Lilly Kelsby

Ved Idrætsforeningen Spartas stævne på Østerbro Stadion i 1929 så man for første gang i Danmark kvinder deltage i en atletikkonkurrence. Disciplinen var 5x60 m stafetløb, og Politiken skrev dagen efter om “Et overflødigt Dameløb og et sørgeligt Uheld”, idet en af deltagerne var faldet og havde brækket lårbenet. Trods den offentlige modstand voksede antallet af deltagere hurtigt, og det fik i 1932 gymnastikinspektør Else Thomsen til at rejse en voldsom kritik af kvindeatletikken, som hun mente var i modstrid med det særligt kvindelige. Op gennem 1930’erne og ind i 1940’erne var kvindeatletik en omstridt idræt. I 1944 blev der imidlertid indført danske mesterskaber for kvindelige atletikudøvere. Lilly Kelsby var som et af de første store navne i dansk kvindeatletik medvirkende til, at atletik efterhånden blev anerkendt som en idræt også for kvinder. Hun voksede op i en arbejderfamilie med ni børn, og det var på opfordring af en broder, som havde set kvindeatletik på banerne ved Genforeningspladsen, at hun i 1942 meldte sig ind i Arbejdernes Idræts Klub. På det tidspunkt var kvindelige atletikudøvere udelukket fra at træne på Østerbro Stadion, som var forbeholdt de mandlige udøvere.

Lilly Kelsby viste sig hurtigt at have store evner som kaster, og i 1946 blev hun nummer tre i såvel spydkast som kuglestød ved Danmarksmesterskabet (DM). I det følgende tiår var hun enerådende i spydkast og vandt DM ni gange i perioden 1947-56. Desuden vandt hun fire danske mesterskaber i slyngbold. I 1947 satte hun den første af i alt syv danske rekorder i spydkast, hvortil kommer en enkelt Danmarksrekord i slyngbold fra 1951, i øvrigt den sidste rekord, som blev anerkendt i denne disciplin. Hun kvalificerede sig til deltagelse ved De Olympiske Lege (OL) i London i 1948 efter at have sat dansk rekord i spydkast med 42,17 m, og her vandt hun som den første og hidtil eneste danske kvinde en atletikmedalje ved OL, da hun opnåede bronze i spydkast. 1950 deltog hun i Europamesterskabet (EM) med en sjetteplads som resultat, og ved OL i Helsingfors i 1952 førte hun en overgang spydkastkonkurrencen og satte med sit indledende kast på 46,23 m som foreløbig eneste dansker olympisk rekord i en atletikdisciplin. Hun bevarede rekorden i syv minutter, hvorefter den blev slået af tjekkoslovakken Dana Zatopekova, og Lilly Kelsby endte sluttelig på femtepladsen. Også EM i 1954 blev hun udtaget til, men forud for OL i Melbourne i 1956 viste hun en noget svingende form. Imidlertid satte hun to måneder før legene sin syvende og sidste danske rekord i spydkast, hvorefter der var mange fortalere for, at hun burde udtages til at deltage i OL. Dette blev til hendes store skuffelse ikke tilfældet, idet Danmarks Olympiske Komité i forbindelse med OL 1956 var meget restriktiv i sine udtagelseskrav på grund af de store udgifter, der var forbundet med den lange rejse til Australien.

Fra 1957 boede Lilly Kelsby og hendes mand i Vallensbæk i sommerhalvåret, og i disse perioder henlagde hun sin træning til den hjemlige have, hvor hendes hund fik til opgave at hente spyddet efter kastene. Hun fortsatte som aktiv på nationalt plan og var så sent som 1964 med i finalerunden i spydkast ved DM. Lilly Kelsby har størstedelen af sit voksenliv været hjemmegående husmoder, men arbejdede nogle år i slutningen af 1950’erne som pakker på rugbrødsfabrikken EKA, indtil hun måtte stoppe på grund af gigt i hænderne.