Margit Heilesen

Margit Heilesen kom fra en borgerlig familie, der talte flere naturvidenskabsmænd. Hendes fader var engageret i internationalt jødisk samarbejde og hendes moster Fanny Hannover Cohen særdeles aktiv i filantropisk arbejde. Margit Heilesen blev student fra N. Zahles Skole 1908, og indtil hun blev gift i 1912 studerede hun romansk filologi ved Københavns Universitet. Hun fik fire drenge i et ægteskab, hvor hun delte en række interesser og foreningsaktiviteter med sin mand. Allerede 1911 kom hun med i afholdsbevægelsen, både i Studenternes Afholdsforening og i Københavns Afholdsforening. Fra 1929 var hun medlem af bestyrelsen for Danske Afholdsvenners Rednings Arbejde. Margit Heilesen var desuden fra 1935 medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforening. Ved siden af sit engagement i afholdsbevægelsen var Margit Heilesen aktiv i fredssagen. Ved den internationale kvindefredskongres i Haag 1915, hvor Women’s International League for Peace and Freedom (WILPF) blev stiftet, skulle Margit Heilesen have være med sammen med bl.a. Thora Daugaard og Clara Tybjerg. Men den nærmeste familie nedlagde forbud, da Haag var krigsområde, og Margit Heilesen ventede barn. Da Danske Kvinders Fredskæde, senere Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF), efter kongressen blev stiftet som en dansk sektion under WILPF, var Margit Heilesen med fra starten. Ægtefællen, der var radikal politiker og bestyrelsesmedlem i Dansk Fredsforenings (DF) Københavns-kreds 1912-20, holdt i KILFFs første år en række forelæsninger om internationale retsforhold for foreningens inderkreds. I KILFF formuleredes fredssagen mere radikalt og internationalt end i den mandsdominerede og aldersstegne DF. Desuden kædede man fredsarbejdet sammen med kampen for kvinders rettigheder og kravet om kvinders øgede indflydelse på statens anliggender. I 1920 stillede Daugaard en side til rådighed for KILFF i bladet Tidens Kvinder, som hun var redaktør af. Margit Heilesen blev redaktør af denne side indtil 1924, da foreningen fik sit eget organ Meddelelsesblad for Danske Kvinders Fredskæde, fra 1926 Fred og Frihed, hvor hun blev en flittig bidragyder. 1918-31 og igen 1945-53 var hun medlem af hovedbestyrelsen og fra 1921 næstformand i KILFF. Ved sin afgang 1953 blev hun udnævnt til æresmedlem af foreningen. Hun var desuden i en lang årrække rådgivende medlem af den internationale hovedbestyrelse i WILPF.

Sit politiske ståsted fandt Margit Heilesen i Det Radikale Venstre, der havde dansk neutralitet som udenrigspolitisk linie og en pacifistisk politik, som ikke mindst blev støttet af partiets kvindelige medlemmer. 1919-24 var hun formand for Københavns Radikale Vælgerforenings 1. kreds og 1924 opstillet til Folketinget i Københavns-kredsen, ved senere valg i Hjørringkredsen, uden dog at blive valgt. Margit Heilesen var alsidigt engageret i flere af de betydningsfulde sociale bevægelser fra århundredets begyndelse, og hun forstod at holde de forskellige sager og foreninger sammen til et hele, fx agiterede hun for afholdssagen i fredsarbejdet og i partiet. Med sin gode uddannelse og brede orientering ydede hun en solid indsats.