Samme år, som Louise Ravn-Hansen blev født, døde hendes moder. Da hun også mistede sin fader som otteårig, blev hun adopteret af sin moster og onkel, Sabine og Niels Frederik Hansen. Onklen var klædehandler. Allerede som barn var Louise Ravn-Hansen interesseret i kunst og tegnede meget, og efter konfirmationen blev hun uddannet hos den anerkendte blomstermaler Emma Mulvad, der havde udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling fra sit 20. år. Omkring 1872-76 videreuddannede LHR sig i vintersæsonen på Vilhelm Kyhns tegneskole sammen med bl.a. Johanne Krebs, Marie Luplau og Emilie Mundt, de to sidstnævnte blev hendes veninder. Mundt har malet Louise Ravn-Hansen på gruppebilledet Efter Hjemkomsten, 1892-93, og på et portræt fra 1903. Om sommeren tegnede Louise Ravn-Hansen efter afstøbninger af antikke statuer og relieffer i Kunstakademiets afstøbningssamling på Charlottenborg, ligesom de mandlige elever på akademiuddannelsen gjorde. Hun malede også studier i Københavns omegn, bl.a. i Søllerød. I ca. et halvt år var hun elev af maleren Jørgen Roed.
Louise Ravn-Hansen specialiserede sig som landskabsmaler. Hun debuterede på Decemberudstillingen på Charlottenborg i 1877 og fortsatte fra 1878 og til sin død med at udstille på Charlottenborgs Forårsudstillinger, hvor hun bl.a. viste maleriet Landskab ved Gyrstinge, 1882. I 1895 deltog hun i Kvindernes Udstilling, ligesom hun var repræsenteret på flere udstillinger i Danmark og i udlandet. Sammen med 22 andre kvindelige kunstnere, heriblandt Mundt, Luplau, Krebs og Anne Marie (Carl) Nielsen, underskrev hun i 1888 et andragende til Rigsdagen om at få åbnet Kunstakademiet for kvinder. Da det skete samme år med oprettelsen af Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, var hun også blandt de kvindelige kunstnere, der henvendte sig til Akademirådet og fik gennemført, at Viggo Johansen blev ansat som lærer i malerkunst, August Saabye som lærer i billedhuggerkunst og Krebs som skolens inspektrice.
I 1890 modtog Louise Ravn-Hansen et legat fra Det Raben-Levetzauske Fond. Det finansierede en studierejse til Tyskland og Italien og de store malerisamlinger her. Senere rejste hun meget, bl.a. til Holland, Belgien, Schweiz og Østrig, men især til Berlin i forbindelse med trykning af raderinger, da det var vanskeligt i Danmark at få tryk af den kvalitet, hun ønskede. I 1878 var hun begyndt at radere på Kyhns opfordring. Han gav hende nogle rent praktiske anvisninger, hvorefter hun arbejdede videre på egen hånd og blev en dygtig og anerkendt raderer. Med udgivelser i Den danske Radererforening og Foreningen Fremtiden nåede hun ud til bredere kredse. Der kendes ca. 75 raderinger fra hendes hånd af høj teknisk standard og med et blødt, lyrisk udtryk. Ligesom Kyhn hentede hun motiver fra egnen omkring Ry og Himmelbjerget, fx Parti fra Rye, Himmelbjerget i Baggrunden, 1880, desuden fra Nordsjælland, Vejle og Mols.
Louise Ravn-Hansen var meget interesseret i kvindesagen, som hun støttede, men her som i livets andre forhold holdt hun sig i baggrunden. Hun var rolig og nøgtern og ikke interesseret i opmærksomhed omkring sin person. På en rejse til trykkeriet i Berlin i 1909 druknede hun under uopklarede omstændigheder, formentlig som følge af en ulykke. Efter hendes død stiftedes Louise Ravn-Hansens Legat, der blev administreret af Kunstakademiet og uddelt til fordel for kvindelige landskabsmalere. Det tildeltes i 1916 hendes nære veninde og rejseledsagerske, maleren Emma Meyer, på livstid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.