Meta Ditzel

Meta Ditzel blev født i Tarm i Vestjylland. Hun tog almindelig forberedelseseksamen i 1926 og blev 1931 uddannet som lærerinde fra Th. Langs Seminarium i Silkeborg. I årene herefter videreuddannede hun sig, først med en studentereksamen som privatist 1934, siden med filosofikum fra Århus Universitet i 1941. Endelig studerede hun fransk og tysk i henholdsvis Paris og Wien. I 1934 ansattes hun ved skolevæsenet i Viborg. Hun blev overlærer i 1950 og var viceskoleinspektør 1957-80. I 1941 havde hun giftet sig med museumsinspektør Harald D., der var leder af Skovgaard Museum i Viborg. Ligesom Meta Ditzel var han aktiv i Dansk Kvindesamfund (DK), og han skrev bl.a. i 1980 Viborgkredsens 75-års jubilæumsskrift.

Da Meta Ditzel i 1968 kom i Folketinget for Det Radikale Venstre (RV) var hun allerede et kendt navn i offentligheden, idet hun gennem mange år havde markeret sig inden for ungdomsområdet, kvindesag samt freds- og sikkerhedspolitik. Allerede i 1942 udgav hun romanen Thi Adam dannedes først. Heri tematiserede hun den moderne kvindes splittelse mellem karriere og ægteskab, og den unge generations arbejde for kvindesagen. Selv blev hun 1934 medstifter af og formand for ungdomsafdelingen i DKs Viborgkreds. Hun fortsatte sin mangeårige indsats for DK som formand for Viborgkredsen 1940-68 samt som medlem af hovedstyrelsen 1959-69. Også på landsplan blev hun fremhævet som en meget dygtig og engageret lokalformand, idet hun formåede at koble arbejdet indadtil blandt medlemmerne med udadvendte aktiviteter. Fx advarede hun i starten af 1960’erne kvinderne mod at sætte sig for mageligt til rette derhjemme og opfordrede dem i stedet til at kræve og bruge deres samfundsmæssige rettigheder. Det var hende især magtpåliggende at få flere kvinder ind i kommunalpolitik. Som et middel hertil arbejdede hun på at dygtiggøre og engagere DKs medlemmer politisk. I den forbindelse lykkedes det hende at vinde tilslutning til et forslag om, at DK kunne sende observatører til byrådsmøderne i Viborg. Da medlemmerne jo ikke kunne komme til orde på møderne, henvendte de sig efterfølgende skriftligt med kommentarer til de sager på dagsordenen, som havde relevans for foreningen.

Også for RV ydede Meta Ditzel en stor indsats. I flere omgange var hun medlem af partiets hovedbestyrelse, formand for kvindeudvalget samt 1948-69 medlem af bestyrelsen for den radikale vælgerforening i Viborg. Fra 1947 var hun opstillet til Folketinget flere gange, og 1968-75 var hun valgt i Århus amtskreds. I folketingsarbejdet gjorde hun sig mest bemærket på det freds- og sikkerhedspolitiske område, hvor hun fandt det vigtigt, at de radikale ikke gik på kompromis, men i stedet fastholdt den traditionelle modstand mod oprustning i både øst og vest. 1972 blev hun medlem af den politiske kommission i Den Internationale Komité for Europæisk Sikkerhed og Samarbejde. Men det var ikke kun i det formelle politiske system, at hun arbejdede med fredssagen. Hun lagde stor vægt på også at arbejde lokalt og på græsrodsplan, og var således engageret i de mange fredsorganisationer, bl.a. Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Kvinder for Fred. Desuden blev hun æresmedlem af organisationen Aldrig mere Krig.

Meta Ditzel havde altid blik for samfundets svage grupper. I starten af 1970’erne søgte hun at synliggøre og forbedre sigøjnernes forhold i Danmark. Da emnet var kontroversielt, førte det til en forholdsvis ophedet debat i medierne. I den forbindelse appellerede hun til mere tolerance og accept af sigøjnernes anderledes levevis, samtidig med at hun tog konkrete politiske initiativer til at sikre gruppen bedre levevilkår, fx foreslog hun at dispensere fra næringsloven og tillade begrænsede former for salg ved dørene. Meta Ditzel var en ivrig avisskribent, ligesom hun skrev flere bøger, herunder Den offentlige mening og fredsbevægelsen, 1983, der blev hendes bedst kendte bog. Hun var et energisk og engageret menneske, og med sit mere end fire årtiers lange politiske virke for kvindesagen og fredssagen ydede hun en betydningsfuld indsats.