Karin Kjølbro

Faktaboks

Karin Kjølbro
Karin Ranvá Kjølbro
Født
27. marts 1944, Klaksvík sogn
Arbejdsliv
Socialrådgiver og langtidsmedlem
Familie

Forældre: direktør Poul Nolsøe K. (1917-77) og Turið Thomsen (født 1918).

Gift 7. november 1966 (b.v.) med landslæge Høgni Debes Joensen, født 12. oktober 1944 i København, s. af landslæge Hans D.J. og sygeplejerske Louise Vang. Ægteskabet opløst 1985.

Gift 25. januar 1999 med kaptajn Ørvur Thomassen, født 10. december 1943 i København, s. af skomager Joen Michael Isak T. og Sunneva Gøthe.

Børn: Brynhild (1968), Bergtóra (1971), Hanus (1973).

Karin Kjølbro er kaldt den non-provokative provokatør. Hun er blevet en central skikkelse i færøsk samfundsliv i kraft af, at hun inden for de etablerede institutioner har medvirket til at flytte grænser for det offentliges ansvar for velfærdspolitik og for øget kvindelig deltagelse i det offentlige liv. 1978 var hun blandt de første kvinder, der blev valgt til Lagtinget, og hun er en af de første socialrådgivere på Færøerne. Hun blev tidligt bevidst om såvel sociale forskelle som det nationale spørgsmål. Hendes farfader J.F. K. havde grundlagt en købmands- og rederivirksomhed, som siden 1915 havde været altdominerende i Klaksvík. Som tiårig oplevede hun den såkaldte Klaksvíkstrid, hvor byen gjorde oprør mod, hvad der blev opfattet som overformynderi fra den danske stats repræsentanter i København og Tórshavn.

Efter studentereksamen fra Føroya Studentaskúla (Færøernes Gymnasium) i 1963 blev Karin Kjølbro socialrådgiver på Den Sociale Højskole i København 1968. Som nyuddannet kom hun til at introducere denne profession på Færøerne. Hun blev ansat ved Statens Åndssvageforsorg til at planlægge hjemrejsen for 120 færøske udviklingshæmmede, som havde været på institutionen Rødbygård på Lolland det meste af deres liv. Initiativet var dansk. Myndighederne på Færøerne havde ringe interesse for socialpolitik. Den færøske befolkning havde i 1959 fået ret til folke- og invalidepension, men derudover var sociale ydelser ukendte, og det blev opfattet som et sundhedstegn, at Færøerne ikke havde brug for velfærdsstatens institutioner, fordi omsorgsopgaverne blev varetaget af kvinderne i familierne. Det lykkedes kun Karin Kjølbro at få flyttet de udviklingshæmmede, som havde en familie at vende tilbage til eller kunne klare et arbejde. Da de færøske myndigheder ikke var indstillet på at bygge institutioner til de øvrige, valgte hun at mobilisere græsrødderne og fik i 1971 oprettet Javni, den første interesseorganisation for handicappede og deres pårørende. Hun brugte også andre kanaler for at bevidstgøre befolkningen om dens sociale rettigheder. Bl.a. oprettede hun en social brevkasse i 14. September, Tjóðveldisflokkurins (Det republikanske Parti) partiavis. Fra 1970 stillede hun op til lagtingsvalg for dette parti og fik stemmer nok til at blive suppleant, så hun mødte i 1971 som højgravid og eneste kvindelige lagtingsmedlem. Kvinder havde fået stemmeret i 1915, men der skulle gå næsten 50 år, før Malla Samuelsen i 1964 trådte ind i Lagtinget som suppleant. Karin Kjølbros sociale og politiske reformarbejde på Færøerne blev midlertidigt afbrudt, da hun i 1972 flyttede med sin familie til København, fordi ægtefællen skulle gennemgå en specialuddannelse. Her fik hun arbejde som socialrådgiver ved amtssygehuset i Glostrup, hvor hun var kollega med Hanne Reintoft, der var en drivende kraft i fornyelse af socialt arbejde i Danmark.

Beskrivelser og portrætter af Karin Kjølbro

  • 1977 vendte Karin Kjølbro tilbage til Færøerne, hvor hun blev den første leder af den færøske kriminalforsorg, som hun siden har opbygget fra grunden. Desuden genoptog hun sin politiske karriere og blev i 1978
  • sammen med Jona Henriksen det første ordinært valgte kvindelige lagtingsmedlem. De politiske partier var imidlertid fortsat mandsbastioner. Karin Kjølbro tog derfor sammen med kvindeforeningen i Tórshavn initiativ til at arrangere tredages “kvindeting”, første gang 1979 og derefter hvert år frem til 1984. Ved disse møder blev særlige temaer fra børns og handicappedes situation til forædling af uld drøftet i et kvindeforum sammensat som en afspejling af Lagtinget med hensyn til partirepræsentation. Formålet var en skoling og styrkelse af kvinders selvtillid med henblik på at aktivere dem til politisk arbejde. Mange af deltagerne blev kandidater ved de næste kommune- og lagtingsvalg. Et andet af Karin Kjølbros bidrag til opbygning af kvindepolitiske netværk var hendes indsats som medarrangør af 160 færøske kvinders rejse med skib til Oslo for at deltage i kvindekonferencen Nordisk Forum 1988. Det blev en begivenhed, der løftede kvindearbejdet over hele landet. 1990-93 var Karin Kjølbro forkvinde for sammenslutningen af færøske kvindeforeninger Kvinnusamskipan Føroya.
  • Karin Kjølbro blev genvalgt til Lagtinget op gennem 1980’erne og var 1983-84 desuden chefredaktør ved 14. September, men hun trak sig ved valget i 1990. I sine 12 år som lagtingsmedlem var hun bl.a. formand for sundheds- og socialudvalget, lovudvalget og udenrigspolitisk udvalg, og hun var i en periode tingets næstformand. 1986-88 var hun medlem af Nordisk Råd, og siden 1996 har hun været næstformand i bestyrelsen for Nordens Hus på Færøerne. Allerede i 1979 fremlagde hun forslag om en færøsk ligestillingslov. Den blev dog først vedtaget i 1996, men dens bestemmelser om ligelig kønsrepræsentation kan have været medvirkende til, at hun samme år blev udnævnt til leder af den landsomfattende arbejdsløshedsforsikring Arbeiðsloysiskipanin. Karin Kjølbro er således fortsat aktiv i det politiske liv, men på nye arenaer.
  • Doris Hansen: Søgan um hini, 1995. Drude Dahlerup: Blomster & spark, 1995.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig