Lillian Knudsen

Lillian Knudsens forældre var ufaglærte arbejdere, og den faglige og politiske holdning var klar: faderen var socialdemokrat, og en onkel var formand for den lokale afdeling af Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD). Efter 8. klasse gik hun ud af skolen, og allerede som 17-årig blev hun gift og fik sit første barn. I 1964 tog hun arbejde som ufaglært på Bates Sækkefabrik i Nørresundby. Her lagdes grunden til det faglige og det kønspolitiske engagement. I 1966 blev Lillian Knudsen talskvinde for sit skiftehold, og det blev indledningen til hendes indædte kamp for ligeløn, et elementært krav, som hun har ført med sig helt op til sin position som forbundsformand. I 1971 flyttede hun til København og blev ansat til at gøre rent i flyene i Københavns Lufthavn. Også på denne arbejdsplads blev hun tillidsrepræsentant, først for rengøringspersonalet, fra 1975 var hun fællestillidsrepræsentant for hele ISS-koncernens lufthavnsgruppe.

Herefter kom der for alvor gang i den faglige karriere. Lillian Knudsen havde i en periode været revisor i Kvindeligt Arbejderforbunds (KAD) afdeling 1, og på generalforsamlingen i 1977 valgtes hun til afdelingsformand, en tillidspost, der året efter bragte hende videre til KADs hovedbestyrelse og forretningsudvalg. 1985 afløste hun Ruth Løjbert som forbundsformand. Lillian Knudsen blev formand i en periode med konjunkturnedgang, hvor helt op til 20% af forbundets medlemmer var arbejdsløse. I erkendelse af, at ufaglærte kvinder er den mest sårbare gruppe på arbejdsmarkedet, har uddannelse været et af nøgleordene for hende. For at dæmme op for arbejdsløsheden iværksatte KAD i 1986 de såkaldte amtsprojekter, i første omgang i Vejle og Fyns amter, der omfattede kursusforløb, hvor arbejdsløse kunne hente styrke og mod til at gå i gang med en yderligere erhvervsrettet uddannelse. I 1991 blev projektet og dermed kurserne landsdækkende. Forbundets kontorer var spredt over flere ejendomme i Ewaldsgade på Nørrebro. For at lette kommunikationen mellem de forskellige afdelinger og give plads til staben, der næsten fordobledes som følge af aktivitetsudvidelser, især på felterne uddannelse, arbejdsmiljø og social sikring, tog Lillian Knudsen initiativ til opførelse af et nyt forbundshus på Applebys Plads. Der blev ved projekteringen lagt vægt på, at hendes ledelsesfilosofi, som bygger på åbenhed og synlighed, afspejlede sig i arkitekturen, der blev præget af åbne rum, farveglæde og moderne kunst. Ved indvielsen i 1993 fik KAD rammer, der markerede selvbevidstheden hos det store kvindeforbund på henved 95.000 medlemmer, der er enestående ikke blot i Danmark, men også internationalt.

Lillian Knudsen har benyttet sin magtfulde position i fagbevægelsen til at tale kvindernes sag. Ligeløn, ligestilling, orlov og nedslidning hører til de mærkesager, hun har fremført både offentligt og i samspil med de mandlige LO-ledere. Hun har ikke lagt skjul på, at hvis KAD skulle deltage i et samarbejde på tværs i LO, eventuelt i karteller, skulle ligestillings- og familiepolitik indgå som væsentlige elementer i dette samarbejde. I modsætning til andre kredse i fagbevægelsen, bl.a. Margit Vognsen, næstformand i Forbundet af Offentligt Ansatte, og mange menige medlemmer af KAD, har Lillian Knudsen ikke principielt været modstander af udlicitering, når dette blot skete i samspil mellem det offentlige og private og med krav til både de politikere, der ønskede at udlicitere, og til de virksomheder, der fik arbejdet. Hun har bl.a. haft et nært samarbejde med ISS, der er en af de private virksomheder, hvor mange af KADs medlemmer er ansat. I kraft af sin position har Lillian Knudsen haft en lang række tillidshverv. Som forbundsformand har hun været født medlem af LOs udvalg vedrørende familie-, social- og ligestillingspolitik. Som LO-repræsentant er hun dommer i Arbejdsretten, og hun er endvidere stedfortræder i Rigsretten, udpeget af den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Lillian Knudsen har ikke gjort en hemmelighed af, at hun er socialdemokrat og i sit faglige arbejde har befundet sig bedst sammen med meningsfæller. KAD har da også været et af de forbund, der har haft et tæt samspil med Socialdemokratiet. Lillian Knudsens åbenhed for, hvad der rører sig i samfundet, har også omfattet globale spørgsmål som fx bæredygtig udvikling for mennesker og miljø. Hun er udadvendt, charmerende, men også kontant. På trods af sin fremtrædende position har hun ikke glemt, hvordan man svinger en kost, og hun har tilbragt en række somre som chauffør, kuffertslæber og praktisk hjælp for en gruppe danske cykelentusiaster på tur gennem Europa.