zürich. I 1961 modtog hun universitetets guldmedalje for prisopgaven En redegørelse for det diplomatariske formelsprog i de ældste danske breve. Efter sin eksamen virkede hun som dansk lektor i Bonn og Köln 1964-66. Herefter blev hun ansat som amanuensis på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur ved Århus Universitet, hvor hun senere blev lektor og afdelingsleder og igennem 30 år var den eneste fastansatte kvinde. Mette Kunøe har været en engageret underviser og forsker, der har skrevet bøger og artikler om børns og unges sprog, sprogpædagogik, sproghistorie samt sprog og køn. Bogen Barnesprog, 1972, er blevet en klassiker. Desuden skal nævnes artiklerne Kvindebilleder i ordsprog, bevingede ord og faste vendinger i Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 1979, Tøjets sproghistorie i Gulnares hus, 1990, samt Ungdomssprog i Modersmål-Selskabets Årbog 1991. I en årrække medvirkede hun som sprogekspert ved spørgeudsendelser i Århus Universitetsradio, og 1988-93 var hun medlem af Dansk Sprognævn.

Ved hjemkomsten fra Bonn var Mette Kunøe gravid og ugift, og hun kom til at opleve både trusler om afskedigelse på universitetet og ydmygende behandling hos Mødrehjælpen og på Fødselsstiftelsen i Århus, hvor datteren Ulla i 1967 kom til verden. Det var erfaringer, der blev medbestemmende for hendes senere engagement i kvindebevægelsen, hvor hun var aktiv rødstrømpe i to meget intense år fra bevægelsens start i 1970. De kvindepolitiske aktioner samt læsning af den franske forfatter Simone de Beauvoirs bog Det andet køn blev vigtige oplevelser. Sammen med forfatteren Lica Næraa oversatte og udgav hun i 1972 Sullerot-rapporten om kvinders erhvervsbeskæftigelse og problemer i EF-landene, der blev et vigtigt redskab i kampagnen for et nej til dansk indmeldelse i EF. Dagen efter det danske ja ved folkeafstemningen i oktober 1972 meldte hun sig ind i Socialistisk Folkeparti (SF), hvor hun var med til at starte partiets kvindepolitiske arbejde: dannelse af kvindegrupper, afholdelse af kvindelandsmøder og kurser samt formidling af kønspolitiske diskussioner i et forståeligt sprog. Desuden deltog hun i udformningen af de regler om kønskvotering, som SF benyttede i en årrække. Hun var medlem af partiets hovedbestyrelse 1976-80, hvor hun første gang blev indvalgt sammen med ni andre kvinder fra en kvindeliste. Desuden var hun med i Samarbejdet Arbejdere-Akademikere 1973-75.

I 1978 blev Mette Kunøe som den anden kvinde efter professor Eli Fischer-Jørgensen medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd. Hun var medlem af rådet indtil 1986 og gjorde her en stor indsats for at fremme kvindeforskningen trods modstand fra nogle af medlemmerne. Således spillede hun en vigtig rolle i udformningen af det kvindeforskningsinitiativ, der fra 1986 til 1992 gav den danske kvindeforskning et væsentligt løft gennem oprettelse af otte lektorstillinger og ansættelse af kvindeforskningskoordinatorer. Desuden blev der afsat projektmidler til kvindeforskning samt til informationscentret KVINFO og arkivet Kvindehistorisk Samling. Gennem hele perioden var hun leder af Styringsgruppen for Kvindeforskning under Forskningspolitisk Råd og 1990-92 også medlem af Den Nordiske Referencegruppe for Kvindeforskning under Nordisk Ministerråd. 1987-95 var hun desuden medlem af KVINFOs bestyrelse, udpeget af Forskningspolitisk Råd, 1992-95 som forkvinde for bestyrelsen. Ved Århus Universitet har Mette Kunøe gennem flere perioder været medlem af Det Humanistiske Fakultetsråd, herunder medlem af Forsknings- og Planlægningsudvalget. Desuden har hun ydet en stor indsats omkring oprettelsen af Håndbibliotek for Kvindeforskning, senere Cekvina, Center for Kønsforskning ved Århus Universitet, hvor hun siden 1980 har været en betydningsfuld ressourceperson. Fra 1995 har hun som medlem af Det Humanistiske Fakultets ph.d.-udvalg engageret sig stærkt i spørgsmål om forskerrekruttering.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig