Faktaboks

Margrethe Hald
Født
10. februar 1897, Vrigsted sogn
Død
19. maj 1982, København
Arbejdsliv
Forsker, doktor, akademiker, museumsinspektør og væver
Familie

Forældre: gårdejer Rasmus Ole Pedersen (1861-1900) og Johanne Marie Lauesen (1872-1947).

Det vakte opsigt, da Margrethe Hald i 1950 blev dr.phil. på afhandlingen Olddanske tekstiler. Hun havde kun gået i landsbyskole og måtte derfor søge om dispensation, før hun kunne aflevere sin disputats til bedømmelse. En livslang uddannelse lå dog til grund for resultatet. Margrethe Hald blev født på en gammel slægtsgård i landsbyen Neder Vrigsted i Østjylland som næstyngst i en søskendeflok på fire, der allesammen blev døbt med slægtsnavnet Hald. Faderen døde, da den yngste dreng var et år gammel, Margrethe Hald selv tre år. Med en bestyrer til hjælp klarede moderen at drive gården videre, så børnene kunne vokse op på det sted, hvor hun selv og børnenes fader havde skabt et enestående miljø, byggende på såvel tradition som nyskabelse. Faderen havde været både kunstnerisk og teknisk begavet; hans opfindelser og indretninger på gården, bl.a. fiskedamme med karpe- og ørredyngel og et udklækningshus, kom folk langvejs fra for at se. De kunstneriske evner gav sig udslag i bl.a. akvarelmaleri og violinspil. Når børnene legede på loftet, stødte de på hans efterladte modeller til dampmaskiner, dele til klokkespil og piber til det orgel, han ville bygge i kirken. De voksne i børnenes opvækst blev slægtens kvinder i flere generationer samt folkene på Vrigsted Højskole. Moderen havde, som noget helt usædvanligt for datteren af en gårdmandsenke, gået i privatskole i Vrigsted og senere i Horsens fået privatundervisning i dansk og broderi. Margrethe Hald og hendes søskende så og lærte ved at være med i alt, hvad de voksne foretog sig såvel i arbejde som i fest. Det sidste var der meget af, ligesom der var skovture og kanefarter, baller og dilettantkomedier.

I 1930’erne udstillede tre Haldsøskende sammen på Charlottenborg: Peder H. som maler, billedhugger og keramiker, Anna Hald Terkelsen og Margrethe Hald som vævere. Margrethe Hald havde lært vævning hos landsbyvæveren i Neder Vrigsted og gennem ophold på højskolerne i Vrigsted og Askov, hvor hun samtidig fik indsigt i den skønlitteratur, som hun senere ofte citerede fra, når hun skrev om tekstilers kulturhistorie. Hun gik et halvt år på bygmesterskole i Holbæk, dernæst på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Her traf hun Elna Mygdal, der førte hende ind i museumsarbejde, først og fremmest tekstilstudier på Nationalmuseet. Hendes første skriftlige arbejde Brikvævning i danske Oldtidsfund kom i 1930. I 1935 udgav hun sammen med H.C. Broholm Danske Broncealders Dragter. Gennem analytiske studier af broncealderens dragtmateriale rekonstruerede hun kvindedragterne fra Skrydstrup og Egtved til udstilling på museet. Hun blev fast ansat på Nationalmuseet som assistent 1939, avancerede derefter til inspektør 1947 og var inspektør af første grad 1962-67.

For eftertiden står Margrethe Hald gennem sin doktordisputats, der blev oversat til engelsk 1980, først og fremmest som oldtidens tekstilforsker, men med sin store vævetekniske kunnen og kulturhistoriske viden forstod hun at drage paralleller til historisk tids tekstiler i Norden og Europa og til samtidens i Nærorienten og Sydamerika. Fra utallige studierejser hjembragte hun notater, billeder og genstande til nærmere bearbejdelse på Nationalmuseet, men stødte her på vanskeligheder ved at overskride tærsklen til forskningsområder, der lå uden for hendes egen oldtidsafdeling. En vis distance kan derfor spores i forhold til den øvrige danske tekstilforskning, men internationalt var hun skattet som den, der havde det stramme, præcise greb om tingene. Hendes nordiske kolleger valgte således at lade hende stå for den danske del i den fælles udgivelse Nordisk textilteknisk terminologi, 1967, revideret og udvidet udgave 1974.

En helt anden side af Margrethe Halds talent kom frem i avisartikler og i bidragene til Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, nemlig evnen til at formidle kulturhistorie til en bredere kreds. Lige så tydeligt ses det i oversigtsartiklen En Traad gennem dansk Tekstilkunst fra Kvinden i Danmark, 1942. Den kunne i virkeligheden have tjent som skitse til en dansk tekstilkunstens historie, som beklageligvis aldrig er ført ud i livet. Margrethe Hald var antagelig den første i museumsverdenen til at bruge ordet formidle, der skulle vise sig at blive et modeord i 1970’erne. Hun synes også forud for sin tid, når hun i en avisartikel under Anden Verdenskrig beskrev, hvordan man fremstillede en håndten og ved at bruge den til tvinding og spinding ikke kun opnåede praktiske resultater, men også ro og hvile i sindet. I 1970’erne kom håndspinding på mode i mange undervisningssammenhænge. I hendes sidste bog Flettede bånd og snore, 1975, kan man fornemme hendes mangesidige talent: som forsker med de nøjagtige analyser og beskrivelser, som kunstner, der komponerede og udførte modellerne, og som kulturhistoriker med viden om tid, sted og skik i tekstilernes brug. Derudover har hun bidraget med artikler til en lang række fagtidsskrifter og årbøger. Hun blev flere gange tildelt legat fra Rask Ørsted Fondet, 1951 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat og 1973 Veluxlegatet. I 1964 blev hun ridder af Dannebrogordenen.

Beskrivelser og portrætter af Margrethe Hald

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Frede Terkelsen: Slægter, 1958.
  • Levnedsberetning i Ordenskapitlet.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig