Marilyn Mazur

Marilyn Mazur har været en ener i dansk musikliv. Hendes egen musik lader sig ikke rubricere entydigt, og hun har sagt om den: “Jeg har efterhånden opgivet at kalde min musik noget som helst. ’Malende musik’ er det mest karakteristiske.” I sin udvikling har hun været åben for mange impulser og spillet i mange sammenhænge, men hun har været tættest knyttet til jazztraditionen.

Marilyn Mazurs baggrund og vej til musikken har imidlertid adskilt sig fra andre danske jazzmusikeres, og ikke kun ved hendes køn. Hun blev født i New York af amerikanske forældre, moderen af polsk afstamning, faderen af afrikansk-amerikansk. På grund af sin hudfarve måtte faderen opgive en løbebane som klassisk violinist, blev i stedet biokemiker og fik 1960 stilling i Danmark. I København fik Marilyn Mazur tidligt undervisning i violin, klaver og tværfløjte, foruden at hun gik til ballet, komponerede og sang, tegnede og digtede. Hun kom på Det Frie Gymnasium, men blev så optaget af klaverspil og dans, at hun forlod skolen i 2.g. 1970-73 var hun medlem af den fri dansegruppe The Creative Dance Theatre. Hendes deltagelse i et jazzstævne på Vallekilde Højskole førte til, at hun 1973-78 dannede kvindegruppen Zirenes sammen med to musikere og sig selv som pianist og danser. I 1974 begyndte hun at spille trommer og tog 1975-77 almen musiklæreruddannelse i slagtøj ved Musikkonservatoriet. l978-80 var hun med i jazzgruppen Orghani og i et par internationale kvindemusik-projekter, og 1979 startede hun sit eget kvindeorkester Primi Band, der bl.a. omfattede Irene Becker. 1980-84 spillede hun slagtøj i gruppen Six Winds, og fra 1983 var hun trommeslager i Mazur-Markussen Kvartet. I modsætning til kvindeorkestrene, som dyrkede fri improvisation, ofte med world music-karakter, var de to sidstnævnte udprægede jazzgrupper. I New Jungle Orchestra, som hun spillede slagtøj i fra starten i 1980, blandedes jazzudtryk med impulser fra den tredje verden, især Vestafrika.

I 1985 startede Marilyn Mazurs internationale løbebane. Hendes medvirken i komponisten Palle Mikkelborgs suite Aura med den amerikanske trompetist M. Davis førte til deltagelse i flere af Davis’ internationale turnéer, og hun engageredes også af de amerikanske orkesterledere G. Evans og W. Shorter. Hendes vigtigste projekt siden da har været ledelsen af den internationale gruppe Future Song, som har rummet lige mange mænd og kvinder. Gruppen spiller en globalt orienteret musik og fortrinsvis Marilyn Mazurs egne kompositioner. I de senere år har hun i stigende grad benyttet både det traditionelle trommesæt og et stort arsenal af bækkener, håndtrommer og mindre metalliske slaginstrumenter. Særlig siden tiden med Davis har hendes slagtøjsspil været præget af et drive og en præcision, som man ikke har set mage til, ej heller internationalt. Hendes kompositioner har ofte karakter af akvarelagtige skitser, der har afspejlet hendes interesse for etnisk musik og for drømmeagtige og naturgroede stemninger. I hendes omfattende pladeproduktion under ledelse af andre og i eget navn, er der fra perioden 1982-97 især grund til at fremhæve: Six Winds, Primi, MM4, Ocean Fables, Havblik, Marilyn Mazur’s Future Song, Small Labyrinths og Circular Chant.

Marilyn Mazur har modtaget flere jazzpriser, bl.a. Ben Webster-Prisen i 1983. Tre gange i perioden 1989-95 blev hun af amerikanske musikkritikere i det ansete tidsskrift Down Beat udpeget som et percussionstalent, der fortjente bred anerkendelse. I 1990 blev hun tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.