Marianne Jelved

Marianne Jelveds offentlige liv et faldet i to faser. Den første omfatter hendes lærergerning i København 1967-75, dernæst i Jyllinge til 1989. I 1976 blev hun lærerrådsformand på Jyllinge Skole og to år senere fælleslærerrådsformand i Gundsø kommune, 1981-87 var hun desuden formand for bestyrelsen i Dansklærerforeningens folkeskolefraktion.

Samtidig videreuddannede hun sig til cand.pæd. 1979 og underviste i en årrække som timelærer på Danmarks Lærerhøjskole.

Hun var således en meget aktiv person, der ud over den daglige undervisning og sit vidtfavnende faglige engagement også forfattede undervisningsmateriale, fx Danskbogen 3-5, 1988-90, og var redaktør af Meddelelser fra Dansklærerforeningen 1975-82.

Den anden fase omfatter hendes politiske virke i Det Radikale Venstre (RV). Det startede med en række tillidsposter i partiet, indtil hun i 1982 blev medlem af kommunalbestyrelsen i Gundsø og straks valgtes til viceborgmester.

I 1987 kom hun i Folketinget. Her har hun haft en kometkarriere, hvis foreløbige højdepunkt var udnævnelsen til Danmarks første kvindelige økonomiminister i 1993 og fra 1994 tillige vicestatsminister og minister for nordisk samarbejde.

Allerede efter små ni måneder i Folketinget overtog hun posten som gruppeleder for de radikale efter Niels Helveg Petersen, der blev minister i 1988, og hun beholdt den, da RV gik ud af regeringen i 1990. Det gjorde hende til partiets ubestridte leder.

De to livsfaser, som umiddelbart forekommer at ligge langt fra hinanden, har en række lighedspunkter. For det første overlapper de i tid. Marianne Jelved startede sin politiske karriere, mens hun stadig var lærer, og førte sin sidste klasse til eksamen så sent som i 1989, to år efter at hun var kommet i Folketinget.

For det andet er drivkraften bag både hendes pædagogiske og politiske engagement et ønske om at skabe forandringer, der forbedrer levevilkårene i samfundet, og en tro på, at det er muligt ved en personlig indsats.

Endelig har hun ofte givet udtryk for, at det både i politik og undervisning drejer sig om at sætte ting i gang og se resultater, være ansvarlig, åben og skabe tillid. Begge steder er det vigtigt, at man ved præcist, hvor man har hinanden, og at man er loyal.

Marianne Jelved er kendt for at have gjort posten som radikal gruppeformand til en magtfuld bastion. Hun havde det afgørende ord, da RV efter i en årrække at have støttet den borgerlige regering i 1993 vendte tilbage til det traditionelle samarbejde med Socialdemokratiet.

Selvom hun ikke er fagøkonom, har hun som økonomiminister formået at skabe respekt om sin embedsførelse og sine resultater. Hun har brugt sin lægmandsposition til at stille spørgsmål til traditionelle økonomiske sandheder som fx sammenhængen mellem nedsættelse af dagpengene og fald i arbejdsløsheden. Til trods for at økonomerne har sagt, at det er umuligt, har hun insisteret på at ville fjerne underskuddet på de offentlige budgetter og sænke arbejdsløsheden uden at opgive overskuddet på betalingsbalancen.

I sin bog Alt har sin pris, 1999, der også fortæller om opvækst og karriereudvikling, argumenterer hun for, at de danske EU-forbehold står i vejen for et fortsat højt velfærdsniveau. Også ved andre lejligheder har hun med fortrydelse fortalt om oplevelsen af at blive udelukket fra de øvrige økonomiministres forhandlinger i forbindelse med indførelsen af den europæiske møntunion.

Marianne Jelved går ikke efter de spektakulære politiske manifestationer og er tilbagevendende blevet kritiseret for ikke at kunne erobre stemmer og profilere RV i medierne. Som politiker besidder hun snarere sansen for de umærkelige ændringers betydning og evnen til at få det taktiske spil til at fungere.

Hun tillægger den politiske proces stor betydning og har insisteret på retten til at rejse spørgsmål, fx om velfærdsstatens fremtid uden at have svarene parat for derved at sætte en demokratisk debat i gang.

Marianne Jelved har gennemført et generationsskifte i sit parti ved efter valget i 1998 at placere to unge kvinder Elsebeth Gerner Nielsen og Margrethe Vestager i regeringen. Dermed har hun også ændret kønsbalancen og gjort RV til det første parti med overvægt af kvinder på ministerniveau.

• Foto i Folketinget.
• Drude Dahlerup (red.): Kvinder på Tinge, 1990.

• Jyllinge Skole
• Københavns Kommunale Skolevæsen
• Dansklærerforeningen
• Danmarks Lærerhøjskole
• Det Radikale Venstre
• Folketinget
• Økonomiministeriet

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.