Faktaboks

Margarethe Lorensen
Margarethe Johanne Lorensen
Født
31. juli 1942, Store Emmerske, Tønder landsg
Død
2005
Arbejdsliv
Akademiker, sygeplejerske, forsker, professor og forstander
Familie

Forældre: landmand, entreprenør Peter L. (1902-88) og hjemmesyerske Cathrine Mathiesen (født 1914).

Gift 1. september 1969 med sergent Richard Allen Sandul, født 9. november 1944 i USA., s. af landskabsarkitekt Gay Lord og forretningsdrivende Anna May Gates. Ægteskabet opløst 1976.

Bofælle 1977-87: ingeniør Erik Lau Christensen, født 17. juni 1938 i Næstved, s. af direktør, civilingeniør Otto Svend Laurits C. og Ingeborg Helene Nielsen.

Børn: Peter (1974), Christen (1979).

Margarethe Lorensen voksede op på en gård i Store Emmerske i Sønderjylland som den midterste af tre piger. Hun havde ingen interesse for husligt arbejde og fulgte i stedet faderen rundt på gården. Forældrene, især moderen, indviede hende i bøgernes verden og lærte hende at tilegnelse af kundskaber og uddannelse var vejen frem i tilværelsen. I 1959 tog hun realeksamen fra Tønder Statsskole og drømte om at blive gartner, hvilket faderen dog satte sig imod. Efter et år i huset og et ophold på sygeplejeforskolen på Rødkilde Højskole begyndte hun 1961 på Den Sønderjyske Sygeplejeskole i Sønderborg, hvorfra hun tog eksamen i 1964. Efter et par år ved Sønderborg Sygehus ønskede hun at videreuddanne sig ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet. Men da uddannelsen var meget søgt, kom hun på grund af sin unge alder og sine sparsomme erfaringer på en venteliste og blev opfordret til i mellemtiden at tage ophold i udlandet og lære sig sprog. Margarethe Lorensen tog da til USA, hvor hun havde slægtninge, og fik ansættelse ved Sequoia Hospital i Redwood City, Californien. Efter afslutning af uddannelsen til afdelingssygeplejerske og sygeplejelærer ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole i 1969 tog hun tilbage til USA, hvor hun giftede sig med Richard Sandul, som hun havde lært at kende under sit første ophold. I 1972 tog hun en Master of Arts in Education ved Northern Arizona University med støtte fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) og året efter en Master of Science in Nursing ved University of Colorado. Margarethe Lorensen mærkede de stigende uddannelseskrav, der prægede den akademiske verden i USA, og hun fulgte derfor med støtte fra Knud Højgårds Fond masteruddannelserne op med en ph.d.-grad ved Arizona State University i 1976.

Efter at være blevet skilt i 1976 rejste Margarethe Lorensen tilbage til Danmark som den første danske sygeplejerske med en ph.d.-grad og tiltrådte en nyoprettet stilling som forskningskonsulent i DSR. Behovet for sygeplejeforskning var stort, men sygeplejerskerne manglede såvel teoretiske som praktiske forudsætninger, og i 1978 afholdt Margarethe Lorensen det første forskningskursus for medlemmer af DSR i Viborg Amt. To år efter fik hun som den første sygeplejerske et treårigt forskningsstipendium fra Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd. Stipendiet blev anvendt til studier af ældre og egenomsorg på Københavns Universitet. Det førte i 1983 til en viceforstanderstilling ved Diakonissestiftelsen, og 1986 blev hun forstander ved stiftelsens ældreafdeling. I stillingsbeskrivelsen optrådte for første gang i sygeplejen i Danmark en kontraktbestemt forskningsret og -pligt. Da hospitalet skulle omstilles til et geriatrisk center, valgte hun at bruge forskningstiden på at studere ældres muligheder for at vedligeholde eller forbedre deres egenomsorg under og efter et hospitalsophold. I 1987 blev forholdet mellem Margarethe Lorensen og hendes samlever gennem ti år ingeniør Erik Lau Christensen opløst, og hun bosatte sig i Norge med sine to sønner og tiltrådte en stilling som professor i sygepleje ved Institutt for Sykepleievitenskap i Oslo. På det tidspunkt var der endnu ikke etableret en akademisk uddannelse for sygeplejersker i Danmark. Det skete først i 1991, da ph.d.-uddannelsen i sygepleje blev oprettet. To år efter blev Anne-Lise Salling Larsen den første danske professor i sygepleje.

Margarethe Lorensen har været en pioner inden for dansk sygepleje i kraft af sit engagement i udviklingen af en sygeplejeforskning. Målrettet har hun over for såvel sygeplejersker som læger, sundhedsmyndigheder og politikere gjort opmærksom på, at etablering af sygeplejeforskning kræver indflydelse, uddannelse og økonomiske ressourcer. Hun har været initiativtager til og medstifter af både danske og nordiske forskningsnetværk, bl.a. som formand for Dansk Selskab for Sygeplejeforskning fra 1978 og som præsident for Nordisk Akademi for Sykepleievitenskap fra 1996. Hun var medstifter og medlem af styregruppen Workgroup of European Nurse Researchers 1978-81, medlem af arbejdsgruppen vedrørende sygeplejeforskning under Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd 1983-89 samt formand for planlægningsgruppen for Forsöksverksamhet med Systematiserande Nordiska Forskarkurser på Vårdforskningsområdet under Nordisk Ministerråd 1985-90. Desuden har hun været en kendt foredragsholder ved såvel nationale som internationale forskningskonferencer og ofte været anvendt som medlem af bedømmelsesudvalg og opponent på flere doktorafhandlinger i Norden. Endvidere har hun fungeret som referee i flere amerikanske, engelske og nordiske tidsskrifter for sygeplejeforskning, ligesom hun har udfoldet en betydelig skribentvirksomhed, der foruden artikler til danske og internationale tidsskrifter har omfattet bøgerne Ældre og egenomsorg, 1986, og Spørgsmålet bestemmer metoden,1998. Hun er blevet hædret med æresbevisninger fra to amerikanske sygeplejeorganisationer i 1973 og 1975.

Beskrivelser og portrætter af Margarethe Lorensen

  • Sygeplejersken 14/1978.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig