Martha Christensen (gymnastiklærer)

Med sit lange virke som lærerinde inden for såvel pigegymnastikken i skolen som den frivillige gymnastik var Martha Christensen med til at udbrede den finsk-svenske gymnastikpædagog Elli Björksténs kvindegymnastik i Danmark i første halvdel af 1900-tallet. Hun havde et vidtforgrenet netværk og blev en central personlighed i det stærke, nordiske kvindelige gymnastikmiljø.

Martha Christensen startede sin lærerindegerning med et år på en lille forberedelsesskole til Viborg Katedralskole . Derefter tog hun 1907-08 som så mange andre unge i samtiden på højskole, og valget faldt på Askov. Her stiftede hun bekendtskab med den svenske gymnastik gennem højskolemoderen Ingeborg Appels inspirerende undervisning. På højskolen uddannede eleverne sig til gymnastikledere med henblik på foreningsarbejde hjemme i sognene. Efter højskoleopholdet tog Martha Christensen uddannelse som gymnastiklærerinde på Olav Schrøders Gymnastikinstitut i Odense, og på denne baggrund blev hun 1909 ansat på byens førende pigeskole Louise Wintelers Skole, det senere Skt. Knuds Gymnasium. Hun videreuddannede sig fortsat og blev 1920 faglærerinde i naturhistorie fra N. Zahles Seminarium, hvorefter hun fik fastansættelse på Skt. Knuds Gymnasium i 1924 og var adjunkt her 1936-42. Som led i skolegymnastikkens udvikling havde statens gymnastikinspektion siden 1908 haft kvindelige medhjælpere til at føre tilsyn med pigegymnastikken. Martha Christensen var ansat som medhjælper med ansvar for de fynske skoler fra 1923, og 1936 udvidedes hendes arbejdsområde, så hun blev vicegymnastikinspektør for alle gymnasieskoler i landet samt for real- og folkeskoler i provinsen. Der var tale om en nyoprettet stilling, der havde været efterspurgt af Nordisk Forbund for Kvindegymnastik (NFK) siden 1935. Da hun 1942 fik arbejde på N. Zahles Seminarium, flyttede hun til København og stiftede bo med en anden af gymnastikkens kvindelige pionerer Sigrid Nutzhorn. Nutzhorn havde undervist på N. Zahles Seminarium siden 1899 og var præsident for NFK i en årrække. Martha Christensen blev pensioneret fra seminariet i 1960.

Martha Christensen havde også et stort engagement i foreningsgymnastikken. Hun supplerede sin gymnastikuddannelse med mange kurser i både ind- og udland, navnlig i Finland hos Björkstén, som for de danske gymnastiklærerinder var den store fornyer. Ifølge Björkstén var det nødvendigt at udvikle en særlig kvindegymnastik, som var i harmoni med kvinders natur. Sammen med sine kolleger arbejdede Martha Christensen for at omplante Björksténs kvindegymnastik til danske forhold. Hun var aktiv i Odense Kvindelige Gymnastikforening (OKG), hvor hun blev valgt til bestyrelsen i 1922, var formand 1924-42 og desuden underviste. I 1927 gæstede Björkstén, som Martha Christensen løbende var i kontakt med, OKG for at give opvisning med sine gymnaster. Med dannelsen af NFK i 1922 blev et stærkt samarbejde mellem de nordiske gymnastiklærerinder etableret. Forbundets formål var at udbrede den Björksténske kvindegymnastik, og Martha Christensen blev en central person i forbundet som næstformand 1937-49 og formand 1949-62. Desuden underviste hun på forbundets kurser, holdt oplæg om pige- og kvindegymnastik og skrev artikler i tidsskriftet Nordisk Kvinnogymnastik.

Blandt Martha Christensens øvrige tillidshverv var formandskab for N. Zahles Seminarieforening, og hun fungerede i en årrække som censor ved kvindeseminarierne og ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser 1943-57. Hun modtog Den Kgl. Belønningsmedaille i guld 1949 og blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 1956.