Faktaboks

Karen Lachmann
Karen Vilhelmine Lachmann
Født
30. maj 1916, Beijing
Død
30. september 1962, Gentofte sogn
Arbejdsliv
Fægter
Familie

Forældre: ingeniør Vilhelm Petersen (1877-1964) og Ingeborg Møller (1889-1963).

Karen Lachmann
Årene efter krigen var sportsligt set Karen Lachmanns bedste, og sammen med bl.a. Grete Olsen vandt hun VM for hold i 1947 og 1948 og fik individuelt sølv både ved OL i 1948 og ved VM i 1949. Hun vendte tilbage på højeste niveau med endnu en VM-sølvmedalje i 1951, bronzemedalje ved OL i 1952 samt individuelt VM-guld i 1954. Hvert år i perioden 1951-1957 samt i 1959 vandt hun desuden det individuelle danske mesterskab. Foto fra 1956.
Karen Lachmann
Af /Ritzau Scanpix.

Fægtning blev tidligt en anerkendt idræt for kvinder i Danmark og leverede sammen med tennis og svømning de første danske kvindelige konkurrencedeltagere til De Olympiske Lege (OL). Det var en sport for de bedrestillede lag i Københavns-området, idet fægtetræning krævede individuel og derfor dyr instruktion. Den franskfødte fægtelærer L. Mahaut tilbød undervisning på sit private institut Salle d’Armes Mahaut fra århundredskiftet, og kvinderne kunne desuden fægte i Københavns Dame Fægteklub, stiftet 1898. Da Karen Lachmanns moder giftede sig for anden gang med litograf Aksel L., blev hun og hendes to søstre adopteret ind i en velhavende jødisk familie. De tre piger kastede sig over hver sin idræt, ridning, tennis og for Karen Lachmanns vedkommende fægtning på fleuret, den disciplin, som Ellen Osiier i 1924 havde vundet OL-guld i. I årene 1931-36 var Karen Lachmann medlem af fægteklubben Cirklen og herefter til sin død af Trekanten.

Karen Lachmann deltog ved OL fire gange og nåede hver gang til den afsluttende finalerunde, første gang i 1936 med en femteplads som resultat. Yderligere opnåede hun, inden Anden Verdenskrig satte en stopper for fægtning på internationalt plan, at vinde bronze for hold ved Verdensmesterskabet (VM) i 1937. Under krigen var hun en periode medlem af Dansk Fægte-Forbunds ledelse. Årene efter krigen var sportsligt set hendes bedste, og sammen med bl.a. Grete Olsen vandt hun VM for hold i 1947 og 1948 og fik individuelt sølv både ved OL i 1948 og ved VM i 1949. Karen Lachmann havde en svag ryg og blev flere gange opereret for diskusprolaps; mest omfattende i 1950, hvor hun som en af de første danskere fik opereret et stykke knogle fra skinnebenet ind i ryggen. På trods af dette var hun i stand til at vende tilbage på højeste niveau med endnu en VM-sølvmedalje i 1951, bronzemedalje ved OL i 1952 samt individuelt VM-guld i 1954. I perioden 1951-57 vandt hun hvert år det danske mesterskab, hvorefter hun i 1958 måtte gennem endnu en større operation. Det lykkedes hende imidlertid atter at vende tilbage til fægtesporten og sikre sig et sidste individuelt dansk mesterskab i 1959.

Karen Lachmann var i 25 år medlem af Trekantens bestyrelse, som formand i perioden 1955-62, og hun blev valgt ind i Dansk Idræts-Forbunds (DIF) bestyrelse 1962, samme år som hun døde. I 1948 modtog hun som den første oberst H. Sanders mindepokal fra DIF. Karen Lachmann var uddannet som sekretær og var i mange år ansat ved Københavns Universitets farmakologiske institut.

Beskrivelser og portrætter af Karen Lachmann

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig