Kirsten Holst

Faktaboks

Kirsten Holst
Kirsten Johanne Holst Høybye
Født
18. marts 1936, Lemvig
Død
2008
Arbejdsliv
Forfatter og redaktør
Familie

Forældre: politimester Palle Høybye (1907-87) og musiklærer Anne-Margrethe Thomsen (født 1905).

Gift 13. september 1958 med forfatter Knud Holst Andersen, født 15. april 1936 i Skæve sogn, død 18. august 1995 i Ålborg, s. af husmand Edvard A. og Herdisa Holst Christensen. Ægteskabet opløst 1978.

Gift 18. april 1986 med teknisk leder Henning Pedersen, født 14. oktober 1935 i Horsens, s. af direktør N. J. P. og Jenny Rasmussen.

Børn: Hanne-Vibeke (1959), Charlotte (1960), Henriette (1965).

Artikelstart

Kirsten Holst boede det meste af sin barndom i Horsens, hvor hun voksede op blandt fem søskende. Allerede dengang havde hun stort mod på at skrive og forfattede små skuespil, indlæg til aviser m.v. Senere flyttede familien til Hjørring, hvor faderen blev politimester. Kirsten Holst blev student fra byens gymnasium i 1952 og arbejdede som lærervikar, indtil hun i 1957 drog til Sorbonne i Paris for at læse fransk. Her mødte hun forfatteren Knud H., hun afbrød studierne og fulgte med ham til København Året efter flyttede de til Nordjylland, hvor hun arbejdede som skolelærer, opfostrede parrets tre døtre og genoptog skriveriet fra sin barndom og ungdom. Mange år senere skulle den ældste af børnene, Hanne Vibeke H., gå i sine forældres fodspor og selv blive forfatter. I 1968 skrev Kirsten Holst på bestilling ungdomsserien Hvorfor bliver alting altid anderledes til tv, og fra 1971 til 1982 var hun freelancemedarbejder ved Danmarks Radio (DR), hvor hun bl.a. redigerede børneprogrammet Søndagskvisten. Mens hun var ansat på DR, debuterede hun i 1976 som romanforfatter med første del af bøgerne om Safty, en krimiserie for børn, der senere blev fulgt op af børnedetektivserien om Ungerne. De to serier hentede ligesom Baggårdsrødderne, 1978, inspiration i både hendes egne barndomsoplevelser og i hendes erfaringer med sine børn. Den yngste datter blev en direkte model for en læse-let-serie på seks bøger fra 1979-80.

Kirsten Holst var i 1978 blevet skilt fra Knud H. I 1984 giftede hun sig igen og slog sig ned i Stouby ved Vejle i forældrenes gamle feriehus. I disse år fik hun nye opgaver som brevkasseredaktør ved Familie Journalen fra 1984 og børnebogsanmelder ved Berlingske Tidende 1985-89. I takt med sine børns udvikling skrev hun i løbet af 1980’erne desuden en række ungdomsromaner. Ligesom børnebøgerne er de kendetegnet ved deres ligefremme skildringer af universelle problemstillinger og af samspillet børn og unge imellem. Især Min ven Thomas, 1987, der bl.a. skildrer homoseksualitet blandt unge, er blevet en ungdomsklassiker og er også belønnet med Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris. Senere er bl.a. Rejsen til Bethlehem og Var det kærlighed, begge 1996, kommet til.

Parallelt med børne- og ungdomsbøgerne har Kirsten Holst skrevet flere radio- og tv-spil. Uden for børnebogsverdenen er hun dog mest kendt for sine populære kriminalromaner for voksne. Denne del af forfatterskabet indledtes med De unge, de rige og de smukke, 1976, som blev præmieret i Nordisk Thrillerkonkurrence. Gennem årene har hun med sine enkle, koncentrerede handlingsforløb, der afvikles i et jysk provinsmiljø, opbygget et stilsikkert alternativ til den hårdkogte storbythriller. Med politifolkene Høyer og Terkelsen har hun samtidig skabt en ny type detektiv, der kan tage fejl og lever i en genkendelig verden med dens menneskelige relationer og problemer. Kirsten Holst har modtaget en række priser og legater. Ud over de allerede nævnte bl.a. Poe-Prisen 1981 og Kulturministeriets Børnebogspris 1982. Siden 1995 har hun desuden været præsident for Skandinaviska Kriminalsälskapet.

Beskrivelser og portrætter af Kirsten Holst

  • Jytte Pedersen: Kirsten Holst, 1996. Kari Sønsthagen: Danske børnebogsforfattere siden 1970, 1983.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig